Billeddetektiven Vagn-Ebbe: Lettere at manipulere billeder - men også at afsløre snyd

Fotograf Vagn-Ebbe Kier har specialiseret sig i at verificere billeder for forsikringsselskaber. Han kan afsløre et falsk foto på utallige måder – og han har sendt folk bag tremmer, fordi de ville snyde. ”Det minder lidt om  Sherlock Holmes,” siger han
  • Foto: Kasper Løftgaard
    ”Det er blevet meget lettere for amatører at bruge billedredigering til at manipulere billeder. Men det er også blevet lettere at afsløre snyd,” siger Vagn-Ebbe Kier. Han fik den første opgave for et forsikringsselskab i 2004.
20.03.2019 · 08:55

Danmarks største forsikringsselskab, Tryg, afslørede sidste år 700 sager, hvor kunder havde svindlet for i alt 120 millioner kroner. I cirka hver femte sag havde forsikringstagerne brugt falsk fotodokumentation.

Tryg har en særlig svindelafdeling, der analyserer den indsendte fotodokumentation, når der er mistanke om fusk, og i særlige tilfælde har forsikringsselskaberne brug for en ekstern vurdering – og så ringer de til pressefotograf Vagn-Ebbe Kier, der arbejder for en række forsikringsselskaber.

”Hvis de er i tvivl om et billedes ægthed, vil de nogle gange gerne have en professionel fotografs vurdering,” forklarer han. 

Vagn-Ebbe Kier undersøger billedet og leverer en rapport, der kan fremlægges i retten.

”Forsikringssvindel er en alvorlig sag. Straffen er hård, hvis du bliver dømt,” siger han.

Metadata afslører novicer

Vagn-Ebbe Kier sidder med sin bærbare computer i lejligheden på Christianshavn i København og viser eksempler på billeder fra gamle sager.

Han må desværre ikke vise billederne for Journalistens læsere. Men det er tydeligt, at han gennem årene er stødt på nærmest alle tænkelige former for fiksfakserier.

For at give et eksempel på en af sine metoder åbner han et gammelt pressebillede, han selv har taget af Prins Henrik for at vise, hvor mange oplysninger et digitalt billede indeholder.

Ved hjælp af et særligt plug-in til redigeringsværktøjet Lightroom kan han se alle billedets metadata. Ikke bare de sædvanlige 15-20 oplysninger, men over 200 forskellige informationer – dato, klokkeslæt, lokation, kameranummer, objektivnummer og meget mere.

”De her data ligger i alle billeder, i små digitale kameraer, i store kameraer og i billeder fra mobiltelefoner. Det er forskrækkeligt, hvad der ligger derinde,” siger han.

Metadata kan for eksempel afsløre digitale novicer, der sender billeder ind uden at vide, at billederne er datostemplet digitalt.

”De oplyser for eksempel, at indbruddet fandt sted 12. november. Men når man ser billederne med deres værdigenstande, er de taget efter indbruddet – nemlig den 16. november.”

Men selv hvis nogle prøver at ændre i datoen, har Vagn-Ebbe Kier flere måder at afsløre det på.

”Jeg har for eksempel oplevet, at billedet ifølge datoen skulle være taget på et tidspunkt, hvor kameraet slet ikke var fremstillet endnu,” siger han.

Vagn-Ebbe Kier har adgang til hundredvis af forskellige metadata, når han afslører forsikringssvindel. Af dette billedes metadata kan man for eksempel se, at det er taget 26. februar 2019 med et Canon EOS-1D X Mark II, GPS-versionen er ID 2.3.0.0, og linsens serienummer er 2525003193.
Foto: Kasper Løftgaard

 

De lægger lige lidt ekstra på 

Opgaverne for forsikringsselskaberne fylder 15-20 procent af Vagn-Ebbe Kiers virksomhed, der også omfatter presse- og kunstfoto.

Vagn-Ebbe Kier har bemærket, at sagerne ikke nødvendigvis handler om mennesker med få midler.

”Der er en del oppe ad Strandvejen, som allerede har en del værdigenstande, og som lægger lidt ekstra på, for eksempel guldsmykker og dyre ure, når de sender skadeanmeldelsen ind.”

Vagn-Ebbe Kier var en af pionererne inden for digitalt fotografi i Danmark, og han fik den første opgave for et forsikringsselskab i 2004, da digitale kameraer, digital billedredigering og mobiltelefoner blev mere udbredt.

”Det er blevet meget lettere for amatører at bruge billedredigering til at manipulere billeder. Men det er også blevet lettere at afsløre snyd,” siger han.

Jeg skal have dokumentation

Når han afleverer sin rapport, skriver han ikke, om der er fusket med billedet eller ej.

”Det er op til dommeren i sagen, men jeg kan som sagkyndig skrive, at det er overvejende sandsynligt, at der er snydt.”

I omkring 30-50 procent af sagerne afholder han sig fra at drage en konklusion.

”Nogle gange kan jeg have en mistanke, men det nytter ikke noget, hvis jeg ikke kan dokumentere det.”

Han har flere gange set billeder, som var manipuleret med stor nænsomhed i Photoshop.

Vagn-Ebbe Kier havde for eksempel engang en sag, hvor nogle guldsmykker var fotograferet med prismærker i en smykkebutik. Bagefter var alle prismærkerne retoucheret væk digitalt.

”Det var faktisk svært at se med det blotte øje, men jeg kunne se det i Photoshop, når jeg zoomede ind. Det var godt lavet, men ikke godt nok til at snøre en professionel fotograf.”

B&O-anlæg – uden ledninger

Andre gange har han siddet med fotografier, hvor han med det blotte øje kunne se, at noget var galt.

For eksempel bragte han engang et forsikringsselskab på sporet af omfattende forsikringssvindel. Det begyndte med, at han blev præsenteret for et billede af B&O-udstyr for 60.000 kroner. Han studsede over, at det meget dyre udstyr stod på en billig reol i et ikke særligt fashionabelt hjem.

”Da jeg kiggede nærmere på billedet, kunne jeg se, at der ikke var ledninger i udstyret. Det var tydeligt, at det var sat op på reolen til ære for fotografen,” siger Vagn-Ebbe Kier.

Det viste sig, at B&O-udstyret var stjålet, så der var både tale om forsikringssvindel og indbrudstyveri.

Forsikringsselskabet kiggede nærmere på anmelderens skadeshistorik, der viste en omfattende svindel.

”Så meget, at han røg en tur i fængsel.”

Interiør fra københavnsk urmager

Et andet tilbagevendende trick er at tage billeder af noget, man slet ikke ejer.

”Jeg havde en sag med et Tag Heuer-ur til 100.000 kroner, hvor der i anmeldelsen stod, at det var fotograferet hjemme på stuebordet. Men der var en lyssætning på billedet, som man sjældent ser hjemme hos folk, og da jeg forstørrede billedet, kunne jeg se interiøret hos den københavnske urmagerbutik Klarlund, som jeg tidligere har arbejdet for,” siger Vagn-Ebbe Kier.

Det kræver tålmodighed at billedverificere forsikringsbilleder.

”Det er et detektivarbejde. Det minder lidt om Sherlock Holmes,” forklarer Vagn-Ebbe Kier. Og nogle gange er det faktisk lidt kedeligt.

”Men når jeg kommer på sporet af noget, der ligner væsentlig svindel med vores alle sammens forsikringspræmier, så er det sjovt. Det er mest tilfredsstillende, når man siger ”aha”, fordi man har fundet noget,” forklarer han.

 

Magasin: 

Kommentar

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

Underviser

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 15.05

Kreativ videojournalist til Deloitte

Deloitte Denmark
Ansøgningsfrist: 14.05

Matematikredaktør

Alinea
Ansøgningsfrist: 03.05

CRM konsulent i Børnecancerfonden - bliv en styrke for børnene

Børnecancerfonden
Ansøgningsfrist: 08.05

SoMe-redaktør til Vi Unge

Aller Media
Ansøgningsfrist: 25.04

Udviklingsorienteret redaktør til Mandag Morgen

Mandag Morgen
Ansøgningsfrist: 10.05

DR Østjylland søger reporter

DR
Ansøgningsfrist: 23.04

Studentermedhjælp til kommunikation

Grundejerforeningssekretariatet Ørestad
Ansøgningsfrist: 25.04

KVINFO søger presse- og kommunikationsansvarlig

Kvinfo
Ansøgningsfrist: 23.04

Nyhedsvært til DR Nordjylland

DR
Ansøgningsfrist: 25.04

Chef til B&U

DR
Ansøgningsfrist: 29.04

Chefkonsulent og teamleder for seks kommunikationsrådgivere

Region Syddanmark
Ansøgningsfrist: 05.05

Kommunikatør i Greenpeace

Greenpeace Norden
Ansøgningsfrist: 25.04

JOURNALIST TIL UGEAVISEN MIDTSYD

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 06.05