Per Folkver kigger dagligt sine fotografer over skulderen, når de finpudser fotografier på computerne.

For nylig så billedredaktøren på Politiken et portrætbillede af en mand, der stod op ad en grøn væg.

Det var vanvittigt flot, husker Per Folkver. Han spurgte dog fotografen, hvorfor væggen var grå i bunden.

Forklaringen var, at væggen VAR grå. Men fotografen havde lavet den grøn i programmet Photoshop.

"Og det vil jeg ikke have i avisen," nærmest brøler Per Folkver, der tiltrådte stillingen som billedredaktør på Politiken for fire måneder siden.

Billedredaktøren ser med dyb alvor på brugen af Photoshop. Han registrerer flere tegn på, at grænserne skrider. Blandt andet ved brugen af funktionen sharpness.

"Nogle gange kan du se, at fotografen sateme har trykket på den der. Det bliver unaturligt," mener Per Folkver.

Per Folkver er krystalklar, men de klare signaler kan ikke læses nogen steder. Politiken har ikke et eneste ord om billedmanipulation i "BilledPolitiken". Det vil Per Folkver dog lave om på.

"Photoshop er et fantastisk redskab. Men det handler om at begrænse sin brug af det, så du ikke skaber udtryk, der ikke findes," siger han.

Per Folkver mener for eksempel, at det er forkert at bruge et filter, så omgivelserne omkring en person bliver sløret. Et velkendt redskab i Photoshop, som i princippet også er muligt i mørkekammeret.

Mens Folkver tager diskussionen om Photoshop dagligt, så er kollegerne på Berlingske Tidende og Jyllands-Posten ikke nær så optaget af emnet.

Lars Poulsen, der er billedredaktør ved Berlingske Tidende, kan ikke huske, hvornår han senest diskuterede brugen af Photoshop med en fotograf. Han mener, at spørgsmålet om overdrevet brug af Photoshop er opfundet af skrivende journalister, der i forvejen manipulerer med teksten.

Jens Kristian Søgaard, der er billedredaktør på Jyllands-Posten, diskuterer sjældent egentlig billedmanipulation men ofte grænserne for brugen af Photoshop med sine fotografer.
Han mener, der er forskel på unge og ældre fotografer.

"De unge er meget optaget af det formmæssige. Det æstetiske. Det er ikke galt i sig selv. Men det er vigtigt, at indholdet bliver ved med at være det centrale," mener han.

De tre billedredaktører er enige om, at man ikke skal ændre grundlæggende ved et billede. Det vil sige flytte på en flagstang eller en lygtepæl. Men mens Lars Poulsen og Jens Kristian Søgaard holder sig til hovedprincippet om, at man må gøre det samme i Photo-shop, som man i gamle dage kunne i mørkekammeret, så er Per Folkver mere skarp i sine udtalelser.

"De unge er så pissedygtige, at de ikke altid er tilfredse med det, de ser i kameraet. Men de bliver nødt til at kigge ind i kameraet og tro på det, de ser," mener Politikens billedredaktør.

Han frygter, at brugen af Photoshop i sidste ende kan ramme fotografernes troværdighed.

"Hvis ikke man opdager, hvor man skal stoppe, så ødelægger teknikken det udtryk, man prøver at give videre. I september 2002 er det måske ikke nok at farve en grå væg grøn. Så skal manden også have rødt hår," siger han.

AVISERNES REGLER
– Berlingske Tidendes regler vedr. efterbehandling af billeder:

"Computermanipulation af fotografier må ikke foretages …

Under scanningen må kun rettes: Lyshed, farvestik samt støv og ridser."

– Jyllands-Postens regler vedr. efterbehandling af billeder:

"6.1. Jyllands-Posten manipulerer ikke nyhedsbilleder eller billeder, der er optaget for at dokumentere. Ved billedmanipulation forstås, at billedet er ændret i forhold til originalen.

– Politiken har ingen nedskrevne regler for efterbehandling af billeder.

Læs også: Kunst eller virkelighed, Manipulationer forbudt og Fotografiet dør