Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:24 18.11.2021 Lucas Carn

Billed-Bladet dropper TV-guld pris

Billed-Bladet vil ikke længere uddele sin TV-guld pris og vil heller ikke længere afholde den dertilhørende gallaaften. Det skriver Billed-Bladet i en pressemeddelelse.

Beslutningen sker som led i en ny digital strategi for bladet. Og selv om man ikke længere vil uddele TV-guld, så ser bladet stadig på andre muligheder for at hylde den danske tv-branche.

Annemette Krakau, chefredaktør på Billed-Bladet, udtaler i pressemeddelelsen:

”Vi har i over 30 år hyldet den danske tv-branche og belønnet de mange stærke, danske tv-dokumentarer sammen med branchen selv, med vores læsere og ikke mindst vores TV-GULD-komité. Det har været fantastisk at opleve den store opbakning år efter år.”

Med prisen følger også 100.000 kr. De seneste års vindere har været:

2018: ’Olegs krig – en barndom i krigens skygge’ af Simon Lereng Wilmont

2019: ’En stille forsvinden’ af Per Wennick

2020: ’Scandinavian Star’ af Mikala Krogh, Lars Halskov og Nikolaj Scherfig

SENESTE NYT

Flere nyheder