Bill Gates’ vision for de 10 næste år

Microsofts grundlægger har fremlagt sin digitale vision for det kommende årti. Nye partnerskaber i mediebranchen er det helt store.

Microsofts grundlægger har fremlagt sin digitale vision for det kommende årti. Nye partnerskaber i mediebranchen er det helt store.

Bill Gates talte i nat dansk tid ved åbningen af den årlige internationale messe for forbrugerelektronik, CES, i Las Vegas. Og mens de fremmødte mest af alt går op i nye elektroniske apparater, så lagde Microsofts topchef langt mere vægt på udviklingen i mediebranchen generelt.
Ifølge Bill Gates bliver den helt store tendens i det næste digitale årti en række overraskende samarbejder og partnerskaber mellem eksisterende medieselskaber, som hidtil er blevet opfattet som hinandens værste konkurrenter.
Allerede nu ses de første tegn på den nye megatrend. Et af de største eksempler er NBC, som har valgt at gå sammen med MSN om at levere eksklusivt online video-indhold fra de kommende olympiske lege i Beijing på et særligt nyt fælles website: NBCOlympics.com.
MSN står bag, men det hele vil blive lanceret i fællesskab af NBC og Microsoft.
Som hovedtaler ved åbningen af The 2008 International Consumer Electronics Show undlod Bill Gates dog ikke at tale om elektronik og fremhævede blandt andet en ny generation af mere stylede computere, det sociale fænomen Zune Social, Xbox Live og andre forsøg fra Microsofts side på at integrere deres produkter med hele den nuværende gennemgribende Web 2.0-trend med sociale netværk.
Når det gælder mere specifikke elektroniske features, så vil det næste digitale årti byde på langt flere apparater, der lader sig styre af stemmen eller direkte ved berøring af skærmen.

Hør og se hele Bill Gates' tale live streamet her. Og naturligvis er talen også på YouTube. Her den muntre og stærkt ironiske del, hvor også Steven Spielberg, Bono, George Clooney og selv Hillary Clinton medvirker.

0 Kommentarer