search

Bill Clinton opfandt bibelcitat

Taleskriver Vinca LaFleurs vigtigste tale handlede om Nordirland. Den var til Bill Clinton, som hun arbejdede for. Den daværende amerikanske præsident krydrede den dog med et opdigtet bibelcitat

Taleskriver Vinca LaFleurs vigtigste tale handlede om Nordirland. Den var til Bill Clinton, som hun arbejdede for. Den daværende amerikanske præsident krydrede den dog med et opdigtet bibelcitat


Første dag Vinca LaFleur mødte på arbejde i 1995, blev hun introduceret til Bill Clinton. Under Ronald Reagan kunne der gå flere måneder, før en taleskriver mødte præsidenten. Udviklingen er sigende for den status, taleskrivere har fået i amerikansk politik.

"Da jeg arbejdede for Bill Clinton, skulle en taleskriver godt nok blive hørt – men ikke set. I dag er det anderledes. Se på West Wing (tv-serie, red.) og Jon Favreau," fortæller Vinca LaFleur med henvisning til Obamas chef-taleskriver, som har vundet en del berømmelse.

Vinca LaFleur var også selv et af hovednavnene på fagfestival, hvor hun mandag eftermiddag fortalte om at være taleskriver for Clinton:

"Det er ikke dine ord. Det er politikernes. Men hvis du er heldig, kan det være, at ordene gør en forskel."

Den største forskel, Vinca LaFleurs ord har gjort, var, da Clinton som den første amerikanske præsident besøgte Nordirland. Efter mange års strid var forsonende initiativer sat i gang, og der var en chance for at skabe varig fred.

Besøget fandt sted før internettets hjælpsomme værktøjer, og Vinca LaFleur kendte intet til Nordirland. Derfor indledte hun et større researcharbejde, der blandt andet indebar at læse rejsereportager i aviser på mikrofilm, så Clinton kunne sige noget om, hvor smukt der var i Nordirland. Og lige præcis det faktum, at hun intet kendte til landet, mener hun i sin ende var en fordel.

Hun nævner et helt konkret eksempel, hvor Clinton på et tidspunkt taler om, at det ikke er at overgive sig at gå til forhandlingsbordet. Hverken LaFleur eller Clinton vidste, at "no surrender" var et udtryk, der var tæt forbundet med den ene af parterne i konflikten, og derfor fik vendingen flere betydninger i talen. Det havde man nok styret uden om, hvis man havde været bevidst om det, men hun mener, det var godt, at de ikke styrede uden om:

"Når man ser retroperspektivt på det, er jeg glad for, at jeg ikke vidste noget på forhånd. For det betød, at vi kunne sige de ting, der var behov for at få sagt på det tidspunkt i fredsprocessen uden at være farvet af de forskellige sider," fortæller Vinca LaFleur.

Det var dog ikke alt det, der blev sagt i Nordirland, som var helt korrekt. Om aftenen skal Clinton tænde lysene på et stort juletræ foran mange tusinde nordirere. LaFleur har skrevet et udkast til en tale, han skal holde. Clinton har læst det igennem og er godt tilfreds, men han vil gerne have et bibelcitat med, der passer til anledningen.

LaFleur kan ikke nå at finde et citat, som hun finder passende, så det ender med, at det ikke kommer ind i talen. Clinton bliver irriteret over det, men da han holder talen, får han alligevel flettet et bibelcitat ind om, at fredsskaberne er velsignede, for de skal arve jorden.

Da Vinca LaFleur efterfølgende tjekker op på det, kan hun bedre forstå, hvorfor hun ikke kunne finde et passende citat til talen. Clintons citat er sat sammen fra forskellige steder i biblen og findes slet ikke i den ordlyd, han brugte.

"Han havde opfundet sit eget bibelcitat," fortæller Vinca LaFleur

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen