Modernisér bijob-reglerne så de matcher traditionerne på universiteterne – og tiltrækker de nye journaliststuderende, foreslog hovedbestyrelsen, men fik ikke opbakning. ‘Solidariteten med de arbejdsløse er vigtigere,' lød modargumentet i delegeretmødets heftigste debat.

»Skammeligt, at vi overhovedet skal have en sådan debat!«
Torben Duch Holm, tillidsmand på Aalborg Stiftstidende var langtfra den eneste, der lod sig ophidse under delegeretmødets længste debat.
»Vi dropper solidariteten med de arbejdsløse og accepterer, at ikke-uddannede kan klare vores job. Hvor er vores faglige stolthed?« spurgte Lars-Bo Larsen, tillidsmand på Politiken.
»Folk taler med følelserne og bruger hovedet for lidt. Tag dog konsekvensen af virkeligheden og støt forslaget,« lød det fra Per Hansen, tillidsmand på TV/MIDT-VEST.
At følelserne kom i kog skyldtes, at hovedbestyrelsen stod bag et lovforslag med den opsigtvækkende formulering: Studerende må godt påtage sig bibeskæftigelse.
Og formand Lars Poulsen pegede allerede i den mundtlige beretning på behovet for at synkronisere DJs love med traditionerne på universiteterne, hvor de nye journaliststuderende starter til sommer:
»På universiteterne er det et plus, når de studerende har studierelevant bibeskæftigelse. Man bliver opmuntret til det – det opfattes som en ekstra kvalitet. Den meget lange tradition på landets universiteter tror jeg ikke, at DJ kan lave om på.«
»Blandt andet derfor har HB gjort sig nogle tanker om at lempe reglen om bibeskæftigelse, når det drejer sig om studerende,« sagde Lars Poulsen.

Sludder
Men langtfra alle var med på HBs moderniseringstanker. Allerede sidste år vedtog delegeretmødet at lempe bijobreglerne med formuleringen: Bijob er kun en overtrædelse af forbundets love, hvis det hindrer arbejdsløses beskæftigelsesmuligheder. Altså, at det ikke er forbudt at bijobbe, hvis tillidsrepræsentanten vurderer, at det ikke tager arbejde fra en arbejdsløs.
Og den opblødning måtte være mere end rigelig, mente flere tillidsfolk.
Thomas Szlavik, tillidsmand på Ekstra Bladet:
»De studerende skal ikke have bedre bijobregler end alle andre medlemmer af DJ. De må bijobbe, når de ikke tager arbejde fra de arbejdsløse kolleger,« sagde Szlavik og langede ud efter argumentet med universiteternes traditioner.
»Det er noget sludder! Journaliststuderende melder sig ind i fagforeningen for at få et pressekort. Det skal de universitetsstuderende nok også finde ud af. Og så skal de vaske op og køre taxa! Ja, og hvad så??? Vil man være journalist er det i høj grad studierelateret at tage job med trappevask, taxakørsel eller på en fabrik. Så lærer man nemlig, hvordan det virkelige liv ser ud for helt almindelige mennesker.«
Politikens tillidsmand, Lars-Bo Larsen, mente, at forslaget både ville koste job og trykke lønnen:
»Jeg skal overbringe en varm tak fra min chefredaktion. Nu kan de lidt lettere ignorere vores protester over ubesatte stillinger og sige: Lønkontoen er tømt, men skulle det gå helt galt, tager vi bare nogle ferieafløsere.«
»Hos os vil jeg tro, at det kommer til at koste 2-4 faste job, og lønnen for de studerende bliver helt sikkert lav. Vores chefredaktører satser på at få dem til 3-4000 kr. under overenskomsten. Og det vil koste job for freelancere, for på nogle områder vil de sikkert være mere besværlige og dyrere end spændstige ferieafløsere,« sagde Lars-Bo Larsen og appellerede:
»Vi har brug for pres herfra for at holde de studerendes bijob på et rimeligt niveau.«

Værn mod virvar
Torben Kragh, Fagbladet, ville ikke gøre knæfald for de nye studerende:
»Det er stadig vigtigt at være solidarisk med de svageste – og det er de arbejdsløse kolleger. Hvis de studerende på universiteterne ikke vil indordne sig under vores love, så skal de ikke være medlemmer af DJ. Et medlemskab rummer både rettigheder og pligter,« sagde Torben Kragh.
En holdning, der ikke vandt genklang hos formanden for Journalistgruppen i DR, Morten Uhrenholdt. Han frygtede et fagligt virvar på arbejdspladserne, hvis de nye studerende valgte at organisere sig andre steder:
»Det er hasardspil, hvis vi ikke vedtager forslaget. Vi risikerer fagligt set at sende de nye journalister ud i alle verdenshjørner. DJ har jo ikke monopol på at organisere folk med journalistisk beskæftigelse. Det har vi besværlige erfaringer med i DR, hvor vi i dag har programfolk organiseret i mindst 5 forskellige organisationer.«
For formanden Lars Poulsen handlede moderniseringsforslaget ikke kun om de nye studerende:
»Vi har haft det problem, at jeres kolleger synes, at det er i orden, at studerende tog arbejde på redaktionerne i ferierne. Noget, der er påvirket af de seneste års relativt lave arbejdsløshed. Og det er et fagpolitisk problem, at vi har en holdning, som medlemmerne ikke støtter. Specielt når forbundslovene siger, at det er forbudt.«
Det harmede pressefotografernes formand, Hans Otto:
»Al snak om lav ledighed er noget vrøvl. Der er 500 registreret i A-kassen – plus de freelancere, der har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, men ikke kan være medlem af A-kassen, fordi de betegnes som selvstændige. De registreres ikke, når det skranter for dem, men jeg betragter dem som delvist ledige. Det her forslag åbner for alle sluser, og det er en usolidarisk tanke.«

Lukkede øjne
Jakob Nielsen, medlem af HB:
»Selv om det er forbudt, så er det vist gået op for alle, at studerende bijobber alligevel. Enkelte steder i forståelse med tillidsmanden – men i langt de fleste tilfælde lidt i det skjulte. Vi lader som om, det ikke sker. Tillidsmanden vender ryggen til overtrædelsen af forbundets love, og medlemmerne vender ryggen til. Det er solidaritet med lukkede øjne!«
»Lad os vedtage forslaget, så de studerende kan se tillidsmanden i øjnene og spørge under hvilke vilkår, man må arbejde. Så kan medarbejderforeningerne få overblikket og sige fra, hvis de studerende laver så meget, at det koster jobnumre på arbejdspladsen.«
Per Hansen, tillidsrepræsentant på TV/MIDT-VEST, bakkede Jakob Nielsen op:
»Lad os tage konsekvensen af virkeligheden og støtte de nye regler. Virkeligheden er ikke sådan, at de arbejdsløse kan gå lige ind i de ledige job. Det ved vi alt om på tv. Men gå hjem og snak med ledelsen om, hvordan man hindrer, at de studerende tager arbejde fra de arbejdsløse. Dét er vores job som tillidsfolk – og det skal ikke ske med lukkede øjne.«

Konfliktsky tillidsfolk
Torben Duch Holm, tillidsmand på Aalborg Stiftstidende:
»For de 125 langtidsledige er forslaget en direkte hån. Det bunder formentlig i, at nogle konfliktsky tillidsfolk ikke har lyst til at tage bijobsager op. Og det kan være surt, men det er vigtigt at nogle tør værne om gode principper, hvor elementære faglige holdninger ikke bliver undergravet. Hvis det her bliver vedtaget, så er vi godt på vej til at omdanne Dansk Journalistforbund til en selskabelig forening.«
Heri var René Simmel, formand for Kreds 1 helt enig:
»En fagforening er noget andet end Dansk Cyklistforbund. Hvis de universitetsstuderende ikke har lyst til at indordne sig under vores love, så lad dem melde sig ind i Cyklistforbundet.«
Jutta Thuesen, formand for Kreds 4:
»Jeg er beskæftigelsesansvarlig, som det nu hedder, i min kreds. Og jeg er helt sikker: Det her kommer til at koste!«
»Kravet til de ledige om samle timer for ikke at ryge ud af dagpengesystemet, er vokset i den seneste tid. 1924 timer skal man nu op på – og det bliver sværere at få samlet sammen, hvis de 2-3 småvikariater, man plejer at kunne få i ferierne, går til studerende.«
De studerende, der deltog i debatten, var ikke indbyrdes enige. Kim Larsen, Kredsen af Journaliststuderende:
»Det handler om at sende et signal til de arbejdsløse om, at de er vigtigere end de kommende studerende. Vi har det ikke ret hårdt sammenlignet med andre uddannelser. Vi får SU i 21½ år, praktikløn i 11½ år og kan se frem til en begyndelsesløn omkring de 20.000 kr.«
Marie Irgens Jacobsen, Kredsen af Journaliststuderende:
»Journalist er ikke en beskyttet titel. Alle kan gå lige ind fra gaden og påtage sig et journalistisk job – bare ikke os, der studerer journalistik og interesserer os for faget.«
»Hvorfor skal det straffes? Vi er også medlemmer af forbundet – prøv at vise lidt solidaritet med os!«
Ulla Nygaard, freelancer:
»De studerende hører til de svageste – det er så nemt at gå efter dem, mens det er langt mere problematisk at udstille de vellønnede og velbjærgede, der bijobber.«
»Det største problem er, hvis folk dumper lønningerne, derfor foreslår jeg, at forslaget suppleres med bemærkningen om, at de studerende må bijobbe, såfremt det sker på OK-mæssige vilkår eller i henhold til freelanceaftaler.«
En tilføjelse, der blev bakket op af forslagsstillerne – og flere af de delegerede.
Helle Bygum, tillidsmand TV-Avisen:
»Det kan ikke passe, at det er bedre at sælge hotdog end at lave journalistik. Solidaritet er ikke noget, man vedtager, det er noget, man praktiserer. Hvis man har et vikariat, ringer man til VikarTanken. Har de ikke nogen, der kan lave tv, så må det være i orden, at man ringer til en elev, der kan springe lige ind. Selvfølgelig skal de ikke være løntrykkere – det må man også kunne klare i Politikens Hus. En studerende skal have begynderlønnen.«
Efter cirka to timers debat og skriftlig afstemning faldt forslaget – på trods af at flertallet af de delegerede stemte for: 139 stemte for, 111 imod og 7 undlod. Til vedtægtsændringer kræves 2/3 flertal – det ville kræve 171 ja-stemmer.