search

Bi-medial reaktion

Den særlige netredaktion, der laver Ingeniørens netudgave, fusionerer med avisredaktionen. www.ing.dk skal være en overskudsforretning og et telegrambureau med naturvidenskab som speciale.

Netredaktionen er en succes med 50.000 brugere om ugen. Alligevel mener chefredaktør Per Westergård ikke, han kan udvikle nettet mere ved hjælp af en selvstændig netredaktion. Nu nedlægger han den og flytter journalisterne over i en teamopdelt storredaktion. Her skal alle levere til både nettet og papiravisen.

Westergård kalder det at slå hul i muren mellem net og papir.

Fremover skal alle journalister være bimediale og levere både til nettet og til fagbladet.

Han siger selv, han rokker ved en båd, der sejler godt.

Selv om han nedlægger den populære netredaktion, så bliver http://www.ing.dk/ ikke en kopi eller en appetitvækker til bladet. Der skal være tale om bimedialitet i den betydning, at styrken og forskelligheden ved de to medier skal udnyttes. Journalisten skal vurdere, hvilket af de to medier historien passer bedst til, og så lave den derefter. Hurtigheden på netmediet skal også udnyttes, således at den historie, der bliver for gammel, hvis den skal vente på at blive trykt, straks kan blive lagt på nettet.

"Nettet skal være for de ultrahurtige og korte historier samt til de interaktive ting. Desuden skal der være links, hvor de særligt interesserede kan finde mere," siger Per Westergård.

 

Brugerbetaling
Det er hans plan at udvikle www.ing.dk til et telegrambureau for naturvidenskab og teknik.

"Vi skal være naturvidenskabens svar på Reuter," siger Westergård.

Hidtil har de 15 ansatte i netafdelingen været uafhængige af fagbladet Ingeniøren, så meget at de konkurrerer med deres kolleger på fagbladet Ingeniøren.

Det er det, der slutter nu. Netredaktionen og fagbladet skal ikke længere have hver deres journalist ud til samme arrangement.

Per Westergård mener, at hvis Ingeniørens netudgave skulle være udviklet mere, så ville det kræve, at der blev tilført ti mand oven i de nuværende 15 – ellers ville journali-sterne ikke kunne dække alle stofområder tilfredsstillende.
www.ing.dk giver ikke overskud, men der er dog en indtægt på ti millioner kroner årligt. Ifølge budgettet skal netversionen give overskud fra år 2003.

Indtægterne skyldes, at Ingeniøren fra starten gjorde det attraktivt – og dyrt – at lægge stillingsannoncer på nettet.

Når Per Westergård regner med overskud fra år 2003, skyldes det, at brugerne skal til at betale for indholdet på www.ing.dk.

Ingeniøren udgiver tykke håndbøger, staabi'er, med alle formler og regler inden for et bestemt område. For eksempel kan brobyggeren slå alt op fra formler på beton-blandinger til en bropilles styrke i forhold til hældningen.
Fra årsskiftet skal de første af disse håndbøger ligge på nettet – og det skal koste at bruge dem, mere end den almindelige håndbog koster.

Men mens andre jamrer over, at der ikke er penge at hente på netudgaver, så øjner redaktøren på Ingeniøren flere indtægter.

Han vil lukke en del af sitet, så folk skal abonnere for at komme ind:

"Vi er en niche og har fordele fremfor et dagblad. Vores vare er speciel, det er dagbladenes ikke."

 

Omvæltning
Nogle af Ingeniørens journali-ster har skrevet i over 30 år. En af dem er Annette Hartung. Hun har aldrig arbejdet andre steder som journalist. For godt halvandet år siden kom hun på to ugers gæstevisit på net-_redaktionen.
"Det er enormt sjovt, jeg er lidt forelsket i nettet," siger Annette Hartung, så man tror hende.

Hun forklarer, at netop hendes stofområde, byggeri, egner sig godt til at blive formidlet både på papir og på nettet.

"Tit har man jo lyst til at vise husene både forfra og bagfra," siger Annette Hartung, som også inviterer brugerne til at deltage i en dialog. For eksempel med tips til EXPO-udstillingen i Hannover sidste år, og til den netop afholdte BO 01-udstilling i Malmø.

Hun har lige været i Rotterdam for at se på et højhus med et dansk bobletag. Det blev til en ekstra historie på nettet om, at højhuset indgår i en storstilet byplan, der skal skabe mere liv i Rotterdam. Historien fik fem-seks billeder på nettet og flere henvisninger.

"Der er også udfordringer i at arbejde bi-medialt, blandt andet sprogligt," siger Annette Hartung og forklarer, at hun bruger kortere sætninger og lidt friskere sprog på nettet.

"Det kan måske smitte af på ens avissprog," mener hun. Ifølge Annette Hartung giver det ikke dobbeltarbejde at arbejde bi-medialt.

"Jeg skriver en historie til det ene medie og laver noget andet til det andet. Det avisen kalder en sidehistorie. Det tager da længere tid, men man får to historier eller mere ud af det. Og læserne får meget mere ud af det. Man kan også være mere aktuel på nettet."

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen