search

Betydningsløse ledere

Avisledere er blevet forudsigelige af frygt for at skubbe læserne fra sig, mener de journalister, chefredaktører og forskere, som JOURNALISTEN har talt med. På de nye aviser metroXpress og Urban er lederen netop blevet valgt fra for at styrke troværdigheden.

Kedelige, forudsigelige og betydningsløse.

Dagens avisledere får drøje hug fra chefredaktører, politikere og medieforskere. Selv om lederpladsen er det eneste sted, hvor danske dagblade kan udtrykke deres egen holdning, bliver de kloge ord sjældent læst uden for en snæver kreds.

Ifølge ph.D.-stipendiat ved Institut for journalistik ved Syddansk Universitet, Peter Bro, skyldes det, at den stadig hårdere konkurrence mellem dagbladene har medført, at aviserne er blevet bange for at udtrykke markante, selvstændige holdninger af frygt for at skubbe læserne fra sig.

"Lederen har mistet betydning. De fleste aviser vil i lederne tilfredsstille alle, men meningerne smelter sammen. De følger den politiske strøm og er blevet flade og behagesyge," siger Peter Bro.

Selv om de seneste tiltag på det danske avismarked, gratisaviserne metroXpress og Urban og avisen weekend-nu, ikke umiddelbart synes at have meget tilfælles, har de dog alle bevidst fravalgt lederen i aviserne.

 

Meningsautomat
Det skyldes ifølge chefredaktør og administrende direktør på metroXpress, Per Mikael Jensen, at det giver avisen større troværdighed hos læserne, når den ikke gør et stort nummer ud af at komme med selvstændige meninger.

"Vi har ikke behov for en leder. Nyhederne skal tale for sig selv. Derved når vi et bredt publikum," siger Per Mikael Jensen.

Han mener, at et af de væsentligste problemer ved ledere er, at de ikke ejer tvivlens nådegave – de skildrer verden sort eller hvid.

"Læsernes syn på samfundet er mere nuanceret end ledernes. Jeg savner mere ydmyghed i lederne, men det kræver bedre tid. I dag er lederne en parade af de hurtige meninger. Det er blevet en meningsautomat, hvor man trækker den holdning, som alle ved, avisen har," siger Per Mikael Jensen.

 

Forældet institution
Den opfattelse deler Jacob Andersen, chefredaktør på weekend-nu. Han ser lederen som en forældet institution udsprunget af det hedengangne firepressesystem og samtidigt som et fremmedelement i debatten, fordi avisen ofte hytter sit eget skind.

"Hvis Aktuelt i sin tid talte LO eller Socialdemokratiet imod, ville det være en begivenhed, fordi det var tæt på utænkeligt. På samme måde er det utænkeligt, at Politiken eller Berlingske Tidende kunne finde på at skrive en nej-leder op til en EU-afstemning, uanset om det så var den generelle holdning i ledelsen og blandt medarbejderne. Leder-institutionen opretholder en illusion over for sine læsere, at avisen taler med én stemme. Det er utroværdigt og nedladende," fastslår Jacob Andersen.

På de store landsdækkende dagblade er der heller ingen opbakning at hente til avisernes ledere.

På både Jyllands-Posten og Berlingske Tidende er det genstand for stor irritation blandt journalisterne, at lederne jævnligt når frem til andre konklusioner end dem, artik-lerne bygger på. Derudover er den gængse opfattelse, at langt flere læsere ville kunne relatere til budskabet, hvis de var signerede og ikke blot anonyme meningstilkendegivelser. For mens avislæsere tidligere kunne være sikre på, at det var bladets chefredaktør, der foldede sig ud på den fornemme plads, bliver lederne i dag skrevet af delvist anonyme lederkollegier.

Uffe Gardel, tillidsrepræsentant på Berlingske Tidende, mener, at lederinstitutionen har overlevet sig selv, og han kalder det prætentiøst og latterligt at fremlægge avisens mening.

"Jeg mener, at man skal afskaffe lederen på Berlingske Tidende og i stedet indføre signerede meningstilkendegivelser. Derved undgår man også det fuldstændigt absurde hemmelighedskræmmeri, der er omkring, hvem der har skrevet, hvad avisen mener den pågældende dag," siger Uffe Gardel.

 

Afviser kritikken
Chefredaktionerne på de to dagblade afviser den omfattende kritik af lederne. Jyllands-Posten har et lederkollegium bestående af 0tte til ti betroede anonyme medarbejdere, der formulerer avisens holdning.

"Vores ledere er anonyme – det er gammel tradition, og så skal det være bladets holdning og ikke en eller anden tilfældig skribents," siger politisk chefredaktør Carsten Juste.

Han mener absolut ikke, at man i lederspalterne er blevet bange for at skubbe læserne fra sig.

"På Jyllands-Posten gør vi meget ud at komme med vores uforbeholdne mening, og det er noget, vores læsere sætter pris på," tilføjer Carsten Juste og fremhæver tre formål, som bladets leder har:

"At påvirke de politiske beslutninger, at skabe overblik og debat – især blandt politikerne. Og det mener jeg lykkes, fordi vi i vores ledere ofte er provokerende."

 

Genopfinde lederen
Men netop den målgruppe, som dagens ledere forsøger at påvirke – nemlig politikerne – er også at finde under de kritiske faner. De politiske ordførere for partierne på Christiansborg bliver sjældent overrasket over en leders budskab, og set i det lys lader de sig påvirke meget lidt ad den vej.

"Det er ikke lederen, der sætter den politiske dagsorden. Jeg reagerer næsten aldrig på dem. Det er mere artiklerne, der danner baggrund for lederen, der kan få mig til at tage en sag op politisk," siger Venstres politiske ordfører Ulla Tørnæs.

Peter Bro påpeger, at et væsentligt problem med ledernes krise er, at de gennem årene har udviklet sig meget lidt – i modsætning til resten af avisen. Han fremhæver dog B.T. som en undtagelse, hvor man netop benytter lederen og skribenterne som en aktiv platform til at profilere avisen og skabe debat.

"Men i branchen burde man overveje, om lederen ikke burde genopfindes, så man kan få skabt den debat i samfundet, som er så vigtig. Lederen burde indtage en mere aktiv rolle i samfundsdebatten, for ellers har aviserne spillet sig en vigtig mulighed af hænde, siger han."

Kommentarer
5
sarah larsen
16.11.11 09:28
Hjælp

Hej :) Jeg skal skrive en skole opgave om aviser..
Kan nogl hjælpe mig med nogle punkter..

Leder ,- hvad kendertegner en leder i en avis, og hvad er det?
Nyhedsartikel ,- had kendetegner en nyhedsartikel?
Baggrundsartikel ,- hvad kendeteger en baggrndsartikel
Note ,- hvad kendetegneren note?
Raportage ,- hvad kendetegner en reportage?
Kronik ,- hvad kendetener en kronik?
Læserbrev ,- hvad kendetegner et læserbrev?
Anmeldelse ,- hvad kendetegner en anmeldelse?

Fremhævet af Journalisten
Susanne Sayers
16.11.11 09:48
Re: Betydningsløse ledere

Hej Sarah,

Send mig en mail på susanne@susannesayers.dk, så skal jeg gerne svare på dine spørgsmål.

Bedste hilsner

Susanne 

Fremhævet af Journalisten
Elisabeth Hamerik Schwarz
16.11.11 10:31
Re: Betydningsløse ledere

Peter Bro bliver i artiklen omtalt som ph.D.-stipendiat ved Institut for journalistik, men føler mig nødsaget til komme med en tilføjelse til titlen: Peter Bro er centerleder på CENTER for journalistik på SDU, udover ph.d...

Og - når man tænker på, at MetroXpress og Urban begge har rundet deres 10 års fødselsdag, er det så ikke lidt overdrevet ligefrem at kalde dem NYE aviser i underrubrikken?

/Elisabeth

Fremhævet af Journalisten
Elisabeth Hamerik Schwarz
16.11.11 10:32
Re: Betydningsløse ledere

Peter Bro bliver i artiklen omtalt som ph.D.-stipendiat ved Institut for journalistik, men føler mig nødsaget til komme med en tilføjelse til titlen: Peter Bro er centerleder på CENTER for journalistik på SDU, udover ph.d...

Og - når man tænker på, at MetroXpress og Urban begge har rundet deres 10 års fødselsdag, er det så ikke lidt overdrevet ligefrem at kalde dem NYE aviser i underrubrikken?

/Elisabeth

Fremhævet af Journalisten
Rasmus Skat Andersen
16.11.11 11:30
Re: Betydningsløse ledere

Elizabeth H. Schwarz

Artiklen er fra 2001. Det står lige oppe over rubrikken.

 vh.

Rasmus Skat Andersen

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen