Den danske koncern Better Collective, der ejer flere internationale sportsmedier, bettingfora og techvirksomheder, har gennemført et milliarddyrt opkøb i udlandet.
Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
Det drejer sig om canadiske Playmaker Capital, som ejer en række sportsmedier i USA, Canada og Sydamerika, der tilsammen har mere end 200 millioner månedlige besøg.
Prisen for overtagelsen er godt 1,3 milliarder kroner, lyder det.
Den 1. oktober købte Better Collective det danske fodboldmedie Tipsbladet. Koncernen udtalte sidste år til Journalisten, at man ville bevæge sig væk fra at være en ren bettingvirksomhed til også at blive et decideret digitalt mediehus.