search

BETONKLODSEN SMULDRER

Økonomien på Danmarks Journalisthøjskole er elendig. Skolens bevillinger svarer ikke til virkeligheden for en moderne journalistisk uddannelse. Konsekvensen er aflyst undervisning, ingen nye telefonbøger og tv-undervisning uden biler.

Økonomien på Danmarks Journalisthøjskole er elendig. Skolens bevillinger svarer ikke til virkeligheden for en moderne journalistisk uddannelse. Konsekvensen er aflyst undervisning, ingen nye telefonbøger og tv-undervisning uden biler.

Undervisningen på den danske journalistuddannelses beton-klods i Århus bliver mere og mere porøs. For eksempel skal skolens tv-studerende stå på buslinie 14 eller 17, når de skal på optagelse, og når det er helt grelt, hiver de cyklerne frem.
“Jeg synes, at det er træls, at vi skal lave tv uden biler. Det er ikke professionelt rigtigt og spild af folks tid,” siger en frustreret rektor for Danmarks Journalisthøjskole (DJH), Kim Minke, som har været tvunget til at sælge skolens reportagebiler.
DJHs bevillinger hviler på et grundlag, som blev defineret i starten af 80’erne og svarer ifølge DJHs rektor slet ikke til realiteterne for en moderne journalistuddannelse.
“Det er blevet dyrt at uddanne journalister. Det er ikke nok med et stykke papir, et farvebånd og en skrivemaskine, som det var i 1980. Det er blevet et højteknologisk fag, og journalister skal i dag kunne håndtere en masse teknologi, som de ikke skulle håndtere tidligere,” siger Kim Minke.
DJH får via et taxametersystem 52.000 kroner per elev per år, mens journalistuddannelsen på Syddansk Universitet i Odense, som DJH sammenligner sig med, får 112.000 per elev per år. For de studerende på DJH kan taxametersystemet mærkes på kvaliteten i undervisningen. I løbet af en årrække er forholdene for eleverne blevet kraftigt forringet.
Et helt banalt journalistisk redskab som nye telefonbøger er sparet væk. Desuden skal de studerende nu som noget helt nyt selv betale for deres telefonsamtaler. Semestrene er blevet kortere. Ansatte i administrationen er blevet fyret. Der er færre fagspecialer at vælge imellem. Det kommende 2. semester forkortes med to uger, og biblioteket er blevet kraftigt nedprioriteret.

Økonomien skal være ens
DJHs bibliotek er meget besøgt, også af studerende fra andre læreanstalter, men ifølge ledelsen på DJH giver den nuværende økonomiske situation hverken muligheden for en ordentlig bemanding eller en ordentlig åbningstid. Biblioteket drives for undervisningsbevillingen, og hver gang DJH har en studerende fra Århus Universitet eller en anden læreanstalt på besøg, så går der tid og penge fra grunduddannelsen i journalistik.
“Det er ikke en fair ordning,” siger rektor Kim Minke, der føler, at hans skole bliver uretfærdigt behandlet.
Han understreger, at selv Undervisningsministeriet har måttet indrømme, at DJHs bud-get ikke kan finansiere skolens bibliotek, selv om Finansloven lovede det modsatte.
DJH drives foruden taxametersystemet med de 52.000 per næse også af en grundbevilling, der i 2000 er på 5,5 millioner kroner. Den skal blandt andet dække optagelsesprøve, bibliotek, forsk-ning, praktik, ejendomsskatter og bygningsvedligeholdelse. Og sammenholdt med flere års nedskæringer i uddannelsessektoren generelt er DJH sat tilbage i forhold til journalistuddannelserne i Odense og på RUC.
“Når man laver to identiske uddannelser, der konkurrerer om de samme praktikpladser, de samme job og udstiller den samme professionelle profil til omverdenen, så er det rimeligt, at økonomierne også er ens,” siger Kim Minke, der godt ved, at Undervisningsministeriet blandt andet begrunder forskellen med, at Odense har forskningspligt, hvilket DJH ikke har. Det betyder, at lærerne på uddannelsen i Odense har pligt til at forske, og derfor får uddannelsen dér en langt større pose penge.
Formanden for Kredsen af Journaliststuderende (KaJ) Søren Lippert mener, at konkurrenceforholdet mellem uddannelserne er helt forvredet:
“Det signal, som Undervisningsministeriet sender til Journalisthøjskolen, er: “Vi har oprettet en uddannelse i Odense, og det er den, vi satser på”. Hvorfor ved jeg ikke, men måske er det, fordi det var radikalt hjerteblod at få den uddannelse i Odense,” siger Søren Lippert og fortsætter:
“Hvis ikke der kommer politisk og økonomisk opbakning til DJH, er det eneste, man opnår, at skolen ikke findes om 10 år.”
Det synspunkt bakkes op af chefredaktør på Jyllands-Posten, Ulrik Haagerup, der også er medlem af DJHs bestyrelse. Han er bekymret for DJH.
“Frygten er, at der foregår en bevidst beskæring af undervisningen på DJH fra regeringens side, fordi der næppe er plads til tre journalistuddannelser i Danmark, heller ikke økonomisk. Det har været meget vigtigt at få de to andre uddannelser oprettet,” siger Ulrik Haagerup.

Tiptop udstyr
Selv om uddannelsen i Odense er en universitetsuddannelse med forskningsforpligtelser og en særlig bevilling til biblioteksdrift, så ligner den ifølge Kim Minke meget journalistuddannelsen i Århus. DJHs rektor peger på, at Odense har en optagelsesprøve, en lang obligatorisk praktik i midten af uddannelsen, og at “det håndværksmæssige og teoretiske har/er af nøjagtig det samme omfang, som vi har”.
Han får opbakning af Søren Lippert:
“Forskningspligt eller ej. Odense har telefonbøger, de nødvendige computere, og de studerende kan lave ordentlige tv-reportager. En kommende journaliststuderende er da ligeglad med forsk-ningspligt, men vil forholde sig til kvaliteten i undervisningen,” siger formanden for KaJ om situationen og DJHs fremtidsudsigter.
I det tidlige forår var en praktikant fra DJH på besøg på journalistuddannelsen i Odense. Han var rystet over forholdene.
“De havde tiptop tv- og radioredigeringsudstyr, computere til alle elever, fire biler til deling mel-lem tv-holdene og de bedste undervisere fra resten af universitetet som gæstelærere,” fortæller Morten Østergaard, der er i praktik på Computerworld.

Hønen eller ægget
For at kunne få økonomien til at hænge nogenlunde sammen forsøger DJH at supplere kassebeholdningen med indtjening fra blandt andet konsulentvirksomhed og eksterne kursister. En indtjening, der skal forsøge at få skolen til at holde trit med den tek-nologiske udvikling.
“Når vi skal lave en professionel uddannelse, så kan vi ikke undgå teknologien. Vi forsøger at tjene ekstra penge, så vi kan opretholde en tålelig kvalitet i uddannelsen,” siger Kim Minke.
Men eksterne kursister er ikke kun en økonomisk gevinst for skolen. For de studerende kan kursisternes tilstedeværelse i høj grad være et problem:
“Der kan været optaget ved computerne en hel dag, og det skaber jo et behov for, at vi selv må tage computere med i skole for at være sikker på at have noget at skrive på. Selv har jeg skrivemaskine og farvebånd liggende i bilen, hvis det skulle gå helt galt,” fortæller Heidi von Bülow Smith, der går på 1. semester.
“Det er en hønen eller ægget-situation. Havde vi ikke kursisterne, så havde vi heller ikke haft indtægterne til at købe computerne for,” siger Kim Minke.
Heidi von Bülow Smith er en af de studerende, som efter sommerferien bliver ramt af endnu en barbering i undervisningen, når det kommende 2. semester får skåret en uges interview og en uges research af deres undervisning. Det har fået en lille gruppe på nuværende 1. semester-elever til at sætte sig sammen for at finde ud af, hvordan man skal forholde sig til nedskæringerne. En radikal løsning, der overvejes blandt de studerende, er at de selv betaler for den manglende undervisning.

Situationen alvorlig
Som beskrevet i forrige nummer af JOURNALISTEN blev årets første praktikdag en afklapsning af DJH. En af forklaringerne på, hvorfor det gik så galt, kan være forskellen på uddannelsernes undervisningskvalitet.
“Der er ikke tvivl om, at der var høje forventninger til Odense, og man kan spørge sig selv om, hvad er det, DJH kan, som Odense ikke kan? Uddannelsen i Odense er et år længere, de har langt bedre udstyr til rådighed, de har undervisere, som i den grad både er udadvendte og engagerede, og som forstår at fortælle omverdenen om, hvad uddannelsen kan og vil,” siger KaJ’s formand Søren Lippert.
Chefredaktør på Jyllands-Posten, Ulrik Haagerup, skal som medlem af DJHs bestyrelse være med til at drøfte situationen internt på skolen.
“Jeg anser situationen for at være meget alvorlig for DJH, og vi skal have nogle helt principielle drøftelser om, hvordan skolens fremtid skal være. Udefra skal der tilføres midler, eller også skal der skæres i optaget af studerende, uden at det går ud over DJHs bevillinger,” siger Ulrik Haagerup og sigter til, at DJH med færre elever også får færre penge.
En sådan situation giver panderynker på rektorkontoret på DJH.
“Ændres der på systemerne, betyder det færre indtægter, og det vil gøre ondt økonomisk at blive sat ned i optag,” siger Kim Minke.
Hos KaJ står DJHs økonomi øverst på dagsordenen.
“Vi har skrevet til Folketingets uddannelsesudvalg og bedt om foretræde, og til det møde vil vi fremlægge vores mening om situationen. Vores uddannelse bliver bare ringere og ringere og kan kun reddes, hvis økonomien bliver sikret,” siger Søren Lippert, der på vegne af KaJ tidligere har sendt en udtalelse til Margrethe Vestager, hvor man opfordrede undervisningsministeren til at hæve grundbevillingen på DJH til et tidssvarende niveau.
For en lille måneds tid siden fik KaJ svar fra Undervisningsministeriet. Et svar der, ifølge Søren Lippert, var “totalt ubrugeligt”, fordi undervisningsministeren slet ikke forholdt sig til de konkrete problemer.
Undervisningsminister Margrethe Vestager har ingen kommentarer til DJHs økonomiske situation.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen