Det er slut med ukendte rektorer på Journalisthøjskolen. Den nye leder skal være en kendt profil,
og så skal det være en journalist med stort J.

Hovedjagt.Med dagens jobannonce i Journalisten starter jagtsæsonen for rektoremner til Danmarks Journalisthøjskole. Alle ikke-afdankede redaktører med hang til klummer og optræden i Deadline bør holde sig inden døre – ikke mindst hvis de har en fortid som lærervikar eller aftenskoleunderviser.

Ansættelsesudvalget med Lisbeth Knudsen i spidsen har tegnet profilen af den kommende DJH-rektor, og i de kommende uger bliver radaren rettet mod de kandidater, der ikke frivilligt melder sig.

Øverst på listen står et ønske om alsidig journalistisk erfaring. Den kommende DJH-rektor bliver ikke medieforsker som afgående rektor Kim Minke.

»Det er ingen kritik af Kim Minke, men den praktiske journalistiske erfaring skal prioriteres,« siger Lisbeth Knudsen.

Til gengæld gives der grønt lys for tidligere journalister, der i dag slår deres folder i kommunikationsbranchen.

»Der kan man også finde mange, der har alsidig journalistisk erfaring og indsigt. Så det kunne det da sagtens være,« siger hun.

Selv om man ikke retter nogen kritik direkte mod Kim Minke, er det udtryk for et ønske om kursskifte, når man i jobopslaget efterlyser en udadvendt og klar kommunikator, der ønsker at deltage i den offentlige debat.

»Folk er forskellige, og tiderne ændrer sig. Kim Minke har gjort det fantastisk dygtigt på sin måde. Men vi mener, at DJH har brug for at blive tegnet profilmæssigt skarpere op i offentligheden,« siger Lisbeth Knudsen.

Hun bakkes op af DJ-tillidsmand Søren Dalsgaard.

»Kim Minke har været en god rektor, men noget af kritikken mod ham har været, at han ikke har været synlig nok i medieverdenen. Den nye rektor må derfor gerne skabe mere opmærksomhed omkring uddannelsen.«

Radioavisens chef Jens Holme efterlyser også en stærkere offentlig profil.

»Jeg synes, man skal gå efter et journalistisk fyrtårn. Hvis DJH skal have rollen som stedet, hvor de interessante journalistiske diskussioner foregår, så skal skolens rektor også være den, Radioavisen helt naturligt ringer til, når det drejer sig om journalistik.«

Troels Mylenberg fra Syddansk Universitet er et eksempel på en leder, der med succes profilerer journalistuddannelsen som klummeskribent og kommentator. Alligevel er han skeptisk.

»Jeg har altid syntes, det var lidt overvurderet, at man skulle være bedre til sit job, fordi man har udtalt sig fire gange til Politikens netavis. Det er klart, det giver noget reklame, men det siger jo ikke noget om, hvorvidt man er god til at lave uddannelse.«

Profilering får stigende betydning, især når tre uddannelser konkurrerer om de samme studerende, mener Lisbeth Knudsen.

»Det betyder meget for de studerende, der søger ind på skolen, om ledelsen består af kendte og interessante personer i offentligheden, som det er værd at lytte til,« siger Lisbeth Knudsen.

Men Mylenberg er uenig:

»Jeg vil vove den påstand, at ingen af vores studerende har valgt SDU, fordi jeg er leder af uddannelsen. De vælger os på grund af et godt studiemiljø og gode undervisere, ikke på grund af mine eller andres klummer.«

Tidspunktet for rekruttering af en ny rektor kunne ikke have været dårligere. Skolen står over for en ikke-afklaret fusion, og en stor del af medarbejderne er oprørte og frustrerede over situationen.

Måske ikke mindst derfor lægger Lisbeth Knudsen vægt på ledelsesegenskaber, der er »orienteret omkring udvikling i forhold til skolens medarbejdere.«

En medarbejderkreds, der måske ikke er verdens nemmeste.

»De fleste er jo journalister, og de er opdraget til at være kritiske og nære en dyb mistro til autoriteter. Så man skal nok ikke tro, man kan detailstyre og kommandere rundt på gammeldags sergent-maner,« fortæller Kim Minke.

Men en stærk person skal der til. Troels Mylenberg efterlyser en rektor, der har rygrad nok til at tale imod branchens krav.

»Vi har at gøre med en branche, der har stor indflydelse. Den vil have journalister, der kommer hurtigt ud og kan levere varen fra dag ét, helst allerede i praktikperioden. Men det er vigtigt at turde sige fra, når branchens krav afviger for meget fra samfundets interesser,« siger han.

Som arbejdsgiver vil Jens Holme faktisk gerne siges imod af en ny DJH-rektor.

»Det skal være en person, der kan trække de lange linjer i udviklingen og være en inspirator for alle os andre, og som med sin integritet kan se hen over virksomhedernes smålige hensyn,« siger han.

Spørgsmålet er, om DJH i virkeligheden danser videre efter branchens pibe, når man så målrettet går efter en erfaren journalist og ikke for eksempel en medieforsker. Den risiko er til stede, mener Mark Ørsten, adjunkt på RUC.

»Der har været et monopol, og det har medført en vis vanetænkning. Hvis du bare vælger en god avismager, er der risiko for, at det bare bliver mere af samme skuffe.«

Mark Ørsten mener derfor, at man bør skelne mindre til de journalistiske meritter:

»Hvis man finder en, der kan tænke nyt og videreudvikle, så er det fint, at det er en fra branchen. Jeg synes ikke, man skal gå efter, hvor de kommer fra, men hvad de kan.«

DJH har hyret rekrutteringsfirmaet Mercuri Urval til at bistå blandt andet med at hive fat i de folk, der ikke af sig selv finder på at søge stillingen. Og det kan meget vel blive nødvendigt. En rektorstilling er ikke nødvendigvis et ønskejob for en journalistisk topleder.

»Hvis man vil have en profileret og dygtig journalist, så finder man typisk de kompetencer hos folk, der er midt i et karriereforløb. Og mange af dem vil sidde i stillinger, de er glade for,« siger Palle Weis, chefredaktør for Information.

Jens Holme tror også, der venter ansættelsesudvalget et hårdt job på grund af lønnen, der med pension og tillæg ligger et sted mellem 6-700.000 kroner.

»Jeg tror, de får svært ved det. Jeg er jo belastet af en viden om, hvad rektor får i løn. Så jeg tror, der skal lidt overtalelse til, før man finder den rigtige. Det er jo en overskuelig personkreds, der kan være inde i billedet her. Men måske er der nogen et sted i niveau 2, som kunne vokse meget hurtigt.«

Læs også: Chefredaktører kræver fusion og Startskud til rektorkapløbet