Betalingsmure spærrer vejen for kommunikationsfolk

Indførelsen af betaling for journalistik på nettet kan få vidtrækkende konsekvenser for kommunikatørers pressearbejde, fordi netaviserne når ud til et betydeligt mindre publikum. »Det kan ændre magtbalancen for, hvilke medier der er interessante for kommunikatører,« siger københavnsk bureau

Kristeligt Dagblad, Jyllands-Posten, Midtjyske Medier, Fynske Medier, Børsen og Politiken er nogle af de mediehuse, der har indført brugerbetaling på deres netaviser – eller er på vej til at gøre det.
Men betalingen, der skal forbedre mediernes økonomi, vil også gøre det sværere for kommunikatører at komme bredt ud med deres historier. Det siger Andreas Hansen, direktør i kommunikationsbureauet propr.

»Som kommunikatør er det væsentligt, hvor bredt du kommer ud med din historie, og der vil netmedier med betalingsmur risikere at falde i værdi, fordi de henvender sig til en mere begrænset læserskare,« siger han til journalisten.dk.

I december viste tal, at pionererne inden for brugerbetaling på nettet, de seks lokale netaviser i Midtjyske Medier, har mistet mindst hver anden læser.

Hos propr siger Andreas Hansen, at ændringerne på netaviserne ikke er noget, der fylder meget lige nu, men bureauet overvåger situationen.

»Vi har sagt til kunder, der ønsker at komme i medierne, at de måske skal omlægge deres presseplan. En anbefaling kunne være at gå efter medier, hvor de ikke bliver ramt af en betalingsmur,« forklarer han.

Andreas Hansen siger, at hvis historien ender bag en betalingsvæg, kommer den ikke så bredt ud, og så bliver mediet mindre interessant.
»Det kan ændre magtbalancen for, hvilke medier der er interessante for kommunikatører,« siger han.

Han siger, at betalingsmure også kan føre til, at medierne begynder at citere hinandens historier mindre.