Betalingsaviser er blevet en luksus

Læsere med lave indkomster forlader dagbladene i hobetal. I løbet af et år har de store betalingsaviser tabt hver tiende læser med en husstandsindkomst under 300.000 kr., skriver Børsen.

Læsere med lave indkomster forlader dagbladene i hobetal. I løbet af et år har de store betalingsaviser tabt hver tiende læser med en husstandsindkomst under 300.000 kr., skriver Børsen.

Det er helt nye tal fra TNS-Gallups Index Danmark, som ligger til grund for opgørelsen. Traditionelt har avislæsning været et bredt baseret massefænomen i Danmark, men tallene tegner billedet af et medieforbrug, der er i færd med at blive mere polariseret.

»Betalte aviser er med tiden blevet mere af et luksusgode,« siger Roy Bruhn-Petersen, bladdirektør hos dagbladet Politiken til dagens udgave af Børsen.

Det er især studerende, pensionister og enlige forsørgere, som holder op med at abonnere på en avis.

Ifølge Børsens gennemgang er gruppen af læsere med en husstandsindkomst under 300.000 kr. faldet med 15-20 pct. de seneste 12 måneder hos morgenaviser som Politiken og Morgenavisen Jyllands-Posten .

Værst ser det ud for Politken med en tilbagegang på 19 pct.

Som det eneste store betalingsdagblad har Berlingske Tidende inden for det seneste år oplevet en lille vækst (6 pct.) i læsningen i lavindkomstgruppen.

Udviklingen i læsere bygger på tal fra første halvår 2007 i forhold til første halvår 2006. Samt andet halvår af 2007.

 

0 Kommentarer