Selv vennerne var enige om, at han kunne være besværlig. Meget besværlig.
Journalistikkens Rasmus Modsat blev han kaldt.
Nils Ufer var noget for sig selv i dansk journalistik, og helt normalt er det da heller ikke at modtage Cavlingprisen en uge efter sin død.
Men det opnåede Nils Ufer blandt meget andet, da han i 1993 fik prisen posthumt for sin besværlige, stædige og afslørende dækning af Tamil-sagen, som han fulgte fra sin pind på Weekendavisen.
Han nåede ellers også mange andre steder hen i sin journalistiske karriere. Var blandt andet Informations korrespondent i Paris under studenteroprøret, og startede Corsaren, der var et ugeblad med politisk og kulturel satire.
Man kan ikke beskylde ham for at være følgagtig, og hans hidsige temperament og stædige facon gav ham mange uvenner i medieverdenen. Respekt var der dog altid, og respekten blev vist igen den 8. juni i år.
Her blev han mindet foran kapellet på Kapelvej på Nørrebro i København, da Nils Ufers Mindelegat blev uddelt for sjette og sidste gang.
Sidste gang, fordi pengene i fonden, der primært stammer fra Ufers Cavlingpris, er brugt op.
De første til at modtage mindelegatet var Olav Skaaning Andersen og Niels Christian Jung fra DR. De fik prisen for deres afslørende programmer om doping i cykelsporten og deres dokumentation af lægestandens store betydning for cykelrytternes misbrug af kunstige stimulanser.
Nils Ufers Mindelegat er tilegnet besværlige journalister, der viderefører Nils Ufers journalistiske gen, og priskomiteens talsmand Arne Notkin fortalte til prisoverrækkelsen, at han bestemt også mente, at de to DR-journalister havde været besværlige.
“I har kæmpet for ret og moral. Mod misbrug og magtfordrejning. Gennem jeres afsløringer af dopingmisbruget i dansk og international idræt har I pisset på mange sportselskeres sukkermadder. Sportselskerne kan stadig spise den, men den smager ikke lige så godt,” sagde Arne Notkin, der var ven og kollega til Nils Ufer.
Arne Notkin mente, at det krævede stort mod at sætte sig op imod en hel sportsverden og dermed udelukke sig selv fra det gode selskab ved at lave sportsjournalistik, der betød, at kilderne faldt fra.
“Tænk hvilke historier vi kunne få, hvis der var Christiansborg-journalister, der ville følge disse to kollegaers eksempel,” sagde Arne Notkin videre.

Næring til demokratiet
Den anden del af årets pris gik til Miki Mistrati og Søren Steen Jespersen fra Nordisk Film, der formåede at trænge ind i noget af det mest hemmelige i Danmark, nemlig Politiets Efterretningstjeneste. Med en tidligere agent som døråbner, fortalte de i flere tv-programmer på TV 2 om PET’s arbejdsmetoder.
De afslørede forhold, der er baggrunden for, at Folketinget har nedsat en undersøgelseskommission, der skal besvare spørgsmålet om, hvorvidt PET fulgte landets love og regler, da PET blandt meget andet plantede agenter i politiske partier.
“Det er muligt, at undersøgelseskommissionen ikke når til bunds i PET’s fortid. Men I har givet næring til en debat om demokratiet og dets fjender. Både fjender, der hævdede at handle på demokratiets vegne, og de fjender, som et hemmeligt politi har til lovlig opgave at holde øje med,” sagde Arne Notkin.
Det var Nils Ufer, der fandt på at gøre Tamil-sagen til politisk teater og skrev stykket “Mens vi venter på retfærdigheden.”
Arne Notkin mente, at vinderne havde ventet længe nok på retfærdighed. Begge prismodtagerhold var nomineret, men blev forbigået ved uddelingen af Årets Cavlingpris.
“Jeg forstår ikke, hvorfor I ikke fik den. Men det misforhold har vi nu efter beskeden evne forsøgt at rette op på,” sagde Arne Notkin.
Derpå gik de fremmødte til Nils Ufers gravsten på Assistens Kirkegård, hvor den besværlige journalist blev mindet. Næppe for sidste gang.

MODTAGERE AF
NILS UFERS MINDELEGAT

l 1994 Hans Davidsen-Nielsen, Weekendavisen

l 1995 Jakob Marschner, Information

l 1996 Kenan Seeberg, DR

l 1997 Nikoline Werdelin, tegner

l 1998 Lars Høj, TV 2/Østjylland

l 1999 Ikke uddelt. I stedet valgte priskomiteen at slå et _sidste slag med halen og uddele to priser i år 2000.

l 2000 Søren Steen Jespersen og Miki Mistrati, Nordisk Film
Olav Skaaning Andersen og Niels Christian Jung, DR.

De to priser i år var på 1500 kroner hver.
I priskomiteen sad, ud over redaktionschef Arne Notkin, professor Hans Hertel, journalist Anders-Peter Mathiasen og advokat Ulla Paabøl.