search

Bestyrer seks millioner fotos

 

 

Aalborg Stadsarkivs fotograf genskaber hedengangne negativer ud fra fnug-let, stivnet æggehvide, håndterer eksplosionsfarlige nitrat-negativer og registrerer nutiden digitalt og på print – for eftertidens skyld.

 

FORDUMS. Næppe er nogen by mere gennemfotograferet. Næppe er en bys fotografer mere gennemregistreret, og næppe findes der en større fotosamling i Danmark.

Aalborg Stadsarkiv har seks millioner fotos på lager, de første mere end 165 år gamle, de nyeste fra i år. Ud over den verdensberømte samling af fotoatelieret Heinrich Tønnies' billeder gennem 119 år har arkivet mere end 30 komplette samlinger fra foto-grafer – såvel portrætfotografer som pressefotografer.

Spørg fotograf Liljan Nørgaard Jensen, om hun kan finde noget fra 17. april 1954. Så spørger hun dig, om du vil have noget med sport, håndværk, eller hvad ellers du kan tænke dig.

Fra magasinerne kan hun finde gamle fotoglasplader med over 150 år gammelt kollodium (i virkeligheden størknet æggehvide), brandfarlige nitrat-negativer eller sølvholdigt baryth-papir.

De gamle glasplader og nitrat-negativer har overlevet, selv om de har været udsat for adskillige flytninger, ligget løse og udækkede i fugtige kældre, hvorefter de har været flyttet til et varmeværk, hvor de både udtørrede og blev rystet.

»Det er et under, at ikke flere negativer er gået til,« siger stadsarkivar Henning Bender.

En bombesikker bunker med tre meter tykke armerede betonvægge er i dag opbevaringssted for negativerne. Her sørger et avanceret klimaanlæg for, at der konstant er fem graders varme og en luftfugtighed på kun 30 procent.

Når Liljan Nørgaard Jensen har tid, gennemgår hun de gamle negativer, renser dem forsigtigt og forsøger at redde de stumper, der ligger løsrevne som brikker til et puslespil. Når et negativ er så godt, som det kan blive, scanner hun det ind i meget høj opløsning. Men hun laver også aftryk af de gamle negativer.

»Vi ved jo ikke, om scanningerne holder for eftertiden,« forklarer hun.

Billederne kan, efter at de er renset, registreret, indscannet og indpakket i nyt syrefrit papir, ses på databasen www.aalborg.dk/stadsarkiv.

De gamle billeder på sølvholdigt baryth-papir er også sarte. Mange moderne møbler indeholder
formaldehyd, og det kan hurtigt ødelægge sølvblandingen, og så er det slut med det billede.

Men Liljan Nørgaard Jensen sidder ikke kun med fortiden i sine hænder, som stadsarkivfotograf registrerer og arkiverer hun også nutiden for eftertiden.

Det betyder eksempelvis, at når kronprinsparret kommer til Aalborg, så gennemfotograferer Liljan Nørgaard Jensen hele seancen med sit Nikon F60. Når en af byens betydningsfulde arbejdspladser lukker, for eksempel kvægtorvet eller eternitfabrikken, så bruger Liljan Nørgaard Jensen tre-fire dage på at fotografere virksomheden, inden nøglen bliver drejet om. Ofte tager hun det store Hasselblad 503 med ud. Det er ellers det kamera, hun bruger til at affotografere de gamle billeder med.

Hjemme i mørkekammeret på stadsarkivet står fikserdræberen med navnet Hypo Clearing Agent fremme. Liljan Nørgaard Jensen bruger altid to fikserbade – og altid friske bade – fordi billederne skal kunne holde for eftertiden.

Forstørrelsesapparatet til store negativer, Ampliater Alfa, har fået påmonteret filtre til multigrade-papir på en måde, så hun nemt kan skifte dem. Efter at have udtænkt systemet fik hun en smed til at lave det i rustfrit stål.

»Danmarks største foto- og negativ-samling« kalder stadsarkivets chef, Henning Bender, de seks millioner fotos, men trækker så lidt på det og siger, at måske er Det Kongelige Biblioteks samling lige så stor – det afhænger lidt af den måde, man gør det op på. I hvert fald befinder der sig flest komplette samlinger i Aalborg – samlinger, der både indeholder negativerne og de protokoller, der kan identificere dem.

Årene fra 1890 til 1940 var fotografernes storhedstid. Der var i gennemsnit 30 fotografer i Aalborg ad gangen – i alt 450 fotograf-firmaer, og ud af dem har Aalborg Stadsarkiv 30 komplette samlinger. Det tal skal ses i lyset af, at der i Danmark kun er bevaret omkring 50 komplette samlinger.

Henning Bender blev ansat i 1974 til at grundlægge og opbygge Aalborg Stadsarkiv, senere fik han hjælp fra langtidsledige og militærnægtere. En af de første fastansatte var Liljan Nørgaard Jensen, der blev knyttet til Stadsarkivet i 1984.

Hvad han ikke vidste var, at den store samling af nitrat-negativer udgjorde en stor sikkerhedsmæssig fare for hele Aalborg: Nitrat-negativerne, der hverken er tykkere eller vejer mere end nutidens film, er kemisk nært beslægtet med nitroglycerin. Der lå 500 kilo negativer, svarende til 500.000 negativer, i stadsarkivets kælder.

»Det er jo selvantændeligt,« tænkte Liljan Nørgaard Jensen, da hun blev ansat.

Brandvæsenet blev spurgt, om det ikke udgjorde en fare, men henvendelsen blev slået lidt hen. Lige indtil næste morgen, da brandvæsenet troppede op.

Nogen havde i mellemtiden fundet ud af, at et hospital i Baltimore, USA, var sprunget i luften med adskillige dødsfald til følge, fordi negativerne i kælderen var eksploderet.

Aalborg Stiftstidende fortalte historien under overskriften »Bombe i Aalborg midtby«, og lageret blev straks flyttet.

Fotograf J. Brems' samling er blandt stadsarkivets stoltheder. Den strækker sig fra 1954 til i år, hvor han overdrog den til stadsarkivet.

»Ingen måtte røre ved hans negativer, vi fik dem kun, fordi vi er professionelle,« siger Henning Bender.

Der er penge i de seks millioner billeder. Faktisk tjener Liljan Nørgaard Jensen en stor del af sin egen løn hjem alene ved at finde arkivbilleder frem til historiebøger, det være sig »Aalborgs Historie« bind 1 til 6 eller Georg Metz' bog »Danske Billeder«, bykalendere og andre publikationer, der skal bruge billeder fra gamle dage.

 

119 ÅRS FOTOARKIV

Takket være en omhyggelig fotograf med ordenssans og trang til at gemme har Aalborg i dag en af verdens historisk set mest interessante samlinger.

TØNNIES. Året var 1847. Glassliberen Heinrich Tønnies fra Tyskland blev headhuntet til det nyetablerede Conradsminde Glasværk i Rold Skov, men efter nogle år opstod der økonomiske problemer. Tønnies måtte finde på noget nyt, og han valgte at købe Aalborgs eneste fotoatelier.

Den 9. december 1856 købte den dengang 31-årige glasekspert så stedet for 2.000 rigsdaler. Atelieret fik navnet 'Heinrich Tønnies', og selv om Heinrich Tønnies døde i 1903, eksisterede firmaet frem til 1975.

Både Heinrich Tønnies og hans efterfølgere var omhyggelige mennesker. Derfor er langt de fleste fotobestillinger, glasplader, negativer, arbejdsbøger og regnskaber bevaret, foruden mange breve. Men også kameraer og mørkekammerudstyr tilbage fra 1860erne er bevaret.

I dag har Aalborg Stadsarkiv overtaget samlingen, der består af 200.000 optagelser, hvoraf kun de 30.000 ikke er registreret. Det formodes at Heinrich Tønnies og hans efterfølgere lavede i alt 260.000 optagelser og 2.500.000 kopier.

Heinrich Tønnies noterede selv i sine papirer, at han den 13. august 1892 foretog sin optagelse nummer 100.000.

Ud over Tønnies' er der kun to enkeltvirksomheder i verden, hvis fotosamlinger dækker et spænd på mere end 100 år, og de går alle tre tilbage til 1856. Freeman i Australien eksisterer den dag i dag, men begyndte først at føre protokoller i 1909, og samlingen består 'kun' af 100.000 negativer. Den tredje har hjemme på Madeira.

I 1857 begyndte Heinrich Tønnies at lave de små 10×6 centimeters visitkort-portrætter. Formatet blev første gang benyttet i Marseille i 1851 af den ret ukendte fotograf Dodéro, men det er Disdéri, der får anerkendelse for at præsentere det i Paris i 1854. Det slår dog først igennem i 1859-60, da henholdvis Napoléon III og Dronning Victoria blev visitkort-
portrætteret.

Mange tror, at det først herefter kom til Danmark, hvor det kendes i København fra 1860, men Tønnies var altså i fuld gang i Aalborg allerede i 1857, hvor visitkort-portrættet blev lanceret som årets julegaveidé.

Visitkort-fotografiet gjorde portrættet til allemandseje, hvilket også betød, at det kommercielle portrætfoto lidt nedsættende blev regnet for populærkunst.

Ophavsret på fotos blev indført i 1865, men kun fordi de var blevet en handelsvare – ikke fordi de blev regnet for kunst.

I 1881 åbnede Heinrich Tønnies en af de flotteste atelierbygninger i Skandinavien – inspireret af det kejserlige hofatelier på Unter den Linden i Berlins centrum. Han tjente godt og hørte i slutningen af 1800-tallet blandt de ti borgere i Aalborg, der betalte mest i skat.

Det nye atelier med glasfacade og ovenlys var så stort, at der kunne foregå flere optagelser ad gangen. Heinrich Tønnies havde da også op mod 15 mennesker ansat.

Kulissen bestod oftest af gulvtæppet og et baggrundslærred eller gardin. Slagtersvenden, stuepigen og brudeparret kunne på den måde blive fotograferet i de samme fashionable omgivelser med års mellemrum. Undertiden kan arkivfolkene dog datere billederne ud fra, hvordan gulvet ser ud, idet det også fremgår af regnskabsbøgerne, hvornår der er købt nye tæpper.

Eksponeringstiden var op mod et minut, men Tønnies retoucherede øjnene, så de ikke var slørede af at blinke. Og ikke nok med det: Han glattede rynker ud, gjorde kvinderne slankere og lavede snevejr, hvis det var nødvendigt – akkurat som i Photoshop i dag!

Var en af personerne til et gruppeportræt forhindret i at møde op, gjorde Tønnies bare plads til
vedkommende og indkopierede personen senere. Nogle gange blev det færdige sort/hvide papirtryk også peppet op med for eksempel lidt farve på læberne.

Det er de lange eksponeringstider, der gør, at folk ofte sidder og står, så de har noget at støtte sig til. Det vigtigste er dog nakkestativet, der holder hovedet stille – ofte kan man se foden stikke frem bag den portrætterede.

Foto-negativerne var relativt store. Man kunne ikke lave forstørrelser, derfor skulle negativerne have samme størrelse som de ønskede papirbilleder. I 1865 købte Tønnies et kæmpekamera fra Voigtländer-fabrikken i Braunschweig med et objektiv på 16 cm, der kunne rumme negativer på 50 x 60 cm. Ellers arbejdede han som oftest med formaterne 11×16 eller 18×24.

Op gennem 1860erne og 1870erne gennemfotograferede han Aalborg, som derfor er en af de bedst fotodokumenterede byer i Danmark.

Se Heinrich Tønnies' billeder i Stadsarkivet, på Nordjyllands Kunstmuseum og på Aalborg Historiske Museum frem til 9. januar 2005.

Billederne kan også ses på www.aalborg.dk/stadsarkiv og www.noks.dk

 

Kühl, Dalby og Kirkegaard

PRESSEFOTO. I 30 år var de kolleger: Svend Aage Kühl var pressefotograf på Socialdemokraten, Harry Dalby på Amtstidende og Jens Anker Kirkegaard på Aalborg Stiftstidende.

Kirkegaard og Dalby begyndte i midten af 30erne, mens Kühl først kom til i 1940. De stoppede i henholdsvis 1962, 1965 og 1971.

Aalborg Stadsarkiv har de tre fotografers samlinger.

»Ud over de tre pressefotografers arkiver har vi Aalborg Stiftstidendes fotoarkiv helt frem til det tidspunkt, da digitaliseringen overtog,« siger Henning Bender, leder af Aalborg Stadsarkiv.

De tre fotografers billeder – samt interview med Kühl selv og de andres efterkommere – afslører en behagelig arbejdsdeling:

»De supplerede hinanden. Hvis den ene tog ud til en fodboldkamp, så kunne de to andre tage sig af andre opgaver,« fortæller Henning Bender.

Svend Aage Kühl døde i foråret 2004. Forinden indvilligede han i at donere sine billeder til arkivet, men han kunne ikke huske, hvor alle hans gamle negativer var blevet af. Pludselig fik nogen den idé, at negativerne måske stod, hvor hans avis havde haft adresse.

Og ganske rigtigt. Billederne havde fået lov til at stå urørte på loftet, siden Socialdemokraten lukkede i december 1971.

 

Kommentarer
4
Arne Juul Jensen
20.10.11 13:50
Re: Bestyrer seks millioner fotos

Har lige læst artiklen og det er simpelhen fantastisk.

Jeg er nu ganske tændt af at skulle ind på stadsarkivet og se hvad der er her.

Oprindelig søger jeg skolefoto fra 1957-1964 men kom tilfældigt ind på denne side.

Kan I evt. hjælpe mig vedr. skolebilleder, hvor findes de og er de offentlig tilgængelige ??

Det drejer sig om Elisabeth Brøndsteds Skole.

Mvh.

 Arne

Fremhævet af Journalisten
Súzanne E. Hirsch-Fabricius
01.09.13 07:35
Jeg er ved at tømme et dødsbo
Jeg er ved at tømme et dødsbo og fandt i den forbindelse en årbog fra 1938 vedrørende Elisabeth Brønsteds Skole. Det er året hvor Elisabeth Brønsted fratræder.

Har den nogen interesse for et arkiv, eller en samler?

Mvh
Súzanne
Fremhævet af Journalisten
Hans Henning Eriksen
23.06.14 08:23
Er i besiddelse af et
Er i besiddelse af et skolebillede - af hele skolen i skolegården. Det må være fra 1951 el. 1952. Har endvidere årbøgerne 1960 og 1961, 74. hhv. 75. skoleår.
Har nogen interesse heri ?
Fremhævet af Journalisten
Margit Baadsgaard
20.10.17 14:46
På skolen har de en del fotos
På skolen har de en del fotos - de ligger hulter til bulter i kælderen! Eller lå, det er nogle år siden. Jeg fik lov at se dem igennem og kopiere nogle i forbindelse med en klassekomsammen. Jeg fandt også det omtalte fra skolegården.Endvidere flere fotos af lærerstaben.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen