search

Besøg på MORDJYSKE

 

 

Rundvisninger på dagblade sælger normalt ikke "billetter" hos morgendagens potentielle avislæsere. Men tilsat rap og drama får et virksomhedsbesøg i et rigtigt bladhus pludselig et par ekstra dimensioner.

Klokken er lidt i ni på en overraskende lun morgen i marts. 25 forventningsfulde elever fra 5. A på Gl. Hasseris Skole er sammen med deres lærer inviteret til rundvisning på NORDJYSKE Stiftstidende, landsdelens eneste dagblad.
Stemmerne er lavmælte i hall'en i det monumentalt udseende bladhus. Ingen af eleverne har tidligere besøgt avisen.

Stilheden afbrydes af Rita Rundviser, der med en rapsang fyrer velkomstfloskler af i et væk, inden chefredaktør Stig Oplag byder velkommen til et af Danmarks nyeste bladhuse, hovedkvarter for Danmarks næstældste avis:

"Intet er for stort, intet er for småt til os. Vi værner om ytringsfriheden og sandheden. Hvis vi kender sandheden, kommer den også i avisen. Den nøgne sandhed. Det kan I trygt stole på!" erklærer chefredaktør Stig Oplag fra trappen højt hævet over eleverne.

Hans tale overværes af journalistpraktikant Katrine Kæk med kuglepen og blok og Jens One-Shot med kamera. Pludselige dukker en sortklædt mand med nylonstrømpe over hovedet frem fra toilettet på chefgangen og retter sit våben mod chefredaktør Stig Oplag:

"Det er godt med dig, du Satans yngel. Men du har ødelagt mit liv, du og din svinske sprøjte!"

Manden skyder et par gange, chefredaktøren falder om og dør på blodig og dramatisk vis. Jens One-Shot knipser løs, mens Katrine Kæk råber på hjælp. Morderen forsvinder, vildt fægtende med sin pistol, ind på centralredaktionen.

Scenen er sat for den videre dramatik, hvor eleverne møder skuespillere på arbejde i et realistisk miljø sammen med bladets fastansatte journalister.

De oplever den ophidsede Katrine Kæk, der ønsker at skrive historien, men bliver overruled af Nyhedschef Stålesen. Han mener, det er bedre, historien skrives af en ældre, erfaren journalist, der kan bruge Katrine Kæk som

øjenvidne. Denne konflikt afløses af en netop ankommet politistyrke, bevæbnet til tænderne, der jagter morderen gennem redaktionslokalerne.

Gæsterne følger politiets videre jagt over i trykkeriet. Undervejs konfronteres gæsterne med oplysninger fra den lokale radio; oplysninger, som adskiller sig væsentligt fra de faktuelle begivenheder…

Journalister som forfattere
Stykket Mord På Avisen er skrevet af journalisterne Lars Borberg og Bent Stenbakken, begge ansat på NORDJYSKE Stiftstidende.

De to kulturjournalister blev af Det Hem'lige Teater opfordret til at skrive et stykke om avis og nyheder. Teatret har tidligere spillet på forskellige locations i Aalborg, men det er første gang, det er sket på en arbejdsplads og i et aktuelt handlingsforløb, som det er tilfældet med Mord På Avisen.

"Stykket har givet mange slags reaktioner hos børnene. Nogle har brugt stykket til en diskussion hjemme i klassen, mens andre har taget stykket som et stykke dramatik i forbindelse med et virksomhedsbesøg," siger de to forfattere.
Der er flere parallelle point of views i stykket, blandt andet, at forløbet viser, at når historien er skrevet, er der en ny på vej i morgen. Forfatterne ønsker naturligvis også at belyse, at der er mange filtre fra begivenhedens opståen, til den når frem til læserne i morgendagens avis.

"Børn er gode til at skelne mellem fiktion og virkelighed i et stykke, der er bevidst karikeret," mener Bent Stenbakken, mens medforfatter Lars Borberg understreger, at dramaet i virkeligheden udspiller sig mellem nyhedschef Stålesen og journalistpraktikant Katrine Kæk.

Forfatterne mener, at Mord På Avisen maner til eftertænksomhed:

"Det er vores forfængelige håb, at vi kan være med til at give eleverne en mediekritisk holdning i en tid, hvor strømmen af nyheder bliver større, kraftigere og mere uigennemskuelig. Hvad er løgn, fortielse og virkelighed? Det er eleverne, der skal finde svaret," siger Lars Borberg.

Forfatterne understreger, at deres projekt har fået en fin opbakning fra ledelsen. Den fandt, det var en god ide at introducere morgendagens potentielle læsere til nyhedsverdenen gennem dramatik.

"Stykket kan i virkeligheden godt opføres på andre aviser, fordi dramaet er en eviggyldig konflikt, uanset hvor man befinder sig på landkortet. Vi mener også, at denne form for rundvisning er noget mere interessant end de sædvanlige, hvor for eksempel kulturredaktionen er blevet introduceret med ordene: Ja, og det er så kulturredaktionen, der skriver om mad og mode!"

Lars Borberg og Bent Stenbakken har stor respekt for skuespillertruppen fra Det Hem'lige Teater. Skuespillerne går på Den Frie Ungdomsuddannelse, hvor de arbejder på Det Hem'lige Teater som en del af forløbet. Samtlige

skuespillere har været med til at forme deres respektive figurer, så de fremstår så realistiske som overhovedet muligt. Derfor har de brugt adskillige besøg i bladhuset som research.

Det er NORDJYSKE Stiftstidendes to øverste chefer, Flemming Hvidtfeldt og Per Lyngby, der har sagt ja til at dramatisere avisbesøgene.

"Overordnet kan man sige, at projektet har givet en større synliggørelse af avisen. Kan det på sigt give kommende avislæsere blandt de unge, er det naturligvis velkomment. Det er under alle omstændigheder spændende at have teater i huset samtidig med, at vi arbejder på morgendagens aviser. Vi har haft mange mennesker inde at overvære Mord På Avisen. Jeg føler, stykket har fungeret godt og giver stof til eftertanke," siger Flemming Hvidtfeldt. Ifølge ham har stykket også fungeret som en døråbner for offentligheden.

Trods chefredaktionens åbenlyse begejstring for alternative rundvisninger, er der ikke planer om at fortsætte med Mord På Avisen eller tilsvarende dramatiseringer. Mord På Avisen er opført 45 gange i februar og marts.

 

Nøgenfoto af datter
Gerningsmanden i Mord På Avisen bliver fanget og ført væk af politiet.

Uden for trykkeriet står Rita Rundviser klar til at uddele dagens nyheder, hvor dagens tophistorie er "Bladchef myrdet af gal læser". Ifølge den officielle forklaring i bladets spalter var morderen blevet opfordret af Gud til at skyde chefredaktøren. Undervejs i opklaringen får gæsterne at vide, at bladet på et tidspunkt har bragt et nøgenfoto af morderens 17-årige datter.

Hvor meget sandhed skal der frem, hvad er koncernpolitisk korrekt at fortælle, og hvad er sandheden egentlig for en underlig størrelse?

Disse problemstillinger kombineret med et bombardement af indtryk og oplysninger har givet eleverne et godt grundlag at diskutere medier ud fra.
Klasselæreren for 5.A fra Gl. Hasseris Skole er ligesom eleverne imponeret over forestillingen, men hun forestiller sig ikke umiddelbart, at besøget giver afsæt til en efterfølgende diskussion om medierne. Med mindre eleverne ønsker det!

Eleverne er tydeligt påvirket af de mange input, men de bagvedliggende konflikter i stykket har de ikke tænkt så meget over.

To af gæsterne, Morten Andersen og Josefine Brix Steby Bendix, begge 11 år, indrømmer, at avislæsning endnu ikke hører til dagens faste holdepunkter.

"Vi vil hellere se tv, fordi det er sjovere med levende billeder, men vores forældre bruger meget tid på at læse aviser.

Det kan godt være, at vi begynder at læse avis engang, men ikke lige nu," forklarer de to klassekammerater.

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen