Beskæftigelsessucces… eller?

SPILD. Selv om vi er på røven i selskab med resten af verden, lever vi i et rigt samfund. Det kan måles, og et af de mere interessante parametre er, at vi har råd til ikke at udnytte de store erfaringsressourcer, vi de facto har til rådighed.

SPILD. Selv om vi er på røven i selskab med resten af verden, lever vi i et rigt samfund. Det kan måles, og et af de mere interessante parametre er, at vi har råd til ikke at udnytte de store erfaringsressourcer, vi de facto har til rådighed. De indehaves nemlig af den del af befolkningen, der er over 45, og som har vist sig at være helt uinteressant for samfundet i forhold til det, de virkelig kan.
A-kasse-folk, beskæftigelsesguruer og ikke mindst vores trivelige beskæftigelsesminister er imidlertid samstemmende begejstrede. Aldrig er så mange i denne beskæftigelsestunge aldersgruppe kommet i arbejde, råber man begejstret.
Man overser dog den detalje, at den lave ledighed skyldes, at for eksempel journalister, humanister og andet godtfolk bliver tvangsudskrevet til ufaglært arbejde til 118 kroner i timen – eller simpelthen til at arbejde for understøttelsen, der pt. udgør 15.300 kroner om måneden for 37 timers arbejde, som man ikke vælger selv. Det accepteres kritikløst som fuld beskæftigelse og en nationaløkonomisk succes.
Samtidig angriber ingen disse bizarre forhold. Man kunne i det mindste forvente af sit forbund, at det modangreb offentligt, når medlemmerne blev kostet ud til ukvalificeret arbejde. Men nej, ikke et ord fra dem med deres på det tørre.
Mens 30 procent af erfaringspotentialet således fejer gader og stræder – og hvad de nu eller bliver sat til – får Danmarks renommé skrammer. Vi er bagud med kunst, kultur, forskning/videnskab osv. – og også med nyhedsformidlingen. Når det bliver til "Breaking News", at USA har indsat en ny præsident, mangler man sgu erfaren arbejdskraft.
Man taler en del om kønskvotering til offentlige råd. Men hvad med at indføre et alderskriterium, så alle virksomheder – offentlige som private – skal overholde en bestemt minimumsgennemsnitsalder? Så slipper vi for den evindelige leflen for ungdommen og giver (når der så er fyldt op med unge, nydelige, kvindelige studieværter) plads til en 55-årig erfaren, tyndhåret journalist i beskæftigelsesministerens vægtklasse.

Troels Schmidt, journalist

 

1 Kommentar

Paul Kaare Dyrhagen
13. DECEMBER 2009
Re: Beskæftigelsessucces… eller?

Kære Troels!

Vi gik i skole sammen for ca. 40 år siden - og den ungdom du harselerer over i forbindelse med USAs presidents

indsætelse er min søn  . Jacob Kaare Sørensen.

Han var rigtignok tilstede ved indsættelsen og skrev derfra - Han bor i øvrigt for tiden i New York og arbejder

for JP, Ak ja verden er lille! - Jeg har selv været ansat der for mange år siden så - som fader så søn

Håber i øvrigt alt er vel?

 

Paul Kaare Dyrhagen