search

Berta tjekker dit sprog

Nyt værktøj til analyse af tekster. Udviklet af Center for Journalistik.

Nyt værktøj til analyse af tekster. Udviklet af Center for Journalistik.

Danmarks Riges Grundlov. Består af 29.611 tegn inklusiv mellemrum og tegnsætning. Svarende til 4.506 ord og 1.264 unikke ord.

1.496 gange er et langt ord blevet brugt, men i gennemsnit består hvert ord af kun fem bogstaver. Lixtallet ligger på 47,46, det mest brugte ord er 'af' og den længste sætning består af 368 tegn.

I sig selv er sproglig fakta om Danmarks Riges Grundlov ikke så interessant. Men det er værktøjet, som jeg har fundet fakta frem med.

Sprogrobotten Berta er et nyt værktøj, som jeg har programmeret for Center for Journalistik. Robotten kan dissekere en artikel og vise dig en række data om artiklen. Prøv for eksempel med denne artikel.

Men Berta kan mere. For Berta holder øje med en række medier og analyserer automatisk indholdet. Lige nu overvåger Berta B.T., Berlingske, Ekstra Bladet, Politiken, Jyllands Posten, DR Nyheder, TV 2 Nyhederne, Information og Kristeligt Dagblad. Flere vil formentlig følge senere.

Overvågningen har affødt to funktioner: Statistik og Nyhedspuls. Og i løbet af de næste måneder vil jeg åbne op for flere funktioner.

Berta er ikke perfekt, og jeg udvikler stadig på Berta. Så hvis du finder en fejl, er du meget velkommen til at skrive til mig: filip@journalism.sdu.dk.

Oplev Berta på http://filip.journet.sdu.dk/berta/.

Dette blogindlæg er også blevet offentliggjort på AHAheder.dk.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen