Mandag faldt Københavns Byrets dom i en sag om et Berlingske-foto med et valmuemaleri i baggrunden. På fotografiet kunne man se den omstridte investor Peter Warnøe – og i baggrunden hang Jorit Tellervos maleri med valmuerne.

”Det er jo ekstremt skræmmende for mig lige pludselig at føre parløb med Peter Warnøe, som jeg på ingen måde kender,” forklarede kunstneren til Ritzau, da hun anlagde sagen.

Jorit Tellervo mente, at der var tale om en ikke-lovlig kopi, men det gav byretten hende ikke ret i. Berlingske vandt nemlig sagen.

Byrettens afgørelse glædede ansvarshavende chefredaktør på Berlingske Tom Jensen.

”Det er glædeligt, at fotografers arbejdsvilkår ikke bliver gjort utroligt meget vanskeligere i Danmark, for det havde været konsekvensen,” sagde Tom Jensen efter dommen i byretten og tilføjede:

”Den her sag sender et signal om, at der er grænser for, hvad man kan bruge havfruesagen til.”

For lidt over et år siden, i februar 2022, tabte Berlingske nemlig en sag om to illustrationer af Den Lille Havfrue ved Østre Landsret: En karikaturtegning og et foto af havfruen med mundbind.

”Vi har lavet en reference i en redaktionel omtale, og det burde der være plads til,” sagde Tom Jensen til Berlingske efter Østre Landsrets afgørelse. Havfruesagen bliver taget op i Højesteret i løbet af i år.

Så hvad er spillerummet mellem de to afgørelser i Berlingskes ophavsretssager?

Medie- og entertainmentretsadvokat hos Gorrissen Federspiel, Jakob Plesner Mathiasen, forklarer, at begge sager handler om grænserne for mediernes ytringsfrihed over for ophavsrettens begrænsninger, og selv om sagerne handler om forskellige regler og er faldet ud i hver sin favør, er der også lighedspunkter.

”Sagerne handler om, at man har brugt billeder til at illustrere artikler. Den her byretsdom sætter en ramme for situationer, hvor det er mere tilfældigt, at der optræder et værk i billedet, hvor havfruesagen drejer sig om, hvornår man bevidst må tage et ophavsretligt beskyttet værk som hovedmotiv og karikere det uden at spørge om lov,” forklarer han.

Kunstnere skal kunne tåle at være i baggrunden

Ifølge Jakob Plesner Mathiasen giver byrettens dom et pusterum til de fotografer, der bliver sendt på opgave rundt om i landet.

”Som medie skal man ikke være så nervøs for det ydre rum, når man sender en fotograf på opgave ude i marken. Altså man skal ikke være nervøs for, at der hænger et maleri eller står en stol, der er beskyttet af ophavsret. Dommen er udtryk for, at når kunst først er ude i det offentlige rum, altså udstillet eller solgt, så skal man som kunstner også kunne tåle, at nogen tager et billede med det i baggrunden, for det er det, der følger med,” siger Jakob Plesner Mathiasen.

Han understreger, at det både gælder billeder taget af privatpersoner og af medier til både tv, web og print, så længe kunstværket ikke er hovedmotivet på billedet.

Og på det punkt er chefredaktør Tom Jensen helt enig.

”Kunst er ikke kun noget, der hænger på museer. Alle mulige steder befinder sig kunst, og der skal vi som medier kunne fotografere i offentlige rum, som vi normalt gør,” sagde Tom Jensen efter dommen om valmuemaleriet i byretten.

Spørgsmålet er nu, hvad der kommer til at ske, når Højesteret skal tage stilling til sagen om Den Lille Havfrue. Jakob Plesner Mathiasen har i hvert fald tænkt sig at følge med.

”Det vil have vidtgående konsekvenser, hvis Højesteret også fastslår, at man slet ikke kan gøre noget for sjov, for mange gange er det, medierne laver sjov med, noget, som er ophavsretligt beskyttet,” siger han.