Berlingskes nye ejere: Vi kommer med ydmyghed

Berlingske Medias nye ejere, De Persgroep, har en forhistorie med at gå hårdt til aviser, som de overtager. Generalsekretæren i De Persgroep varsler dog en blødere entre på det danske marked, hvor de har meget at lære, »og når man har meget at lære, skal man komme med ydmyghed«. (Rettet: forkerte oplysninger om Berlingske Media)

Endelig kom Berlingske Media i hænderne på et familieejet, seriøst og ikke mindst publicistisk mediefirma. Sådan lød den optimistiske reaktion fra både branchekendere, medarbejdere og ledelsen i Berlingske Media, da det i slutningen af juni lykkedes Mecom at finde en køber til det danske mediehus. 

De Persgroeps overtagelse bliver dog næppe gnidningsfri, fortæller kilder i Belgien og Holland, hvor mediehuset opererer i dag: 

»Det er rigtigt, at de er publicister, at det er et familieejet firma, og at de ikke kun gør det for pengenes skyld, men tag ikke fejl. Man skal tjene penge, og man skal gøre det på deres måde,« siger Dolf Rogmans, der er redaktør på det hollandske metamedie-magasin Villamedia.

Der har især været spekuleret i, hvorvidt De Persgroep overhovedet ser nogen forretning i at beholde Berlingske Media. De Persgroep har åbent fremlagt, at de til at starte med kun var interesserede i at købe Mecoms hollandske aktiviteter i mediehuset Wegener.  

Mecom fik til sidst i processen presset igennem, at Berlingske Media røg med i handelen. Derfor har flere kilder i både Danmark, Belgien og Holland gættet på, at De Persgroep har i sinde at sælge Berlingske videre, så snart de kan, og Dolf Rogmans fra Villamedia er enig: 

»Mit gæt er, at hvis det er muligt at sælge, så sælger de,« siger han og forklarer: 

»Hvis man kigger på det, som De Persgroep før har gjort, så fokuserer de meget på deres kerneforretning, og her falder Danmark udenfor. Derfor ville det være logisk, hvis de solgte. Men de er også forretningsmænd, og de sælger kun, hvis det er en god handel,« forklarer Dolf Rogmans.

De Persgroep selv kan ikke røbe meget. På grund af engelske børsregler må de endnu ikke udtale sig om strategiske overvejelser i forbindelse med overtagelsen, der stadig mangler at blive stemt igennem af aktionærerne i Mecom og godkendes af de hollandske konkurrencemyndigheder. I de få kommentarer, ledelsen i De Persgroep er kommet med indtil nu, giver de udtryk for at være »begejstrede«, »glade« og »stolte« over at være på det danske marked. 

Selv om De Persgroep i virkeligheden skulle have lyst til at sælge, er det ikke umiddelbart til at få øje på en oplagt køber. De interesserede pengemænd har tilsyneladende ikke stået i kø, efter at Mecom satte Berlingske til salg for to år siden, og ifølge analytiker Henrik Schultz fra Pan Group Media er Berlingske Media som udgangspunkt ikke en særlig attraktiv forretning – afhængig af salgsprisen selvfølgelig. Efter flere års nedskæringer er Berlingske Media begyndt at tjene penge, men en overskudsgrad på 5-7 procent er ikke nok til at tiltrække store købere, og slet ikke på det danske marked, siger Henrik Schultz. Det lille sprogområde, den manglende betalingsvilje og de mange forskellige aktører gør netop Danmark til et meget udfordrende marked. 

Hvis det ender med, at De Persgroep beholder Berlingske Media, vil medarbejderne kunne mærke det, fortæller Pol Deltour. Han er formand for journalistforbundet i den flamske del af Belgien og kender derfor en del til De Persgroeps metoder fra de ansattes synspunkt: 

»Jeg er bange for, at der er mange folk, som må forlade bygningen. I stedet ansætter De Persgroep yngre folk med større teknologisk kunnen, som er billigere i drift. Det har vi set flere gange. Hver eneste avisovertagelse har medført mange fyringer, men de får gode aftrædelsesordninger,« fortæller Pol Deltour.  

I 2009 overtog De Persgroep en række aviser i Holland, og det medførte en del ændringer, fortæller Dolf Rogmans fra Villamedia: 

»De sætter deres egne folk ind, kigger på processerne i hele forretningen og begynder at optimere dem. Det betyder normalt færre ansatte og andre ansatte,« siger han og forklarer, at man i Holland lige skulle vænne sig til den flamske måde at gøre tingene på: 

»Det er et flamsk firma, og de gør tingene på en flamsk måde. De har en nøgtern plan, og de holder sig til planen. I Holland snakker vi os normalt frem på en mere eller mindre demokratisk måde, hvor alle skal være enige. I Belgien er det anderledes. Ledelsen har en plan, og den udfører de. Vi har måttet vænne os til deres måde at gøre tingene på, men vi kan se, at det virker, og de har været succesfulde,« fortæller Dolf Rogmans, der mener, at medarbejderne i dag er glade: 

»Jeg tror, at hvis du taler med ansatte på De Persgroeps hollandske aviser i dag, så er de tilfredse. Men de har været igennem en hård tid med mange svære forandringer.«

I det belgiske journalistforbund er man ikke begejstret for De Pergroeps ledelsesstil. Formanden Pol Deltour forklarer, at bestyrelsesformanden Van Thillo har meget stor kontrol og kører firmaet med hård hånd: 

»Vi har dårlige erfaringer med De Persgroep, når det kommer til forhandlinger. Forhandlingsviljen er ikke stor, og tonen er rå. Det er et bevidst valg fra deres side. De kan ikke lide fagforeninger. Derfor er arbejdsforholdene på Van Thillos arbejdspladser også ret dårlige. Jeg møder mange journalister, som er utilfredse med det hårde arbejde og den dårlige løn,« siger Pol Deltour.  

Generalsekretær i De Persgroep Christophe Convent afviser det dårlige forhold til fagforeningerne. Beskrivelserne af avisovertagelserne med mange fyringer og forandringer nikker han delvist genkendende til: 

»Til en vis grad har det været sådan, vi har gjort det i Holland. Det var, fordi vi allerede var på det hollandske marked og derfor skulle kigge efter synergieffekter, man kunne implementere. Når det kommer til Danmark, er det en helt anden sag, fordi vi ikke har nogen som helst aktiviteter dér. Så jeg kan ikke svare på, hvad der kommer til at ske nu,« siger Christophe Convent. 

Kan man finde synergieffekter mellem aktiviteterne i Danmark og aktiviteterne i Holland og Belgien? 

»Det er alt for tidligt at sige, om der kan være synergieffekter ved overtagelsen af Berlingske Media. Men sandsynligvis vil svaret være nej, da vi ikke har aktiviteter i Danmark,« siger Christophe Convent, der fortæller, at man ikke har tænkt sig at gå til værks på samme måde i Danmark: 

»Vi har ikke haft nogen aktiviteter i Danmark indtil nu. Vi har meget at lære, og når man har meget at lære, så skal man komme med ydmyghed,« siger Christophe Convent. 

Både Dolf Rogmans og Pol Deltour fortæller, at De Persgroep er gode forretningsmænd, der forstår, hvordan man tjener penge på aviser. Ikke fordi de har været fremadsynede i forhold til at omstille aviserne til det digitale marked. Tværtimod fortæller de begge to, at De Persgroep har haltet bagefter i den digitale omstilling, men til gengæld er de gode til at skære i omkostningerne. 

Det betyder også, at De Persgroep ikke har meget tålmodighed med udgivelser, som ikke er profitable.   

»De er meget rigide – på en positiv måde – i deres forretningsmetode. Alle deres aktiviteter skal give profit. Hvis ikke, så lukker de dem eller sælger dem videre,« siger Dolf Rogmans. 

På Berlingske Media er der ingen titler, der giver underskud, og det har der ikke været, siden man lukkede Urban i 2012, skriver administrerende direktør Lisbeth Knudsen i en email. Generalsekretær i De Persgroep Christophe Convent siger også, at det er forkert, at de lukker og sælger aviser: 

»Vi har ikke lukket nogen aviser overhovedet. Vi har kun solgt en enkelt avis i Holland, og det var for at blive godkendt af konkurrencemyndighederne, da vi overtog et mediehus. Vi foretrækker, at aviser giver overskud – og det tror jeg også, journalisterne foretrækker. Det er den bedste garanti for en udgivelses fremtid,« siger Christophe Convent, der fortæller, at de heller ikke har faste krav til, hvor meget overskud de enkelte dele af firmaet skal give: 

»Vi opererer ikke med en bestemt overskudsgrad, som udgivelserne skal give. Det kommer an på flere ting. Hvad er det for et land, hvordan er markedet, hvor stort er oplaget? Vi tror ikke på, at man kan opstille det samme mål for alle. Vi er først og fremmest redaktører, og vi elsker aviser,« fortæller Christophe Convent.

Van Thillo familien, som ejer De Persgroep, er blandt de rigeste i Belgien og har ifølge Pol Deltour fra det belgiske journalistforbund også en politisk holdning, som skinner igennem firmaets forretning: 

»Van Thillo er liberal. Hans familie indånder liberalisme,« siger Pol Deltour, der fortæller, at den belgiske avis De Morgen er blevet betydeligt mere liberal, efter at De Persgroep overtog den: 

»Det er ikke bare mig, der siger det, men noget, som flere akademikere har observeret. Den var engang venstreorienteret ligesom Liberation i Frankrig og Independent i England. Det er den ikke mere. Van Thillo vil sige, at han ikke har blandet sig i linjen, men der må uundgåeligt have været en eller anden form for påvirkning,« siger Pol Deltour. 

Han fortæller også, at den liberale tankegang skinner igennem i De Persgroeps lønstruktur. Sammenlignet med andre medier i Belgien bliver de ansatte på De Persgroeps medier evalueret og aflønnet meget mere individuelt. Senest har man ifølge Pol Deltour forsøgt at indføre bonusordninger, hvor journalister bliver aflønnet efter firmaets og egne resultater.  

Christophe Convent afviser, at man på nogen som helst måde blander sig i avisernes standpunkter. 

»Vi blander os ikke i avisernes indhold og slet ikke i den politiske linje. Det bedste, man kan gøre som avisudgiver, er at sørge for, at avisen holder sig til sine rødder,« siger Christophe Convent. 

Det ventes, at Mecom-aktionærerne og de hollandske konkurrencemyndigheder godkender salget i løbet af efteråret.

Rettet 2. september: Journalisten skrev i faktaboksen til artiklen, at Berlingske Media havde en omsætning på 1,2 milliarder og 733 medarbejdere. Det er ikke korrekt. Berlingske Media oplyser, at de sammenlagt har en omsætning på 2,5 mia. kr. i 2013, og i 2014 har 1700 medarbejdere.

[[nid:31943]]

0 Kommentarer