search

Berlingskes hattrick

Det er bare at tage hatten af og bukke.Berlingske Tidende og Berlingske.dk har haft et forrygende år rent journalistisk.

Det er bare at tage hatten af og bukke.
Berlingske Tidende og Berlingske.dk har haft et forrygende år rent journalistisk.

I Journalistens nytårsnummer spørger vi 13 tidligere modtagere af Cavling-prisen, hvem der er årets journalist, og hvad der er årets scoop – og det vel at mærke i hele branchen.
Udlændingeservice, politireformen og bloggeren Dorte Tofts mange kritiske spørgsmål til IT Factory, lyder det klare svar.

Et hattrick for Berlingske.

Flest peger på Berlingskes afsløring af myndighedernes årelange vildledning af danskere, der ifølge EU-reglerne har ret til at tage deres udenlandske ægtefælle med til Danmark. Tak til Christiansborg-redaktionen på den lille frække fætter i Pilestræde. Midt i de daglige deadlines afdækkede de rent faktisk, hvad politikerne gør, frem for blot at skrive, hvad de siger.

Dorte Tofts kraftpræstation som freelanceblogger på Business.dk er den næstmest fremhævede. Mens Børsen og Computerworld uddelte priser til IT Factory, så stillede freelanceren alle de kritiske spørgsmål, som hendes fastansatte kolleger og konkurrenter ikke rigtig orkede eller formåede. Dorte Toft fortjener stor hyldest, en bog, en film, og hvad det ellers bliver til.

Men midt i al rosen bør IT Factory også give stof til eftertanke, fordi den journalistiske fremdrift blandt andet bygger på anonyme brugerbeskyldninger på Berlingske.dk – og det vel at mærke før dokumentation var til stede. I denne sag viste grovhederne sig at være rigtige, men hvad nu, hvis de havde været forkerte?

Vi nærmer os et angiversamfund med teknologien som figenblad. Her bør 260-jubilaren lade sig inspirere af den yngre, men besindigere fætter The Guardian, hvor man klart melder ud, at potentielt krænkende og injurierende brugerkommentarer selvfølgelig vil blive fjernet prompte. Bladhusene skal tage et ansvar for den debat, som de stiller deres brand til rådighed for. I første omgang er det positivt, at Berlingske har meldt ud, at anonyme brugerkommentarer vil blive fjernet fra nytår.

Og ja … så havde Dorte Toft fået færre tips at arbejde med, men mon ikke terrieren havde overvundet det? Mailen er jo opfundet, og det var faktisk via den hun fik kontakt med sin vigtigste kilde.

Tredjeflest peger på satsningen "Forbrydelsen", der bygger på det enkle spørgsmål: 'Kommer politiet, når du ringer?' En satsning, der peger fremad for journalistikken. Berlingske beviser, at webben ikke blot er til fart, men også til dybde. På klassisk maner sled reporterne først skosåler for at finde vidner til et tragisk dødsfald. Derefter byggede de et selvstændigt site til serien – Berlingske.dk/forbrydelsen. Sitet indeholder blandt andet vidneinterview på video, en rekonstruktion af Pia Rønneis sidste timer som flashgrafik, fotografier af ulykkesbilen samt skriftlig dokumentation. Vigtigst var det dog, at nettets muligheder for begavet brugerinddragelse blev udnyttet. Et kort blev hele tiden opdateret med henvendelser fra brugerne. Det førte til 400 henvendelser fra borgerne og 75 nye seriøse sager om politisvigt.

Berlingske har givet konkurrenterne smæk og har begået et lærestykke i, hvordan man realiserer kvalitetsjournalistik i en sparetid. Berlingskes fem mand store gravergruppe refererer direkte til chefredaktør Christian Jensen. Det betyder, at gruppen ikke skal fylde avis for en redaktør fra søndag til søndag, men rent faktisk kan fordybe sig og arbejde på tværs af faggrænser og platforme. Samtidig satsede avisen målrettet på et multimedieprojekt og knyttede både fotograf og webjournalist til graverne.

Vi har i dette nummer af Journalisten fundet frem til opskriften på, hvordan "Forbrydelsen" blev til. Den bør konkurrenterne studere og kopiere, før de falder i den sædvanlige krukke med undskyldninger om aviskrig og finanskrise. Det er muligt at lave kvalitetsjournalistik, hvis man tør forpligte sig på dybde.

Berlingskes hattrick

Det er bare at tage hatten af og bukke.Berlingske Tidende og Berlingske.dk har haft et forrygende år rent journalistisk.

Det er bare at tage hatten af og bukke.
Berlingske Tidende og Berlingske.dk har haft et forrygende år rent journalistisk. Journalistens nytårsnummer spørger 13 tidligere modtagere af Cavling-prisen, hvem der er årets journalist, og hvad der er årets scoop – og det vel at mærke i hele branchen.

Udlændingeservice, politireformen og bloggeren Dorte Tofts mange kritiske spørgsmål til IT Factory, lyder det klare svar.

Et hattrick for Berlingske.

Flest peger på Berlingskes afsløring af myndighedernes årelange vildledning af danskere, der ifølge EU-reglerne har ret til at tage deres udenlandske ægtefælle med til Danmark. Tak til Christiansborg-redaktionen på den lille frække fætter i Pilestræde. Midt i de daglige deadlines afdækkede de rent faktisk, hvad politikerne gør, frem for blot at skrive, hvad de siger.

Dorte Tofts kraftpræstation som freelanceblogger på Business.dk er den næstmest fremhævede. Mens Børsen og Computerworld uddelte priser til IT Factory, så stillede freelanceren alle de kritiske spørgsmål, som hendes fastansatte kolleger og konkurrenter ikke rigtig orkede eller formåede. Dorte Toft fortjener stor hyldest, en bog, en film, og hvad det ellers bliver til.

Men midt i al rosen bør IT Factory også give stof til eftertanke, fordi den journalistiske fremdrift blandt andet bygger på anonyme brugerbeskyldninger på Berlingske.dk – og det vel at mærke før dokumentation var til stede. I denne sag viste grovhederne sig at være rigtige, men hvad nu, hvis de havde været forkerte? Vi nærmer os et angiversamfund med teknologien som figenblad. Her bør 260-jubilaren lade sig inspirere af den yngre, men besindigere fætter The Guardian, hvor man klart melder ud, at potentielt krænkende og injurierende brugerkommentarer selvfølgelig vil blive fjernet prompte. Bladhusene skal tage et ansvar for den debat, som de stiller deres brand til rådighed for. Og ja … så havde Dorte Toft fået færre tips at arbejde med, men mon ikke terrieren havde overvundet det? Mailen er jo opfundet.

Tredjeflest peger på satsningen "Forbrydelsen", der bygger på det enkle spørgsmål: 'Kommer politiet, når du ringer?' En satsning, der peger fremad for journalistikken. Berlingske beviser, at webben ikke blot er til fart, men også til dybde. På klassisk maner sled reporterne først skosåler for at finde vidner til et tragisk dødsfald. Derefter byggede de et selvstændigt site til serien – Berlingske.dk/forbrydelsen. Sitet indeholder blandt andet vidneinterview på video, en rekonstruktion af Pia Rønneis sidste timer som flashgrafik, fotografier af ulykkesbilen samt skriftlig dokumentation. Vigtigst var det dog, at nettets muligheder for begavet brugerinddragelse blev udnyttet. Et kort blev hele tiden opdateret med henvendelser fra brugerne. Det førte til 400 henvendelser fra borgerne og 75 nye seriøse sager om politisvigt.

Berlingske har givet konkurrenterne smæk og har begået et lærestykke i, hvordan man realiserer kvalitetsjournalistik i en sparetid. Berlingskes fem mand store gravergruppe refererer direkte til chefredaktør Christian Jensen. Det betyder, at gruppen ikke skal fylde avis for en redaktør fra søndag til søndag, men rent faktisk kan fordybe sig og arbejde på tværs af faggrænser og platforme. Samtidig satsede avisen målrettet på et multimedieprojekt og knyttede både fotograf og webjournalist til graverne.

Vi har i dette nummer af Journalisten fundet frem til opskriften på, hvordan "Forbrydelsen" blev til, som konkurrenterne bør studere og kopiere, før de falder i den sædvanlige krukke med undskyldninger om aviskrig og finanskrise. Det er muligt at lave kvalitetsjournalistik, hvis man tør forpligte sig på dybde.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen