Berlingskes graverchef: ”Vi er vant til at opfatte DR som en konkurrent”

For at afdække hvidvask i Danske Bank har Berlingske samarbejdet med en række udenlandske medier. Søndag aften breakede et nyt kapitel i sagen, som Berlingske og DR har afdækket sammen. Samarbejde mellem medier er fremtiden for den undersøgende journalistik, mener både forfatter og graverchef
  • Foto: Niels Ahlmann Olesen / Ritzau Scanpix
    Berlingskes dækning af hvidvaskning i Danske Bank rummer både udenlandske og indenlandske samarbejder. Graverchef Lars Nørgaard: "Jeg tror, man vil se mere og mere samarbejde de kommende år."
26.06.2018 · 09:23

Samarbejdsjournalistik på tværs af landegrænser, også kaldet cross border journalism, har haft stor gennemslagskraft de seneste år med eksempler som Panama Papers og whistlebloweren Edward Snowden.

”Cross border-journalistik er en trend. Der findes masser af store og små journalistiske samarbejder hen over landegrænser,” siger Brigitte Alfter, der er journalist og forfatter til bogen 'Journalistik over Grænser'.

Også internt i landene er der ved at udvikle sig en større forståelse for samarbejde mellem medier.

”Det er ret nyt, men en hel del kolleger eksperimenterer med det,” siger Brigitte Alfter.

Brigitte Alfter er også programansvarlig i organisationen Journalismfund.eu, som hvert år arrangerer en graver- og datajournalistik-konference, hvor deltagerne blandt andet lærer om samarbejdsjournalistik.

”Antallet af deltagere vokser år for år i en hast, hvor vi næsten ikke kan følge med. Den konference, vi havde i 2011, havde 35 deltagere. Og den, vi lige har afholdt, havde omkring 500,” siger hun.

”Jeg tolker det, som at der er en stor interesse for samarbejdende journalistik,” siger Brigitte Alfter.

Det giver en kæmpe gennemslagskraft”

Et aktuelt eksempel på samarbejdsjournalistik – både indenlands og på tværs af grænser – er afsløringerne af hvidvask i Danske Banks estiske filial.

Berlingske har været frontløber på historien i de danske medier, men har samarbejdet med den internationale journalistorganisation OCCRP (Organized Crime and Corruption Reporting Project), britiske The Guardian, tyske Süddeutsche Zeitung og flere estiske medier for at kunne fortælle historien om de hvidvaskede milliarder.

”Det giver en kæmpe gennemslagskraft og mulighed for at komme bredt ud. Og datamængden var så omfattende og i nogle tilfælde mindre interessant for danske læsere, så vi ville alligevel aldrig omsætte alle data til journalistik. Derfor gav det god mening at dele bredt i Europa,” siger Berlingskes graverchef, Lars Nørgaard, og understreger:

”Jeg tror virkelig meget på samarbejde i både stort og småt. Og både udenlandsk og i dansk sammenhæng.”

Invitér dygtige folk med

Det udenlandske samarbejde om hvidvasksagen startede i 2017, da Berlingske fik en invitation fra OCCRP. Det danske medie blev inviteret med til at grave i sagen, og Lars Nørgaard kalder første del af den omfattende hvidvasksag for ”Moldova-delen”. Ifølge Berlingskes dækning, endte denne del med, at det blev afsløret, at syv milliarder kroner var vasket hvide igennem Danske Banks estiske afdeling, fortæller graverchefen.

Herefter kom Berlingske i besiddelse af datasæt, der viste, at sagen langt fra var afsluttet. Det danske medie indledte andel del af sagen, som graverchefen kalder "Aserbajdsjan-delen". Denne gang var det Berlingske, der inviterede de "gamle" samarbejdspartnere med om bord igen. I Aserbajdsjan-delen kom det ifølge graverchefen frem, at 18 milliarder var kanaliseret igennem Danske Bank.

”Det kan godt være, vi har noget unikt i forhold til vores europæiske samarbejdspartnere, fordi vi har de afgørende data. Men det kunne jo være, der sad nogle meget dygtige folk hos Guardian eller OCCRP, der er bedre til at forstå de her tal, end vi er,” siger han. 

Danske Bank har erkendt, at: "vi i den her periode ikke har været gode nok til at forhindre, at vi kunne blive misbrugt til hvidvask og andre ulovlige aktiviteter i vores estiske filial," siger Danske Banks chefjurist, Flemming Pristed.

DR og Berlingske som medspillere

Søndagens afsnit af '21 Søndag' blev et eksempel på endnu et samarbejde. Denne gang et dansk af slagsen, da DR sammen med Berlingske kunne fortælle, at den danske banks afdeling i Estland havde stillet en konto til rådighed for et newzealandsk stråmandsselskab, der var involveret i at smugle nordkoreanske våben til Iran.

Graverchefen fortæller, at medier internt i Danmark ikke er vant til at se hinanden som medspillere.

”Vi er vant til at opfatte DR som en konkurrent. Men alle medier skal nok erkende, at der er nogle ting, der er vigtigere i forhold til gennemslagskraft og udbredelse end den konkurrence. Jeg tror, man vil se mere og mere samarbejde de kommende år. Både nationalt og internationalt,” siger Lars Nørgaard.

Hvor går grænsen for samarbejde?

Lars Nørgaard, I samarbejder med DR, men ville I også samarbejde med skrevne medier, der ligner jer selv mere som f.eks. Jyllands-Posten, Politiken eller lignende?

”Jeg ville ikke have et problem med det. Men jeg har ikke det gode eksempel, for vi har ikke gjort det,” siger Lars Nørgaard. 

Han understreger, at alle parter skal have noget ud af det. Og det kan være svært.

”Når det gælder lange, seje træk som for eksempel vores historie om landbrugspakken eller kvotekongerne, er det svært at se incitamenterne for samarbejde i Danmark. Når man endelig er ved at komme i mål og kan se, det bliver en stor historie – hvorfor skulle man så dele? Når vi lægger historien ud på b.dk, går der mellem et halvt minut og 14 minutter, før den ligger alle andre steder. Der er en automatisk udbredelse,” siger han.

Lars Nørgaard mener, DR-samarbejdet er et eksempel, hvor Berlingske kunne få noget ud af det.

”Hvor giver det mening med et nationalt samarbejde? For eksempel giver DR rigtig god mening for Berlingske, hvis vi gerne vil nå nogle flere end vores læsere, som primært opholder sig i Nordsjælland.”

Og det geografiske element kommer i fremtiden til at spille en vigtigere rolle, forudser graverchefen. Han mener nemlig, at de ældre medier begynder at trække sig ”hjem til egne bastioner”.

”For bare 10-15 år siden var der åben aviskrig i flere dele af landet. Nu begynder JP at vende tilbage mod Jylland, og Berlingske prøver at konsolidere sig nord for København. Når segmenterne bliver tydeligere, kan det give mening at samarbejde.”

Kommentar

21/09/2018 - 20:00

Anker Heegaard

Der er i høj grad brug for, at journalister arbejder sammen om afdækning af økonomisk kriminalitet.
Det gælder alle områder, hvor vi dagligt præsenteres for "fake news".
Der er brug for faktabaseret journalistik, og en samlet øget indsats for at pille "fake news" fra hinanden.
Det gælder ikke blot sandheden i historierne, men også demokratiet.

Seneste jobopslag

Kommunikationskonsulent med markedsføringsgen

Dansk Håndbold Forbund
Ansøgningsfrist: 10.03

JA, DU SKAL ARBEJDE HÅRDT HER!

TV 2
Ansøgningsfrist: 10.03

Digital avisredaktion søger to barselsvikarer

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 18.03

Pressemedarbejder

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 25.02

Pressechef til pædagogernes fagforening

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 08.03

Er du DR’s nye digitale madjournalist?

DR
Ansøgningsfrist: 24.02

Kommunikationschef

Økologisk Landsforening
Ansøgningsfrist: 06.03

Kommunikationschef

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Ansøgningsfrist: 04.03

Adjunkt til Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 01.03

Pressechef med blik for et af Danmarks vigtigste erhverv

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 22.02

Redaktør til Roskilde Festivals mediehus

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 03.03

Webredaktør (Barselsvikar) til Kommunikation på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 04.03

Skrivende redaktør til nyt magasin

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 24.02

Marketing- og kommunikationsmedarbejder

Naturhistorisk Museum Aarhus
Ansøgningsfrist: 22.02