Problemer med distributionen er nu tilbage til normalt niveau, efter at Berlingske Media implementerede nyt abonnementsystem.
De seneste ugers distributionsproblemer i Berlingske Media er blevet løst.
»Vi har flyttet 450.000 abonnenter, og det er umuligt at implementere et så avanceret system, uden at det skaber problemer. Efter hårdt arbejde er det lykkedes at komme tilbage til det normale niveau. Der vil jo desværre altid være abonnenter, som ikke får avisen af den ene eller den anden årsag,« siger Morten Suhr Hansen, bladsalgsdirektør i Berlingske Tidende.
Problemerne opstod, da Berlingske Media, tidligere Det Berlingske Officin, ændrede abonnementsystemet for første gang i 28 år. Det betød blandt andet, at aviser udeblev, abonnenter modtog dobbeltregninger, og callcentrene var overbelastede.
Læs også: Berlingske Media ramt af distributionsproblemer.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Godt at vide at det er normalt niveau, at jeg for femte uge i træk ikke fik mit dyrt betalte eksemplar af Weekendavisen i fredags...