Hvor kom ideen til artiklen fra, og hvilke kilder har avisens journalister talt med? I løbet af februar vil Berlingske varedeklarere dagens fire-fem tophistorier, så læserne kan se, hvor historierne er kommet fra, og hvilken dokumentation artiklen er baseret på.
Jens Grund, chefredaktør på Berlingske, fortæller til mediawatch.dk, at medierne i stigende grad bliver udfordret på deres troværdighed.
»Vi bliver udfordret på, at vi ukritisk videregiver pressemeddelelser, uden at vi selv har bearbejdet dem, og at der er en hær af spindoktorer og pr-folk, der gerne vil sælge et bestemt budskab,« lyder det fra Jens Grund, der ønsker at skabe større gennemsigtighed om den journalistiske arbejdsproces.
Varedeklarationen skal være en boks til hver artikel, der forklarer, hvordan historien landede på journalistens bord, og hvilke kilder journalisten har brugt. Berlingske vil ikke afsløre kilder, der er lovet fortrolighed.
»Det er et forsøg på at være så åbne som muligt,” fortæller Jens Grund til mediawatch.dk.
Mega godt
Tillidsrepræsentant på Berlingske Uffe Gardel kalder initiativet »super godt«.
»Som journalister kræver vi gennemsigtighed af andre, og det skal vi også selv kunne leve op til,« siger han til journalisten.dk.
Han siger, at nogle journalister måske har oplevet det som et irritationsmoment, at avisen nu indfører varedeklarationer.
»Men der er ingen, der synes, det er en dårlig ide. Der er bred opbakning til det.«
Han synes, det er helt uproblematisk og nærmest nødvendigt.
»Man kan spørge sig selv, om der er ressourcer til at leve op til ambitionerne, men det er godt, at ambitionerne for journalistikken er høj,« forklarer Uffe Gardel.
Kan bliver for banalt
På Politiken siger chefredaktør Anne Mette Svane, at Politiken især varedeklarerer større projekter og søndagsartikler. Hun glæder sig til at følge Berlingskes projekt, men vurderer, at fire-fem varedeklarationer dagligt er i overkanten.
»Det er ikke sikkert, at en klassisk nyhedshistorie med to-tre kilder har behov for en varedeklaration. Det kan også blive for banalt,« siger hun.
Må ikke tage overhånd
På JydskeVestkysten siger chefredaktør Peter Orry Jensen, at han også går ind for varedeklaration af artikler. Men hans avis indfører det ikke med det samme.
»Jeg er enig med Berlingske i, at det er en god idé at varedeklarere, og jeg vil med spænding se, hvordan de griber det an,« siger Peter Orry Jensen, der advarer om, at det kan tage overhånd.
Leder af journalistuddannelsen på RUC Mark Ørsten hilser uden forbehold initiativet velkommen.
»Jeg tror, det øger mediernes troværdighed. Uanset om der står, at det kommer fra en kommunikationsafdeling, en tænketank eller en politiker. Jeg tror, at læserne godt er klar over, at medierne får deres historier mange steder fra. Det, de er interesserede i, er at kunne forholde sig kritisk til det, de læser,« siger Mark Blach-Ørsten.
Er det ikke journalisternes opgave at være kritiske?
»Jo, det kan man sige. Men i de undersøgelser, hvor man har spurgt læserne, har de sagt, at de er meget kritiske over for medierne, som de mener overdramatiserer, udelader oplysninger og fordrejer historier efter deres egne dagsordener. Det her kan være en måde at bryde igennem folks opfattelse ved at signalere, at man ikke er bange for at spille med åbne kort,« siger Mark Blach-Ørsten.
En del af presseetiske regler
Han forklarer, at mediernes argumenter for at holde kortene tæt til kroppen typisk har kredset om kildebeskyttelsen, men den holder ikke altid.
»Det kommer an på, hvem man giver kildebeskyttelsen. Hvis man giver den til en spindoktor, så synes jeg for eksempel ikke, at det er et validt argument,« siger Mark Blach-Ørsten.
Han mener, at det ville være fornuftigt at overveje perspektiverne i at komme ind på journalistisk varedeklaration i den revidering af de presseetiske retningslinjer, som er undervejs. Den mulighed har tidligere været luftet af Lars Werge, næstformand i Dansk Journalistforbund, i forbindelse med sidste års etikturné.
Kun når det er relevant
Chefredaktør på Information Christian Jensen støtter enhver form for øget gennemsigtighed. Men Information kommer ikke til at efterligne Berlingskes model. Information varedeklarerer kun artikler, når det er relevant, forklarer han.
»Hvis præmissen for en artikel er, at vi for eksempel kun har fået halvdelen af et politisk udspil, er det relevant at fortælle læserne,« siger han og tilføjer, at det nogle gange kan være fornuftigt at sætte en varedeklaration på en af de mindste historier i avisen – ikke de fem tophistorier.
(opdateret 14:33 med kommentar af Anne Mette Svane)
(Opdateret 17.15 med præcisering af Uffe Gardels citat)
6 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Rigtig godt initiativ, Berlingske!
Og fremragende forslag om synliggørelse af artiklers oprindelse, Chresten Heesgård Ibsen!
Hvorfor egentlig ikke gå et stykke videre og indføre en smiley-lignende ordning for pressen baseret på uafhængig kontrol.
De fleste er vist enige om, at kontrol er en god ide, hvad angår fødevarer - og at det ikke er ligegyldigt, hvad vi putter i vores (og vores børns) maver. Det er vel heller ikke ligegyldigt, hvad vi putter i vores (og børnenes) hjerner.
Det ville være et stærkt signal fra pressens side selv at foreslå denne ordning, og det ville give medierne en ny troværdighed.
Jeg hilser det også meget velkomment. Man burde overveje at farve baggrunden bag artikler efter oprindelse: hvid for egen idé / oprindelse, grå for presse-historie / leveret idé og så eventuelt etellerandet tredje til copy-paste-journalistikken fra andre medier. Jeg har brugt det på kurser til at lære folk, hvor historierne kommer fra. Det er let deprimerende men sund læring.
Bra initiativ. Undersøkte klipp og lim av pressemeldinger i norske aviser - fant bl.a. at to av tre pressemeldinger sendt fra mediebyrå ble ordrett sitert av journalistene. Og at halvparten av artiklene fra nyhetsbyråene var omskrevne pressemeldinger.....
Det er grundlæggende en spændende udvikling. Tak til Berlingske for at prøve det af, i hvert fald som målsætning.
Fint nok! Men jeg synes da at man så skal gå hele vejen. I de sidste måneder har jeg undret mig over, hvem signaturen pcb dækker over. Det er tilsyneladende en meget flittig journalist, der står for størstedelen af historierne i min lokale ugeavis. Jeg har ikke kunnet få bogstaverne til at stemme med nogen af de journalister, der er nævnt i kolofonen. Nu viser det sig så, at der er tale om en forkortelse, som dækker over koncernens nye "note-fabrik", Public Content Bureau. Huha, det lover ikke godt for de lokale medier, at størstedelen af det redaktionelle stof er afskårent pålæg fra en pølsefabrik i Viborg - uden en forståelig vare-deklaration!
Flere