Berlingske vil lancere ny avis

Berlingske vil på et pressemøde onsdag afsløre planer om en ny landsdækkende printavis. "Nej, det er ikke en aprilsnar," lyder det

"Nej, det er ikke en aprilsnar."

Sådan starter en pressemeddelelse, Berlingske Media i dag har sendt ud. Den fortsætter med en opsigtsvækkende nyhed:

"Berlingske går imod strømmen og er på vej med en ny trykt landsdækkende avis. Avisen udkommer første gang i slutningen af april. Kom til pressemøde og få den fulde historie."

Journalisten har netop talt med Berlingske Medias kommunikationschef, Gitte Bisse Berthelsen.

Hun gentager, at der ikke er tale om en aprilsnar. Ellers vil hun ikke sige noget som helst om projektet.

»Du må vente til i morgen,« siger hun.

Pressemødet foregår i morgen klokken 11 til 12.30.

Weekendavisen – der også er en del af Berlingske-koncernen – udgiver allerede tillægget Faktisk, der også er målrettet børn.

0 Kommentarer