Berlingske-tillidsmand: Vi vil ikke forhandle fyringer

Berlingske Media skal »omkostningstrimme« frem til vinteren, varsler Lisbeth Knudsen. Tillidsrepræsentant Frederik M. Juel afviser at forhandle fyringer, men foreslår flere omlægninger.

Berlingske Media skal »omkostningstrimme« frem til vinteren, varsler Lisbeth Knudsen. Tillidsrepræsentant Frederik M. Juel afviser at forhandle fyringer, men foreslår flere omlægninger.

Koncerndirektør i Berlingske Media, Lisbeth Knudsen, varslede i går »omkostningstrimninger« i huset. De vil ramme i løbet af efteråret og vinteren, sagde hun til Mediawatch.dk.

Berlingske er nødt til at frigive nogle ressourcer til investering i online-markedet, ligesom koncernen er presset af krisen og det lave privatforbrug, sagde Lisbeth Knudsen.

Men tillidsrepræsentant i Berlingske, Frederik M. Juel, afviser at forhandle om fyringer. Han kan ikke se, hvor der kan skæres yderligere i den redaktionelle stab i koncernen, siger han til Epn.dk.

»Alle medarbejdere er hårdt hængt op, så jeg kan ikke se, hvor man skal skære,« siger Frederik M. Juel.

Han håber, at Berlingskes økonomi snart bliver bedre, men hvis der skal ske nedskæringer, så ser han helst, at man laver omlægninger.

»Vi håber absolut ikke på fyringer, og det er ikke noget, vi vil forhandle om. Hvis der skal ske ændringer, skal det ske gennem omplaceringer, som man udmærket gjorde ved omlægningen af Erhvervsbladet,« siger Frederik M. Juel til Epn.dk.

0 Kommentarer