Berlingske starter ny lokalavis

Allerede til januar er Berlingske Media klar med en ny lokal ugeavis i Kalundborg.

Allerede til januar er Berlingske Media klar med en ny lokal ugeavis i Kalundborg.

Efter et år, der har budt på mange nedskæringer og lukninger, satser Berlingske Media nu offensivt og åbner endnu en lokal ugeavis. Denne gang er det borgene i Kalundborg kommune, der får glæde af Berlingskes lokaljournalistik.

Ugeavisen for Kalundborg Kommune bliver også en del af den digitale lokalsatnings Dinby.dk, og slutter sig til Berlingske Medias andre lokaludgivelser, der tæller Det Ny Odsherred, Korsør Posten/Skælskør Avis, Sorø Avis og Lokalbladet Ringsted.

»Jeg er glad for, at vi her midt i en krisetid kan lancere en ny avis til gavn for borgerne i Kalundborg kommune. Det er en del af vores strategi at udbygge vores netværk af ugeaviser rundt omkring i landet godt understøttet også af vores digitale community på www.dinby.dk, og Kalundborg har brug for en stærk og uafhængig lokalavis. På www.dinby.dk vil Kalundborg dermed også indholdsmæssigt få en ekstra styrke, og det giver rigtig god mening for os at starte op i byen, da området ligger fint geografisk set i forhold til de aviser, som vi i forvejen udgiver i det Vestsjællandske område,« siger koncernchef Lisbeth Knudsen i en pressemeddelelse.

Chefredaktør på den nye avis bliver Hanne Birgitte Pedersen

1 Kommentar

Mikael Nielsen
13. DECEMBER 2009
Re: Berlingske starter ny lokalavis

Åh, hvor er de altså heldige i Kalundborg. Nu kan man så bare håbe på, at enten berlingske eller politiken vil tage kampen op i Holbæk, hvor den eneste lokalavis der findes er reklame pamfletten "By og land" som er helt blottet for journalistiske artikerl (de er alle gemt tid udgiverens eget dagbladet, Holbæk Amts Venstreblad).

I alt for lang tid har venstrebladet siddet på nyhedsmarkedet i Holbæk. For en del år siden forsøgte en ny lokalavis sig, men blev hurtigt knækket.

Jeg venter spændt - og håber at konkurrencen også en dag kommer til Holbæk.