Berlingske slår proppen i vinsalg

  Chefredaktør Niels Lunde sætter nyt kommercielt projekt på stand by, efter at han er blevet præsenteret for kritik fra Forbrugerrådet og avisens egen tillidsmand.  Markedsføring. Slut med at tjene penge på at sælge den vin, som avisens anmeldere anbefaler.

Chefredaktør Niels Lunde sætter nyt kommercielt projekt på stand by, efter at han er blevet præsenteret for kritik fra Forbrugerrådet og avisens egen tillidsmand.

Markedsføring. Slut med at tjene penge på at sælge den vin, som avisens anmeldere anbefaler.

Ikke flere annoncer, hvor vinanmelder Søren Frank anbefaler vine, som avisen får provision for at sælge.

I det mindste indtil videre.

Berlingske Tidendes ansvarshavende chefredaktør Niels Lunde genovervejer avisens nye kommercielle strategi. Det sker, efter at Journalisten har præsenteret avisen for kritik fra Forbrugerrådet, en mediejurist og avisens egen tillidsmand.

Alle tre finder det problematisk, at journalister tester og anbefaler produkter, som avisen selv sælger.

»Når vi tjener penge på noget, som journalisterne bruger deres troværdighed på at omtale, risikerer vi at sammenblande redaktionelt og kommercielt stof. Desuden kan vi komme til at konkurrere med vores egne annoncører. Vi har derfor indtil videre besluttet, at vi ikke må tjene penge på vinprojektet, og vi annoncerer ikke for det mere,« siger Niels Lunde efter en uge, hvor vinanmelder Søren Frank har stået frem med løftet glas i helsidesannoncer.

Vinsalget skulle være forløber for en større satsning, hvor Berlingske sælger en række andre produkter og ydelser til læserne. Netop modellen med anmeldere og journalister, der udvælger og anbefaler tingene, ville avisen føre videre. Det forklarede Niels Lunde, da Journalisten først kontaktede ham.

»Projektet er udtryk for en tankegang, som vi vil brede ud. Efter min mening har vinordningen fungeret godt. Jeg har ikke fået negative reaktioner,« sagde Niels Lunde.

En uge senere forklarer han, at en arbejdsgruppe, der ser på mulige produkter og salgsformer, også skal overveje de presseetiske aspekter. Gruppen kommer med et oplæg i løbet af to måneder.

Redaktørens opbremsning vækker glæde hos tillidsmand Jesper Termansen, der blev noget overrasket, da Journalisten fortalte ham om avisens planer.

»Vi var ikke orienteret, og det anser jeg for en misforståelse. Vi har nu drøftet sagen, og jeg er enig med Niels Lunde i, at det er fornuftigt at sætte vinprojektet på stand by. Det andet spor, hvor avisen i stor skala vil sælge en række produkter, er jeg langt mere betænkelig ved,« siger han. /


Salgsfremstød kan skade troværdighed

Det Berlingske Officin var i gang med at sælge læserne en række ting og ydelser ud over aviser. Tanken var, at anmeldere og forbrugerjournalister skulle udvælge og omtale produkterne. Nu har chefredaktøren fået kolde fødder.

Glidebane. Kan seks flasker 2004 Ébano 6, Ribera del Duero, Bodegas Ebano friste?

Som abonnent får du dem til 486 kroner, mens gæster på Berlingskes hjemmeside skal betale 726. Men så har avisens anmelder også testet og udvalgt den. Og Berlingskes partner, vinfirmaet Bichel, leverer over hele landet – ganske vist med provision til avisen, men det går vi let hen over.

Hvad med en forsikring, som avisens forbrugerjournalister har fundet helt ok? En golfkølle, testet af golfmedarbejderen? Køb den hos avisen, som du kender og stoler på.

Berlingske-koncernen har gjort det til et selvstændigt forretningsområde at sælge andet end aviser til læserne. Avisens journalister kan få en nøglerolle, når det gælder om at udvælge og markedsføre produkterne.

I øjeblikket sælger Berlingske – som andre medier – vin, som avisens anmelder har testet og udvalgt, på www.berlingske.dk under rubrikken Berlingske Mere. Inden Journalisten henvendte sig havde avisen planer om kopiere metoden og udbrede den til en række andre produkter. Men nu skal den gruppe, der arbejder med området, også medtænke avisens troværdighed, oplyser ansvarshavende chefredaktør Niels Lunde.

»Ingen må kunne stille det ringeste spørgsmål ved vores journalistiske integritet. Hvis det kan bruges imod os, bliver det ikke til noget. Men hvis vi kan udnytte vores tætte forhold til læserne til meningsfuldt at sælge dem relevante ting, så er det en overvejelse værd,« siger Niels Lunde, der understreger, at salget bliver en forsøgsordning.

Han nævner, at Berlingske er inspireret af udenlandske aviser som Daily Telegraph, Sunday Times og El País, der sælger alt fra forsikringer til investor-rådgivning og scootere.

Grundidéen begejstrer ikke Forbrugerrådet. Direktør Rasmus Kjeldahl kritiserer, at aviser anmelder produkter og derefter tjener penge på at sælge dem.

»Værdien af test og anmeldelser bliver stærkt forringet, når man selv sælger tingene. Det svarer til, at Irma eller Phillipson Wine anmelder deres egne vine. Forbrugerne vil forhåbentlig tænke, at avisen markedsfører egne produkter,« siger Rasmus Kjeldahl.

Glidebanen ligger lige for ifølge direktøren. Han mener ikke, at læseren kan gennemskue, om avisen har testet et produkt for at sælge det – eller sælger det, fordi testen var positiv.

»Hvis en anmelder interesserer sig særligt for norditalienske landsby-vine, som er svære at få fat på i Danmark, mon han så ikke på et tidspunkt får besked på at teste vine, som avisen kan sælge? Og hvorfor ikke vine, som avisen kan sælge med høj fortjeneste?« siger Rasmus Kjeldahl.

Mediejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole ser intet galt i, at medier sælger andet end nyheder. Problemet ligger i, at journalister skal markedsføre produkterne. »I princippet kan avisen sikre objektive test, men mistanken er nærliggende, når læseren på den ene side ser en forbrugertest og på den næste side kan købe testproduktet. Derfor vil jeg råde Berlingske til at holde redaktionelt stof fuldstændig adskilt fra egne reklameinteresser. Og holde journalisterne ude,« siger Oluf Jørgensen.

Det bifalder tillidsmand Jesper Termansen.

»Jeg har ikke noget imod, at avisen sælger vin og andre ting. Men det skal være helt adskilt fra redaktionen. Journalisterne skal ikke promovere produkter, som avisen selv har en merkantil interesse i. Derfor har vi et principielt problem, når vi anmelder ting, vi selv sælger. Man kan få en mistanke om, at tingene blandes sammen,« siger han.

Jesper Termansen mener, at projektet falder i tråd med de tanker, som avisens nye ejer, lederen af Mecom David Montgomery, luftede på et møde i oktober for medarbejderrepræsentanter fra Mecoms medier.

»Han sagde i brede vendinger, at vi skulle tænke mere kommercielt i de redaktionelle afdelinger,« siger Termansen.

Vinanmelder Søren Frank går med egne ord ikke i baglås.

»Vi nedbryder nogle gamle barrierer, men jeg får ikke berøringsangst. Vinprojektet er et sjovt cross over mellem redaktionelt og kommercielt stof, som giver mig et tættere forhold til læserne. Nu ved jeg præcist, hvad de vil betale for de forskellige vine,« siger han.

Søren Frank føler ikke, at hans troværdighed lider skade. »Jeg forholder mig kritisk til projektet. Man kan ikke være vinhandler og anmelder på samme tid. Men er jeg vinhandler, fordi avisen tager en lille provision for at sælge den vin, jeg anbefaler? Det føler jeg ikke. Bliver provisionen kæmpestor, er det en anden situation. Så ved jeg ikke, om jeg kan være med,« siger han.

Søren Frank sætter sine egne grænser.

»Det ville være farligt, hvis jeg fik stillet vine til rådighed og besked på at sælge dem. Men jeg bestiller selv vine hjem, og når mange leverandører vil være med, har jeg nok af gode vine at anbefale. Så lægger jeg gerne navn til.«

Søren Frank mener ikke, at læserne tror, han markedsfører avisens egne vine.

»Læserne kender mig godt nok til, at de tror på mine anbefalinger. Hvad hvis projektet lå i den kommercielle afdeling? Så kunne læseren da blive rigtig forvirret. Når læserne skal købe vin under Berlingskes logo, vil jeg gerne hjælpe. Jeg er garanten,« siger Søren Frank. /


Fra luksusrejser til golfkøller

Nyhedsbrev. 150 solgte rejser. Det blev ifølge administrerende direktør Peter Lindegaard udbyttet af det første nyhedsbrev om rejser, som Berlingske nu sender hver 14. dag til 30.000 læsere. De tilmelder sig på www.berlingske.dk og giver derefter accept til, at avisen gemmer oplysningerne om dem.

Det gælder om at udnytte avisens store viden om læserne kommercielt, forklarer Peter Lindegaard. Dermed gør Berlingske, hvad banker og realkreditinstitutter har praktiseret i årevis under mantraet CRM – customer relation management.

»Med et nyt system til bladsalg systematiserer vi vores viden om læserne, så vi kan målrette tilbud til dem. Og så udnytter vi læsernes store loyalitet,« siger Lindegaard.

Han forklarer, at avisen får oplysninger om læserne, når de tilmelder sig aktiespil, dialogforum med avisen og sms-tjenester. Men kunderne må ikke føle, at avisen spammer dem.

»Salget skal ske inden for markedsføringslovens rammer. Den kræver, at læserne giver accept til, at vi bruger oplysningerne. Vi skal kun tilbyde produkter, som den enkelte kunde finder relevante,« siger Peter Lindegaard, der leder avisens arbejdsgruppe på området.

I første omgang skal Berlingske Tidende og B.T. stå for salget, men senere skal konceptet udbredes til resten af koncernens aviser. Han forklarer, at aviserne blot formidler kontakt mellem læser og sælger via nettet. Avisen får provision af partneren, når varen er solgt.

»For en sælger af golfudstyr vil det være særdeles interessant at komme i kontakt med 6.000 Berlingske-læsere, der spiller golf,« siger Peter Lindegaard. /

0 Kommentarer