search

Berlingske skal levere erhvervs-nyheder til TV 2 News

Efter langvarige forhandlinger har Berlingske og TV 2 News indgået redaktionelt samarbejde om fælles dækning af erhvervs- og finansstoffet. Det sker efter dagbladet Børsen i januar droppede TV 2 News.

Efter langvarige forhandlinger har Berlingske og TV 2 News indgået redaktionelt samarbejde om fælles dækning af erhvervs- og finansstoffet. Det sker efter dagbladet Børsen i januar droppede TV 2 News.

Hvad der ikke kunne betale sig for Børsen ser nu ud til at kunne svare sig for Berlingske. 

Sidstnævnte er således endelig blevet enig med TV 2 News om en to-årig aftale for videreudvikling af dækningen af erhvervs- og finansstoffet til netop TV 2 News. Det sker efter månedsvis af forhandlinger de to parter imellem, erfarer Journalisten.dk.

Berlingske var dog hele tiden topfavorit til at overtage det redaktionelle samarbejde, som betyder, at Berlingske Business nu får langt større eksponering.

"For TV 2 og TV2 News er Berlingske Business den perfekte samarbejdspartner, fordi vi supplerer hinanden. Sammen kan TV2/finans og Berlingske Business udvikle dækningen af dansk erhvervsliv så den bliver bedre og mere omfattende," siger Michael Dyrby, nyhedsdirektør på TV2. 

Erhvervs- og finansstoffet vurderes at være centralt for alle medier i disse  år. Og ifølge Berlingskes koncern- og chefredaktør, Lisbeth Knudsen, betyder samarbejdet med TV2 News "et kvantespring" i forhold til mediehusets målsætning om at være til stede med tilbud på erhvervsstof på alle medieplatforme.

"Aftalen giver os mulighed for en bety2delig forøgelse af vores web-tv tilbud på b.dk og Business.dk," siger hun og tilføjer, at "TV2 News er den perfekte samarbejdspartner", fordi de to parter interesserer sig for de samme journalistiske kerneområder.

TV 2 News har siden 2007 satset stærkt på dækningen af finans- og erhvervsstof, og kanalen er i stigende grad blevet stedet for interviews med topchefer i dansk erhvervsliv, med finansdebat og tæt nyhedsformidling.

TV 2 News sender flere daglige nyhedsudsendelser med fokus på erhvervslivet samt et dagligt finansmagasin "17 FINANS", og samarbejdet med Berlingske Business skal sikre videreudvikling af denne dækning.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen