Berlingske Media overtager Ebeltoft Folketidende.
Berlingske Lokale Medier overtager fra august Ebeltoft Folketidende. Det er ejeren Niels Hvitved, der har valgt at sælge avisen for at gå på pension. Ebeltoft Folketidende bliver dermed en del af Berlingskes efterhånden store arsenal af ugeblade i Midtjylland.
Berlingske Lokale Medier håber at udnytte de stordriftsfordele der er i at samle lokalaviserne under samme tag. Men stordrift betyder ikke fyringer, oplyser direktør for Berlingske Lokale Medier, Gorm Wesing Flyvholm.
»Vi rykker avisen tilbage i Ebeltoft midtby til Folketidendes gamle lokaler. Der vil også blive plads på Ebeltofts redaktion til to journalister, der skal levere stof til vores andre aviser,« siger Gorm Wesing Flyvholm til Journalisten.dk.
Ebeltoft Folketidende skal også integreres på platformen DinBy.dk. Hjemmesiden er en hyperlokal portal, hvor borgerne kan lægge debatindlæg, lave grupper og kommenterer på, hvad der sker i byen.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.