Teknologien og konceptet bag aok.dk – Alt Om København – eksporteres nu til Tyskland. Det er byguiden Tip Berlin, der skal kopiere den danske webmodel.
Den britiske mediekoncern, Mecom, indleder nu en ny form for samarbejde mellem dets mange europæiske medieselskaber. Danske aok.dk, der ejes af Berlingske-koncernen, skal i den kommende tid danne skole for tyske Tip Berlin, der også er en del af Mecom-imperiet.
Københavnerguiden har solgt selve konceptet og teknologien bag aok.dk til Tip Berlin for et ukendt bekøb.
»Vi har brugt tid og kræfter på at udvikle et nyt og stærkere AOK.dk – både når det gælder koncept, forretning og teknologi. Nu viser det sig, at det kan bruges i andre lande,« udtaler redaktør og chef for AOK.dk, Christian Lund.
Tip udgiver hver 14. dag det glittede magasin, Tip Berlin, der guider borgere i Berlin til byens kulturoplevelser. Og tanken er at få en stærkere tilstedeværelse på nettet.
»Ved at overtage koncept og teknologi fra Danmark får vi mulighed for at kickstarte relanceringen af vores website,« lyder det fra Robert Rischke, adm. direktør for Tip Berlin.
Den tyske tjeneste vil efter planen blive lanceret på adressen www.tip-berlin.dk om et par måneder.
Læs også om den seneste relancering af danske aok.dk.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.