I en reklamekampagne for den nu skrinlagte supermarkedskæde Fakta lød parolen engang, at den meget gerne ville have, at man blev lidt længere.

Og lignende krumspring gør aviserne Berlingske og Weekendavisen tilsyneladende for at sørge for, at betalende abonnenter af papiraviserne ikke med det første finder frem til udgangen.

I hvert fald henvises kunder, der vil opsige papiravisen, til en formular på hjemmesiden, hvor de selv skal taste et telefonnummer ind for at blive kontaktet af Berlingske eller Weekendavisen med henblik på at ”få hjælp” med opsigelsen.

Men den praksis er på kant med reglerne, vurderer to eksperter i markedsføringsret over for Journalisten.

Kan kun indtaste telefonnummer

Hvis man læser Berlingskes eller Weekendavisens abonnementsvilkår, fremgår det, at man kan opsige sit abonnement ved at tage direkte kontakt til aviserne på telefon, mail eller via en kontaktformular.

Men i praksis mødes man kun af en enkelt mulighed, hvis man forsøger at opsige sit abonnement på begge avisers hjemmesider.

Begge avisers abonnementssider er layoutet på samme måde, og hvis man trykker sig ind på en opsigelse af abonnementet, bliver man som bruger mødt af et vindue, hvor der står, at man skal indtaste sit telefonnummer for at få hjælp til sin opsigelse inden for almindelig åbningstid i hverdagene.

Her ses den skærm, man mødes af på Weekendavisens hjemmeside. På Berlingske mødes man af samme formular, men med telefontid mellem 8 og 13.

Sådan ser Weekendavisens opsigelsesside ud. Man præsenteres ikke for en mulighed for at kontakte Weekendavisen på mail. Det samme gør sig gældende på Berlingske. Foto: Screendump

Der fremgår altså ikke en emailadresse på opsigelsessiden, og det kan ifølge Jan Trzaskowski, professor i markedsføringsret ved CBS, være på kant med reglerne.

Han har sågar selv for nyligt været igennem møllen, da han skulle opsige et abonnement hos Berlingske, hvor han også undrede sig. Det endte med, at han selv måtte søge mailadressen frem for at skrive til Berlingske.

”Det er simpelthen ikke godt nok,” siger han.

”Den dømmende magt ligger jo hos domstolene, men at de angiver et telefonopkald fra dem som det mest naturlige valg, gør opsigelsen unødigt besværlig,” vurderer han.

Design gør det svært

Ifølge ham ligner det en fremgangsmåde, hvor man fra Berlingske Medias side har designet det til at gøre det ekstra svært at opsige abonnementet.

”Og nogen kan finde det ubehageligt at skulle opsige abonnementet over for en anden person,” tilføjer han.

Også Marie Jull Sørensen, som forsker i forbrugerret ved Aalborg Universitet, finder det problematisk, hvis det er let at tegne et abonnement på hjemmesiden, men sværere at sige det op.

”Hvis de i praksis gør det unødvendigt besværligt at finde emailadressen eller kræver, at man oplyser sit telefonnummer for at blive ringet op, så mener jeg også, at det er problematisk,” siger hun.

Og i praksis vil det også betyde, at de ikke lever op til reglerne, selv om Berlingske Media skriver noget andet i abonnementsvilkårene, tilføjer hun.

Berlingske Media: Vi overholder reglerne

Hos Berlingske Media vurderer marketingdirektør Lisbet Røge Jensen i et mailsvar, at Berlingske Media overholder reglerne:

”Berlingske Media overholder naturligvis lovgivningen på området vedrørende opsigelse af abonnement. Som abonnent kan man møde forskellige flows på vores sites. Det ændrer ikke ved mulighederne for opsigelse jf. abonnementsbetingelserne,” skriver hun i en mail.

I mailsvaret henviser hun også til, at man som forbruger har accepteret betingelserne ved at tegne et abonnement. Journalisten sendte torsdag formiddag opfølgende spørgsmål, hvor vi beder Lisbet Røge Jensen forholde sig til vurderingen fra eksperterne, men hun er ikke vendt tilbage.

Forbrugerombudsmanden kan ikke kommentere

Ifølge begge eksperter havde der ikke været nogen ko på isen, hvis Berlingske og Weekendavisen blot skrev ved siden af, at man også kunne skrive til kundeservice på mail.

Men spørgsmålet er, om domstolene ville finde det rimeligt, at brugerne selv skal lede efter emailadressen – enten i abonnementsvilkårene eller ved for eksempel af søge på Berlingske og opsigelse på en søgetjeneste.

”Der er en lang kø af mennesker, der har gode idéer til, hvad Forbrugerombudsmanden skal tage sig af. Og jeg stiller mig gerne op i køen med et forslag om ved domstolene at afprøve, i hvilket omfang sådan et adfærdsdesign udgør en ulovlig ’aggressiv handelspraksis’,” siger Jan Trzaskowski.

Forbrugerombudsmanden oplyser til Journalisten, at den ikke kan kommentere konkrete sager, men at reglerne generelt er beskrevet på Forbrugerombudsmandens hjemmeside.