Politiken og Berlingske havde to forskellige udgaver af sandheden efter statsministerens pressemøde tirsdag. Helt naturligt, mener de to journalister.
På statsminister Lars Løkke Rasmussens pressemøde tirsdag blev han spurgt til Birthe Rønn Hornbechs håndtering af sagen om de statsløse palæstinensere. Dagen efter havde Politiken og Berlingske to vidt forskellige udlægninger af, hvad han egentlig sagde. På Politiken.dk kunne man i går læse, at "Løkke forsvarer Rønn i statsløse-sag", mens man et kvarter senere på Berlingske.dk kunne læse, at "Løkke sætter Birthe Rønn på plads". To overskrifter, der umiddelbart peger i hver sin retning.
På Politiken kan man ikke helt forstå Berlingskes overskrift.
»Jeg mener ikke, der er belæg for at sige, at hun (Birthe Rønn Hornbech, red.) bliver sat på plads,« siger Marie Hjortdal, journalisten bag artiklen på Politiken.dk. »Statsministeren snakker om, at hun skal aflevere en redegørelse, men han siger ikke, det er hendes fejl.« Men Marie Hjortdal mener, at forskellen på de to artikler blot er udtryk for forskellige vinkler.
»Det er klassisk journalistisk vinkling, og det er der ikke noget galt i,« siger hun. »Den ene artikel (i Berlingske, red.) har vinklet på, at hun skal komme med en redegørelse. Den anden (i Politiken, red.) har vinklet på, at statsministeren giver Birthe Rønn fuld opbakning.«
Journalisten bag artiklen på Berlingske.dk, Nikolai Søndergaard, anerkender, at man bliver forvirret, hvis man læser begge overskrifter. Men det er blot, fordi de to aviser har fokuseret på forskellige ting.
»Jeg kunne godt have skrevet Politikens overskrift, hvis jeg havde fokuseret på en anden del af det, han sagde, nemlig at han forsvarer hendes fremadrettede plan. Men det synes jeg ikke var så interessant, da oppositionen jo er enig i den plan. Vi synes, det var mere interessant, at han ville have en undersøgelse af sagen,« siger han til Journalisten.dk.
»Problemet er jo, at overskriften dykker ned i en enkelt ting. Hvis overskriften kunne have været længere, kunne den også have været mere dækkende,« siger Nikolai Søndergaard.
»Det sker jævnligt, at vi vinkler forskelligt,« siger Marie Hjortdal fra Politiken. »Vi udlægger tingene og behandler dem journalistisk. Der er jo ikke nogen entydig sandhed.«
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Arven efter Tøger!
Tøger Seidenfaden overtog et "newspaper" og efterlod et "viewspaper".
Tidligere abonnent gennem 40 år.
»Det er klassisk journalistisk vinkling, og det er der ikke noget galt i …«
Jo, hvis allerede ordvalget i rubrikkerne fortæller mig, hvor avisen ønsker at føre mig hen/ hvilke konklusioner, de mener, jeg skal drage, så er der noget galt. Og det er måske netop denne holdning, der har forårsaget Politikens faldende abonnementstal? Denne læser havde i hvert fald ikke længere brug for en avis, der ikke tiltroede mig evnen til selv at kunne tænke/ vurdere/ konkludere.
"Der er jo ikke nogen entydig sandhed." Hm, så grænsen mellem referat, tolkning og vinkling, grænsen mellem facts og spekulation, er altså ifølge denne Politiken-journalist flydende?
Det her handler om bladenes troværdighed. Læsere, der ikke har overværet presseremødet, bliver efterladt i total vildrede. Hvilken udlægning er rigtig? Det handler ikke om vinkling. Det handler udelukkende om, hvad der er sagt på pressemødet. Når man som læser får to så vidt forskellige udlægninger af det samme møde, forstår jeg godt, at læserne "står af" og opgiver at abonnere på de to aviser. Det er primært her, avisernes oplagsproblemer ligger.