Det Berlingske Officin har nu fundet afløseren for den afgående administrerende direktør Steen Gede, der overraskende valgte at sige ja til at lede FDB-koncernen efter bare syv måneder i Det Berlingske Hus.
Ny koncernchef bliver den 49-årige forlagsmand Joachim Malling, der kommer fra en stilling som administrerende direktør for forlaget Munksgaard.
På forhånd vil den nye koncernchef ikke kommentere sit fremtidige job, men han vurderer i Berlingske Tidende, at hans redaktionelle baggrund vil være en styrke.
»Bladdrift ligger jo i forlængelse af forlagsbranchen, og jeg tror under alle omstændigheder, at det er vigtigt at forstå, hvordan redaktionelle processer fungerer,« siger Joachim Malling.
Joachim Malling tiltræder den 1. februar 1999. Det Berlingske Hus' koncerndirektion vil desuden bestå af økonomidirektør cand.merc. Mikael Thinghuus, der tiltrådte 1. august 1998.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.