Så er det slut med gratis adgang til al dansk journalistik på nettet. Til september lancerer Berlingske Media de første forsøg med mikrobetaling for unikt indhold. Koncernchef Lisbeth Knudsen håber på samarbejde med JP/Politikens Hus. (opdateret 15:10)
Danmarks største bladhus gør nu alvor af tankerne om brugerbetaling på nettet. Til september skal læserne have kreditkortet op af lommen, hvis de stadig vil følge med i alt, hvad de godt 800 journalister i Berlingske Media producerer og lægger ud på nettet og mobilsites.
I første omgang bliver der tale om nogle få forsøg, men tanken er at indføre mikrobetaling på en lang række områder.
»Vi har en række undersøgelser i gang med forskellige betalingsløsninger. Nogle af dem kan implementeres meget hurtigt – allerede til september – andre kigger vi stadig på. Det er specielt mobil-betalingen, hvor vi ikke er helt klart med hvilken løsning, vi vil vælge,« fortæller Lisbeth Knudsen til Journalisten.dk.
Hun understreger, at det ikke er de almindelige nyheder, der kommer til at koste penge.
»Det er alene unikt indhold produceret til nettet – eller unikt indhold fra eksempelvis Berlingske Nyhedsmagasin, vi ikke længere vil lægge ud gratis.«
Indførelsen af mikrobetaling kommer til at strække sig over en længere periode, fordi Berlingske Media netop nu er ved at udskifte CMS-styresystemet til stort set alle koncernens hjemmesider. Fra Saxotech til open source-systemet Drupal. For nylig blev B.T. således relanceret i Drupal.
»Efterhånden som Drupal rulles ud, etablerer vi også nye muligheder for segmentering af stoffet, som vi så kan tage betaling for,« siger Lisbeth Knudsen.
En konkret mulighed kunne være Berlingske.dk's tema-side om Danmarks indsats i Afghanistan – De Faldne.
»Der overvejer vi, om vi dér skulle lave en særlig pakke med de meget personlige historier om de faldne soldater fra Afghanistan – frem for, at det altsammen er frit tilgængeligt.«
På Berlingske INFOshop kommer man også til at se brugerbetaling.
Og et helt andet område, hvor det ifølge Lisbeth Knudsen også giver mening med mikrobetaling, er i forhold til de analyser med ratings af virksomheder og hele brancher, som Berlingske Nyhedsmagasin er kendt for.
»Der tror jeg, vi kommer til at lave mange flere analyser med unikt indholt til nettet, hvor vi også kan tage betaling. I det hele tage vil det være naturligt at lave et business-community, hvor der ligger unikt stof, man ikke kan få andre steder.«
Prisen for at læse med er til gengæld endnu ikke fastlagt.
»Det er lige præcis den analyse, vi er ved at få lavet nu. Der tror jeg, vi er nødt til at prøve os frem. Og jeg tror også, vi kommer til at begå fejl. Men vi er nødt til at eksperimentere med forskellige cases,« siger hun.
Det er i øvrigt ikke kun Berlingske Media, der kaster sig over mikrobetalingen. De øvrige koncerner i Mecom-konglomereratet – herunder i Holland, Polen og Norge – går også i gang med at teste mikrobetaling.
»Nu kan betalingsvilligheden naturligvis være forskellige fra Norge til Holland og Polen. Men forhåbentligt kan vi finde frem til et mirkobetalingssystem, som vi kan bruge på tværs af hele Mecom,« siger Lisbeth Knudsen.
Berlingske Medias koncernchef vurderer i øvrigt, at det ville give god mening, hvis de øvrige store mediehuse i Danmark kunne blive enige om fælles standarder for selve betalingssystemerne.
»Der er ikke etableret noget samarbejde i øjeblikket. Men vi er åbne over for at diskutere mikrobetalingssystemer med JP/Politikens Hus. Der er jo ingen grund til at have 3-4-5 forskellige betalingssystemer i Danmark.«
Endnu er der ikke rettet nogen konkret henvendelse til koncernchef i JP/Politikens Hus, Lars Munch, men Lisbeth Knudsen har dog noteret sig, at man også har overvejelser om mikrobetaling hos konkurrenten.
»Der er ingen koordinering på nuværende tidspunkt, men jeg synes det ville være positivt, hvis man i branchen fandt frem til en fælles holdning. Og derudover mener jeg, at det ikke skal være selve betalingssystemet, som skal være et konkurrence-parameter. Men at det bliver indholdet.«
Lisbeth Knudsen er i øvrigt rimelig sikker på, at danskerne nok skal være villige til at betale for unikt indhold på nettet eller mobilen, hvis ellers det er tilstrækkeligt attraktivt.
»Jeg tror, det er et spørgsmål om at lave noget, der har tilstrækkelig stor nytteværdi for folk. Man kan jo se, at den næste generation af internetbrugere og mobilbrugere sagtens kan finde ud af at betale for alt muligt allerede nu – fra ringetoner til musik.«
Journalisten.dk har været i kontakt med Lars Munchs kontor, men grundet møder har det endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Lars Munch.
22 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
For dem der er interesserede, så har Chris Anderson, forfatter til The Long Tail og blogger på wired.com, netop udgivet en bog om det gratis fænomen på internettet. Bogen hedder FREE, og udsendes gratis på flere platforme.
Find bogen og følg Andersons blog her:
http://www.longtail.com/the_long_tail/
@ Ole
Naturligvis skal der ses på udgifterne, og selv om Dansk Journalistforbund nok ikke bliver glad for at høre det, er lønnen da også en del af det spil. Det er udbud og efterspørgsel, så længe alle ledige journalister ikke vælger et job i en anden sektor, hvor de så kan få mere end det til den tid gældende journalist-lønniveau.
Hvis 5000 gør det - intet problem. Hvis 10.000 gør det bliver det vanskeligt at besætte stolene på redaktionerne. Trods alt.
Jeg får knap 35.000 om måneden i Vestjylland, og jeg kunne da godt forestille mig at arbejde for 10.000 mindre om måneden, hvis jeg kunne se en mening med at arbejde til en ringere løn. Den luksus-holdning kan jeg kun tillade mig at have, fordi budgettet kan bære (nu i hvert fald). Men det kan da også være, jeg ville vælge et andet job, hvor jeg formentlig kunne få næsten det samme som jeg får nu.
De omstillingsparate har ikke noget problem i det her game.
@Henrik Lind Jørgensen: Kunne man forestille sig, at der også skal kigges på udgifterne? Kunne man forestille sig, at en journalist i Kbh-området måske kan erhverves for (væsentligt) mindre end 50.000 kroner om måneden?
Lars, jeg kender dig godt nok til at vide, at du ikke mener det alvorligt. Der må og skal være andre veje - luderjournalistik er ikke journalistik overhovedet.
Den nødvendige forretningsmodel skal sikre, at journalistikken fortsat er selvstændig, baseret på et ideal om at understøtte demokratiet både ved at sikre den enkelte mediebrugers mulighed for at deltage i demokratiet og ved at varetage den klassiske vagthundefunktion over for myndigheder og andre autoriteter. Og en ekstra udfordring er ganske rigtigt, at indholdet formentlig skal være gratis for brugerne.
Om platformen så skal være papir, internet, mobil eller noget helt fjerde - det må den teknologiske udvikling vise. Journalistikken ændrer værktøjskasse alt efter platform, men grundidealerne og -principperne må være de samme.
Som du selv skriver, så er det forretningsmodellen, der er under pres. Men jeg vil gerne lige understrege - hvad du jo også selv ved - at annoncer ikke er lig med redaktionel omtale. Annoncørerne køber sig til læsere og eksponering, intet andet. Hvilket også betyder, at luderjournalistikken ikke ville være en fed forretning ret længe ... mediernes troværdighed ville dale med høj hastighed, det samme ville læsertallet - og dermed annoncørernes interesse. Så det er ikke engang en langsigtet forretningsmodel, selv hvis nogle skulle mene, at den ville være acceptabel rent moralsk og etisk.
I dag er den type marketing i øvrigt også langt mere effektiv forklædt som almindelige menneskers blogs og fiktive Facebook-profiler, der i updates promoverer det ene og det andet.
Desværre har jeg svært ved lige nu at se den eller de forretningsmodeller, der skal bære den gode journalistik videre. Men den findes. Jeg er sikker på, at behovet for journalistik ikke just bliver mindre i takt med, at informationsstrømmen nærmer sig white water-tilstande.
Bedste hilsner,
Susanne Sayers
Indhold er gratis. Og vil være det fremover for langt det meste indhold. Sådan er det. Og sådan vil det være. Udviklingen kan - mikrobetaling eller ej - desværre ikke ændres. Derfor må primært avisbranchen ændre forretningsmodelle, så de ikke ender som den amerikanske jernbane, der ikke troede på bilens succes.
Avisbranchen kunne jo gøre som adskillige avistillæg, blade, magasiner og tidsskrifter allerede gør: En virksomhed køber sig til en dyr annonce og er dermed sikret en pæn redaktionel tekst i samme publikation.
På den måde køber virksomheder sig til at få den forkætrede "uafhængige" omtale, som de normalt betaler kassen for hos PR-bureauer.
Det er langt, langt over min etiske grænsen og i mine øjne totalt journalistisk uforsvareligt. Men mange publikationer lever (desværre) fint på denne måde. De har fundet en forretningsmodel, der virker og giver kassen.
Aviserne forsøger stadig at være seriøse, men har katastrofekurs, da forretningsmodellen er under pres.
Og staten kan og bør ikke holde liv i en sunset-business, uanset hvor vigtig vi journalister selv synes, den er. Og reelt set, når man ser på, hvad aviserne skriver om i disse år, så er der måske ikke altid lige meget grund til, at samfundet betaler så mange millioner for at stimulere til demokratisk medleven. Væsentlighedskriteriet er ikke just det, der tynger de redaktionelle valg. Desværre.
Så go ahead, lad os alle lave luderjournalistik, hvor annoncer og redaktionel omtale blandes sammen og få pengetankene fyldte. Det er nemt og bekvemt. Vi kan opretholde vores høje lønninger og lave endnu mindre selvstændigt arbejde. Er det ikke vejen?
Med venlig hilsen
Lars Igum Rasmussen
Flere