Berlingske Media får Anders Krab-Johansen som ny chef

Anders Krab-Johansen stopper som chefredaktør og administrerende direktør for Børsen. I stedet overtager han styringen som koncernchef i Berlingske Media fra Mette Maix. "Der er et stort potentiale for Berlingske," siger Anders Krab-Johansen til Journalisten (Opdateret kl. 16.30)
  • Philip Davali/Polfoto
    "Jeg vil tage mig en god snak med cheferne og redaktørerne derovre og kigge på nogle tal, og så tager vi den derfra," siger Anders Krab-Johansen.
01.06.2017 · 15:45

Anders Krab-Johansen stopper som ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Børsen. Det skriver Berlingske Media i en pressemeddelelse.

I stedet tiltræder han en stilling som koncernchef i Berlingske Media. Her afløser han Mette Maix, der har været ansat siden februar 2016. Hun skal i stedet være CEO for Flying Tiger Copenhagen fra den 1. august.

"Jeg har sagt ja til jobbet, fordi jeg synes, det lyder som en spændende udfordring. Det er jo et hus med en lang historie og mange forskellige medier," siger Anders Krab-Johansen til Journalisten.

"Jeg tror, der er et stort potentiale for Berlingske og rigtigt mange muligheder med medier som BT, Weekendavisen og MetroXpress, der er i huset. Jeg er jo mediemand og elsker medier, så jeg tror, det bliver sjovt at arbejde sammen med redaktørerne og medarbejderne om at gøre Berlingske Media til en vigtig spiller i mediebilledet," siger han.

Tingene er gået hurtigt

Anders Krab-Johansen fortæller, at det er gået hurtigt med jobskiftet.

"Det kan man godt sige, ja," siger han.

Har du gjort dig nogle tanker om fremtiden for Berlingske?

"Jeg vil tage mig en god snak med cheferne og redaktørerne derovre og kigge på nogle tal, og så tager vi den derfra," siger Anders Krab-Johansen.

"Man skal have respekt for, at der er mange dygtige folk, der har lavet et stort arbejde i Berlingske. Så jeg skal ikke komme ind med en færdig plan."

Ved ikke, om han smutter med det samme

Anders Krab-Johansen ved endnu ikke, om han forlader Børsen med omgående virkning, eller om der går en periode, før han starter i Berlingske Media.

"Hvis Bonnier og Berlingske kan blive enige, får jeg vel lov til at gå lidt før, men ellers tager jeg opgaverne, når jeg starter," siger han.

Han er samtidig glad for det medie, han efterlader.

"Jeg synes, at Børsen står godt og meget præcist i mediebilledet med dygtige ledere og en sund økonomi. Jeg tror, den har en lysende fremtid foran sig. Det tror jeg godt, man kan være tilfreds med," siger Anders Krab-Johansen.

Jørgen Andresen midlertidig redaktør

Ifølge Børsen overtager nyhedsredaktør Jørgen Andresen som midlertidig ansvarshavende chefredaktør på Børsen, når Anders Krab-Johansen fratræder, og kommerciel direktør Allan Hansen bliver indsat som administrerende direktør.

Anders Krab-Johansen overtager et mediehus, der de seneste år har været igennem store ændringer.

De seneste to år har mediehuset både oplevet fusionen af BT og MetroXpress samt flere sparerunder og udskiftninger i ledelsen, hvor Lisbeth Knudsen er stoppet som chefredaktør og administrerende direktør, og vikarierende chefredaktører Anna Libak og Jakob Weiss også er stoppet.

Derudover har Weekendavisen fået Martin Krasnik som chefredaktør, Jens Grund er rykket over som chefredaktør for BT, og Brian Kris Kjær Nielsen er blevet chef for billedbureauet Scanpix.

Artiklen er opdateret klokken 16.30 med citater fra Anders Krab-Johansen.

Kommentar

Seneste nyheder

16.11.2018 · 13:00

Kræftens Bekæmpelse: Anede ikke at kræft var registreret på listen

Andreas Marckmann Andreassen
16.11.2018 · 11:11

Døråbner til digital virkelighed

Brigitte Alfter
16.11.2018 · 10:38

Lisbeth Kiels børn er på Primetime-listen: ”Problematisk”

Andreas Marckmann Andreassen
16.11.2018 · 10:37

Facebook dæmmer op for provokerende indhold

Jakob Albrecht

Seneste jobopslag

Ritzau søger journalist til nyhedsredaktionen

Ritzau
Ansøgningsfrist: 29.11

Kommunikatør søges til Holbæk Kommune

Holbæk Kommune
Ansøgningsfrist: 25.11

Navneredaktør

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 23.11

Erfaren formidler til Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 27.11

Videoproducent til markedsføring af kurser og uddannelser

Teknologisk Institut
Ansøgningsfrist: 21.11

Redaktør for livsstilsindhold til stort dansk brand

BrandMovers
Ansøgningsfrist: 28.11

Medarbejder til kommunikation og markedsføring

Krabbesholm Højskole
Ansøgningsfrist: 07.12

Prorektor for uddannelse og viden ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 07.12

Journalist TIL BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende
Ansøgningsfrist: 26.11

Kommunikationsmedarbejder

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 19.11

Pressechef til Dansk Metal

Dansk Metal
Ansøgningsfrist: 22.11

Er du en rutineret webmaster? Og digital til fingerspidserne?

Vallensbæk Kommune
Ansøgningsfrist: 28.11

Pressekonsulent

3F
Ansøgningsfrist: 22.11

Dygtig og effektiv økonomimedarbejder til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 04.12

Kommunikationsrådgiver med presseerfaring til HK

HK Danmark
Ansøgningsfrist: 22.11

Journalist

Politiken
Ansøgningsfrist: 19.11

Presse- og videojournalist til ZBC

ZBC
Ansøgningsfrist: 21.11

Webkonsulent til Strategi og Kommunikation

Horsens Kommune
Ansøgningsfrist: 20.11

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 18.11

Barselsvikar til koordinerende markedsførings- og kommunikationsopgaver

EUC Nordvestsjælland
Ansøgningsfrist: 19.11

Historie-reporter søges

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 19.11

Er du vores nye forlagsredaktør?

Forlaget Columbus
Ansøgningsfrist: 01.12

Digital marketingspecialist

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 22.11