search

Berlingske-medarbejdere stiller spørgsmål til leder om Mærsk

Mærsk Mc-Kinney Møllers død har rippet op i en af Danmarks største mediehistorier. Medarbejdere på Berlingske har spurgt ledelsen, hvordan ordet "beklageligvis" skal forstås om avisens brud med Mærsk.

Mærsk Mc-Kinney Møllers død har rippet op i en af Danmarks største mediehistorier. Medarbejdere på Berlingske har spurgt ledelsen, hvordan ordet "beklageligvis" skal forstås om avisens brud med Mærsk.

En af de mest spektakulære historier i dansk presse har fået nyt liv, efter Mærsk Mc-Kinney Møllers død. For over ti år siden solgte Mærsk sine aktier i Det Berlingske Officin, efter at Berlingske Tidende havde bragt en række historier om A.P. Møllers salg af våben til nazisterne. Sagen involverede blandt andet våbenproducenterne i det, der blev kendt som Riffelsyndikatet.

Frasalget af aktierne i det Berlingske Officin er blevet nævnt i flere nekrologer og artikler om Mærsk Mc-Kinney Møller. I Berlingskes egen leder har avisen beskrevet episoden på en måde, som har vakt undren i medarbejderstaben:

"En senere strid om Berlingskes redaktionelle dækning af en sag om A.P. Møllers aktiviteter under besættelsestiden førte til, at vejene beklageligvis skiltes. Skibsrederen følte, at avisens artikelserie antastede faderens patriotiske sindelag," står der i lederen.

Brugen af ordet "beklageligvis" har fået de to Berlingske-journalister Uffe Gardel og Mads Kastrup til at spørge ledelsen efter en uddybning på avisens interne forum. Det forklarer Uffe Gardel:

»Vi har stillet et venligt formuleret spørgsmål om, hvad der menes med ordet. For mit eget vedkommende mener jeg, at historierne om A.P. Møllers salg af våben var et fremragende journalistisk arbejde, der aldrig siden er blevet antastet. Der er ikke nogen grund til at beklage det – hverken direkte eller indirekte. Ligesom der heller ikke er nogen grund til at beklage direkte eller indirekte, at vi ikke længere ejes af Mærsk og en række andre store danske erhvervsvirksomheder,« siger Uffe Gardel til Journalisten.dk.

Han arbejder på Berlingskes erhvervsredaktion, hvor han startede i 1987. Det var dengang Berlingske var ejet af en aktionærkreds, der ud over Mærsk bestod af flere betydningsfulde danske erhvervsvirksomheder som for eksempel Carlsberg og Danske Bank. De reddede Berlingske fra konkurs i 1982.

»Al den tid var en lang frihedskamp for redaktionen, og der var ikke noget sted, hvor fronten var tættere på journalisterne end på erhvervsredaktionen. Det var en dans på æg, hvor man hele tiden skulle være forsigtig. En af vores chefer gennem tiderne sagde, at man var naiv, hvis man troede, at man kunne være på Berlingske og se bort fra, hvem der ejede os," fortæller Uffe Gardel.

Han forklarer, at virksomhederne ikke undlod at gøre journalisterne opmærksomme på, at de havde aktier i avisen. I 1999 kom Uffe Gardel med som medarbejderrepræsentant i koncernbestyrelsen, og oplevede hvordan ejerkredsen brokkede sig over indhold i avisen helt ned på konkret artikelniveau.

»Chefredaktørerne sad bare for enden af bordet og kunne ikke gøre andet end at nikke. På erhvervsredaktionen fik vi dog langsomt rykket grænserne for, hvad man kunne skrive på avisen i det hele taget. Det udmøntede sig til sidst i historien om Riffelsyndikatet, som erhvervsredaktionen ikke havde noget at gøre med,« siger Uffe Gardel, der mener, at historien blev avisens redning:

»Jeg tror ikke, vi havde eksisteret i dag, hvis vi ikke var blevet solgt. Jeg undrer mig over, at der allerede nu – 12-13 år efter – er nogen, der har glemt, hvordan det var,« siger Uffe Gardel.

Peter Wivel var chefredaktør på Berlingske, da artiklerne om Riffelsyndikatet blev bragt, og virksomheden efterfølgende blev solgt. Han er enig i Uffe Gardels udlægning:

»Sådan oplevede jeg det også. Og det gjorde min forgænger Anne E. Jensen så vidt jeg ved også. Under hende blev der bragt en række artikler om skibsrederforeningen, som, så vidt jeg forstår, vakte stor misbehag på esplanaden,« siger Peter Wivel til Journalisten.dk

Administrerende chefredaktør Lisbeth Knudsen er til gengæld meget uenig i Uffe Gardel og Peter Wivels udlægning af tiden under ejerkredsen med Mærsk. Det fremgår af svaret til Uffe Gardel og Mads Kastrup i Berlingskes interne debatforum:

"Med "beklageligvis" menes præcis det, at A.P. Møllers afhændelse af aktier kom til at betyde en opløsning af den alliance mellem de store bidragydere i dansk erhvervsliv bag rekonstruktionen af Berlingske i 1982, hvorved virksomheden blev sat til salg og som bekendt endte hos Orkla. Resten er historie," skriver Lisbeth Knudsen.

Overfor Journalisten.dk afviser hun, at der skulle have været noget som helst om redaktionelt pres fra ejerkredsen inklusiv Mærsk:

»Det må jeg svare klart nej til. Jeg var selv erhvervsredaktør i perioden 1984 til cirka 88. Det var på et tidspunkt, da Uffe Gardel blev ansat som meget ung børskommentator. Jeg havde ansvaret for erhvervsredaktionen og var den, der nok var tættest på at have kontakten til det danske erhvervsliv, som stod bag rekonstruktionen. Der var ikke et redaktionelt pres, som på nogen måde kom til at få indvirkning på den daglige reportage i Berlingskes erhvervsredaktion,« siger Lisbeth Knudsen til Journalisten.dk.

Kan man tolke lederen i retning af, at I tager afstand fra artikelserien om Riffelsyndikatet dengang?

»Nej det kan man ikke. Den artikelserie blev trykt og havde nogle konsekvenser, og det tog huset her konsekvensen af. Det har intet med den artikelserie at gøre. Vi skriver i lederen fuldstændig nøgternt om, at avisen skrev serien. Det ville være meget underligt, hvis vi havde undladt at skrive, at der var en konflikt på det tidspunkt.«

Sagen om Riffelsyndikatet vækker dybe følelser i Berlingskes medarbejderstab. Både på grund af for- og efterspillet til historierne. Som Journalisten beskrev i en artikel fra år 2000 ville daværende chefredaktør Peter Wivel til at starte med ikke gå videre med historien. Det udløste en mistillidserklæring fra medarbejderne, og var tæt på at føre til en arbejdsnedlæggelse. Peter Wivel ændrede siden holdning og bliver i Journalistens historie beskrevet som en vigtig samarbejdspartner i hele forløbet.

Da Det Berlingske Officin efterfølgende blev solgt til norske Orkla, var det samtidig startskuddet til en meget turbulent periode med salg og nedskæringer.

I år 2000 kunne Journalisten i bladets granskning af sagen ikke slå fast, at Mærsk Mc-Kinney Møller solgte sine aktier på grund af historierne. I artiklen beskrives det som "sandsynligt", og daværende chefredaktør Peter Wivel havde ikke lyst til at udtale sig om det.

Læser man mediernes nekrologer og artikler om Mærsk Mc-Kinney Møller fra i går, beskrives episoden også meget forskelligt. De fleste medier slår fast, at Mærsk solgte aktierne i vrede over artiklerne, imens andre som dr.dk er mere forsigtige og bruger termer, som "det menes at være den direkte årsag".

I dag vil Peter Wivel dog gerne tale om sagen:

»Jeg er fuldstændig sikker på, at Mærsk solgte sine aktier i vrede over artiklerne om Riffelsyndikatet,« siger Peter Wivel, der ikke ønsker at uddybe, hvorfor han er så sikker.

(Opdateret 19. april med nyt årstal for Uffe Gardels indtræden i bestyrelsen)

Kommentarer
7
Ole Brockdorff
18.04.12 17:23
Re: Berlingske-medarbejdere stiller spørgsmål til leder om Mærsk

Ja, naturligvis solgte Mærsk Mc-Kinney Møller alle sine aktier hos Berlingske på grund af den omfattende artikelserie om hans far og Riffelsyndikatet, hvor rederiet og familien blev mere eller mindre dæmoniseret som nogle af de værste tyske værnemagere under besættelsen. Men hvilken privat bladudgiver (aktionær) ville ikke have gjort det samme, hvis ens far var blevet udsat for denne behandling af en gruppe journalister på den navnkundige konservative avis, som Mærsk Mc-Kinney blot få år forinden var med til at redde eksistensen af med opkøb af store aktieposter sammen med Danske Bank?

 

Chefredaktør Lisbeth Knudsen har ikke noget som helst at undskylde til journalisterne på Berlingske omkring skibsrederens død, fordi det i sandhed var dybt beklageligt for den hæderkronede gamle avis i Pilestræde, at Mærsk Mc-Kinney solgte alle sine aktier, og dermed åbnede op for det turbulente udenlandske ejerskab, som i dag er tilfældet for Berlingske Media, og som i effektiviseringens hellige navn allerede har kostet masser af journalistiske arbejdspladser i de forløbne år.

 

Desuden bør nutidens journalister èn gang for alle forstå, at vi lever i et land med demokrati og fri markedsøkonomi, hvilket blandt andet indebærer den kendsgerning, at man ikke kan fratage en virksomhedsejer (bladudgiver) retten til at lede og fordele arbejdet efter behag. Herunder som chefredaktør på vegne af ejerne, at kunne bestemme egenhændigt, hvad der skal trykkes i avisen, hvem man har lyst til at sige undskyld til, og hvad man har lyst til at beklage, som tilfældet med de aktuelle ledere omkring skibsreder Mærsk Mc-Kinneys død.

 

Journalister er lønmodtagere som alle mulige andre mennesker, og de må indordne sig efter deres respektive arbejdsgiveres ønsker med hensyn til redaktionel linje, fordi det trods alt er avisejerne, der betaler journalisternes høje overenskomstmæssige løn, ferie og pension. Hvis man ikke kan leve med ”duften i bageriet” – altså indrette sig efter arbejdsgiverens ønsker – står det enhver frit at søge en anden stilling, for et professionelt bladhus som Berlingske er altså ikke den lokale partiavis eller Danmarks Radio, hvor vi alle sammen skal være enige inden der trykkes eller siges noget.

  
Fremhævet af Journalisten
Annegrethe Rasmussen
18.04.12 23:02
Re: Berlingske-medarbejdere stiller spørgsmål til leder om Mærsk

Som chefredaktør for Berlingske Søndag under trykningen af serien om Riffelsyndikatet kan jeg 100 % bekræfte både Uffe Gardels og Peter Wivels udlægning af historien.

Og tilføje, at det næppe kan være nogen hemmelighed nogen steder, at dækningen førte til salget. Jeg så med egne øjne opsigelsen af samtlige abonnementer af avisen til Esplanaden - håndunderskrevet af Mærsk himself med det karakteristiske grønne blæk. Opsigelserne (jeg husker det som flere hundrede abonnementer) blev overbragt med bud til chefredaktionen om eftermiddagen den dag, den første artikel blev bragt.

Senere i forløbet blev jeg som søndagsredaktør og Tomas Kristiansen som leder af den undersøgende redaktion på avisen (hvor de fire journalister som skrev artiklerne alle var tilknyttet, og som redaktionelt var placeret under min ledelse) sammen indkaldt til et møde på Peter Wivels kontor, hvor han kort meddelte os begge, at bestyrelsen havde pålagt ham at give os en kritisk påtale over artikel-serien. Det var ikke mit indtryk, at det var en påtale, Wivel ønskede at uddele, jeg husker det som om han direkte sagde, at han personligt var uenig i beslutningen men at han have fået et påbud om at eksekvere den.

At salget senere også kom til at koste Wivel chefredaktørposten kan man kun beklage, for han var dengang som nu en af Danmaks bedste og mest retlinede skribenter og redaktører. Det er sandt, at han vaklede i tilslutningen til projektet om artikelserien, men dels skyldtes det at det første udkast til disposition var langt tyndere og dårligere underbygget end det, der senere kom på bordet, dels var han efterfølgende stålsat i sin støtte til projektet i en periode, hvor han var under langt større pres "oppefra"  end avisens journalister kunne drømme om. 

Og netop på grund af det enorme pres og den forlods utilfredshed, som strømmede ud fra storaktionæren, allerede før seriens første artikel gik i trykken, vil jeg sige, at det er muligt, at det for journalisterne kom som et chok, at avisen blev sat til salg efterfølgende. Men det kan det umuligt have gjort for den ansvarshavende chefredaktør, hvis erindringer fra perioden, vi er mange som venter utålmodigt på.

Hermed har jeg ikke taget stilling til om det var beklageligt eller ej, at avisen blev afhændet. Vurderet udefra (i dag) har de nuværende ejere på den ene side nul procent publicistiske ambitioner endsige (fædrelands)kærlig indstiling til Danmark som mål for deres avisdrift - det kan man godt betragte som beklageligt. På den anden side er avisen, så vidt jeg kan bedømme, til gengæld fri for, at de allertungeste dele af dansk erhvervsliv forsøger at detailstyre dækningen af avisens erhvervsstof. Det er prisværdigt og langt fra beklageligt.

Annegrethe Rasmussen, Washington DC.

 

Fremhævet af Journalisten
Susanne Sayers
19.04.12 06:21
Re: Berlingske-medarbejdere stiller spørgsmål til leder om Mærsk

Hep til Annegrethe for at uddybe og for at slå det vigtige fast: Hvis et medie lader sig detailstyre udefra, er det ikke længere troværdigt, hvilket Ole Brockdorff bekvemt ser bort fra.

Et uafhængigt medies redaktionelle linje afhænger ikke af aktionærens velvilje eller mangel på samme, og den afhænger ikke af annoncørernes. Og der er vel ikke nogen, der med journalistisk integritet i behold kan påstå, at Berlingske skulle have ladet sig true til ikke at bringe en artikelserie, man fra redaktionens side fandt vigtig?

I øvrigt er det vist jamrende naivt at forestille sig, at Berlingske under Mærsk havde undgået effektivisering og rationalisering ...

Med venlig hilsen

Susanne Sayers 

Fremhævet af Journalisten
Christian Vangsø Bentsen
19.04.12 09:26
Re: Berlingske-medarbejdere stiller spørgsmål til leder om Mærsk

@ Annegrethe fra Washington

Lisbeth Knudsen forholder sig til påstanden om at der lå et direkte såvel som indirekte pres på redaktørerne fra aktionærerne og hun svarer entydigt nej. 

Kan du ikke oplyse os hvad en "kritisk påtale" er for noget? Mener du der var tale om en mundtlig advarsel i ansættelsesretlig sammenhæng eller at bestyrelsen overfor Wivel havde givet udtryk for at de synes artikelserien "dårlig"?

Og sidst men ikke mindst så er det vel oplagt at bestyrelsen havde ganske lidt indflydelse på den redaktionelle linie eftersom "værnemager"-historien jo netop blev bragt. Du skriver selv at den indledende pitch var ringe og dermed at der var rimelighed i, initialt, at afvise historien. 

Så hvad er egentlig din pointe - at Berlingske Tidendes redaktører var underlagt bestyrelsens vilje eller at de agerede efter publicistiske principper?

Ciao

Christian Vangsø Bentsen  

Fremhævet af Journalisten
Erik Svarre
19.04.12 10:54
Re: Berlingske-medarbejdere stiller spørgsmål til leder om Mærsk
Det vil være naturligt at konkludere af lederen i Berlingske, at Lisbeth Knudsen er utilfreds med den nuværende ejer af bladet. Hvad mon de siger til det i London.
Fremhævet af Journalisten
Steen Ole Rasmussen
19.04.12 19:24
Re: Berlingske-medarbejdere stiller spørgsmål til leder om Mærsk

Det var dog en dejlig detaljeret og givende form for intern diskussion fra maskinrummet i berlingske tidende.

Den første tanke, der slog mig, var, at medarbejdernes indbyrdes vilkår og overvejelser over samme her er mindst lige så interessante, som de artikler var, der opstod som resultat af de omtalte forhold.

Indrømmelsen - af at det er arbejdsgiveren, dennes præferencer, hvad enten det drejer sig om økonomi eller  forfængelighed, der manifesterer sig i redaktionens dispositioner - ja den renser luften. Tak for det.

Som en ekstern og fremmed iagttager, der dybest set altidk har været hamrende træt af at stå uden førstehåndskendskab til journaliststandens interne overvejelser, må jeg konstatere, at jeg har trang til at give kredit til skribenterne for indlæggene! 

tusind tak for tråden. Den gemmer vi.

Fremhævet af Journalisten
Poul Simonsen
19.04.12 20:32
Re: Berlingske-medarbejdere stiller spørgsmål til leder om Mærsk

LÆGMANDSSPØRGSMÅL

Der er beklageligvis ikke ualmindeligt, at  folk tilslutter sig det kyniske synspunkt, at den der betaler orkestreret også bestemmer, hvad der skal spilles. Som medieforbruger skeler man naturligvis også til mediernes ejere og deres dagsorden.

Men som jeg forstår ovennævnte, må jeg anerkende, at nogle journalister (og undtagelsesvis redaktører) besidder   faglig stolthed, seriøsitet, kvalitet og integritet. Det er rart og vide.

Men man kan godt undre sig over, at ejerne ( jfr. f.eks. DONG) ikke brugte deres magt til at skille sig af med dem, der satte journalistisk etik m. v. over ejernes interesser.

Hvem har forklaringen på det spørgsmål ?

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen