Mærsk Mc-Kinney Møllers død har rippet op i en af Danmarks største mediehistorier. Medarbejdere på Berlingske har spurgt ledelsen, hvordan ordet "beklageligvis" skal forstås om avisens brud med Mærsk.
En af de mest spektakulære historier i dansk presse har fået nyt liv, efter Mærsk Mc-Kinney Møllers død. For over ti år siden solgte Mærsk sine aktier i Det Berlingske Officin, efter at Berlingske Tidende havde bragt en række historier om A.P. Møllers salg af våben til nazisterne. Sagen involverede blandt andet våbenproducenterne i det, der blev kendt som Riffelsyndikatet.
Frasalget af aktierne i det Berlingske Officin er blevet nævnt i flere nekrologer og artikler om Mærsk Mc-Kinney Møller. I Berlingskes egen leder har avisen beskrevet episoden på en måde, som har vakt undren i medarbejderstaben:
"En senere strid om Berlingskes redaktionelle dækning af en sag om A.P. Møllers aktiviteter under besættelsestiden førte til, at vejene beklageligvis skiltes. Skibsrederen følte, at avisens artikelserie antastede faderens patriotiske sindelag," står der i lederen.
Brugen af ordet "beklageligvis" har fået de to Berlingske-journalister Uffe Gardel og Mads Kastrup til at spørge ledelsen efter en uddybning på avisens interne forum. Det forklarer Uffe Gardel:
»Vi har stillet et venligt formuleret spørgsmål om, hvad der menes med ordet. For mit eget vedkommende mener jeg, at historierne om A.P. Møllers salg af våben var et fremragende journalistisk arbejde, der aldrig siden er blevet antastet. Der er ikke nogen grund til at beklage det – hverken direkte eller indirekte. Ligesom der heller ikke er nogen grund til at beklage direkte eller indirekte, at vi ikke længere ejes af Mærsk og en række andre store danske erhvervsvirksomheder,« siger Uffe Gardel til Journalisten.dk.
Han arbejder på Berlingskes erhvervsredaktion, hvor han startede i 1987. Det var dengang Berlingske var ejet af en aktionærkreds, der ud over Mærsk bestod af flere betydningsfulde danske erhvervsvirksomheder som for eksempel Carlsberg og Danske Bank. De reddede Berlingske fra konkurs i 1982.
»Al den tid var en lang frihedskamp for redaktionen, og der var ikke noget sted, hvor fronten var tættere på journalisterne end på erhvervsredaktionen. Det var en dans på æg, hvor man hele tiden skulle være forsigtig. En af vores chefer gennem tiderne sagde, at man var naiv, hvis man troede, at man kunne være på Berlingske og se bort fra, hvem der ejede os," fortæller Uffe Gardel.
Han forklarer, at virksomhederne ikke undlod at gøre journalisterne opmærksomme på, at de havde aktier i avisen. I 1999 kom Uffe Gardel med som medarbejderrepræsentant i koncernbestyrelsen, og oplevede hvordan ejerkredsen brokkede sig over indhold i avisen helt ned på konkret artikelniveau.
»Chefredaktørerne sad bare for enden af bordet og kunne ikke gøre andet end at nikke. På erhvervsredaktionen fik vi dog langsomt rykket grænserne for, hvad man kunne skrive på avisen i det hele taget. Det udmøntede sig til sidst i historien om Riffelsyndikatet, som erhvervsredaktionen ikke havde noget at gøre med,« siger Uffe Gardel, der mener, at historien blev avisens redning:
»Jeg tror ikke, vi havde eksisteret i dag, hvis vi ikke var blevet solgt. Jeg undrer mig over, at der allerede nu – 12-13 år efter – er nogen, der har glemt, hvordan det var,« siger Uffe Gardel.
Peter Wivel var chefredaktør på Berlingske, da artiklerne om Riffelsyndikatet blev bragt, og virksomheden efterfølgende blev solgt. Han er enig i Uffe Gardels udlægning:
»Sådan oplevede jeg det også. Og det gjorde min forgænger Anne E. Jensen så vidt jeg ved også. Under hende blev der bragt en række artikler om skibsrederforeningen, som, så vidt jeg forstår, vakte stor misbehag på esplanaden,« siger Peter Wivel til Journalisten.dk
Administrerende chefredaktør Lisbeth Knudsen er til gengæld meget uenig i Uffe Gardel og Peter Wivels udlægning af tiden under ejerkredsen med Mærsk. Det fremgår af svaret til Uffe Gardel og Mads Kastrup i Berlingskes interne debatforum:
"Med "beklageligvis" menes præcis det, at A.P. Møllers afhændelse af aktier kom til at betyde en opløsning af den alliance mellem de store bidragydere i dansk erhvervsliv bag rekonstruktionen af Berlingske i 1982, hvorved virksomheden blev sat til salg og som bekendt endte hos Orkla. Resten er historie," skriver Lisbeth Knudsen.
Overfor Journalisten.dk afviser hun, at der skulle have været noget som helst om redaktionelt pres fra ejerkredsen inklusiv Mærsk:
»Det må jeg svare klart nej til. Jeg var selv erhvervsredaktør i perioden 1984 til cirka 88. Det var på et tidspunkt, da Uffe Gardel blev ansat som meget ung børskommentator. Jeg havde ansvaret for erhvervsredaktionen og var den, der nok var tættest på at have kontakten til det danske erhvervsliv, som stod bag rekonstruktionen. Der var ikke et redaktionelt pres, som på nogen måde kom til at få indvirkning på den daglige reportage i Berlingskes erhvervsredaktion,« siger Lisbeth Knudsen til Journalisten.dk.
Kan man tolke lederen i retning af, at I tager afstand fra artikelserien om Riffelsyndikatet dengang?
»Nej det kan man ikke. Den artikelserie blev trykt og havde nogle konsekvenser, og det tog huset her konsekvensen af. Det har intet med den artikelserie at gøre. Vi skriver i lederen fuldstændig nøgternt om, at avisen skrev serien. Det ville være meget underligt, hvis vi havde undladt at skrive, at der var en konflikt på det tidspunkt.«
Sagen om Riffelsyndikatet vækker dybe følelser i Berlingskes medarbejderstab. Både på grund af for- og efterspillet til historierne. Som Journalisten beskrev i en artikel fra år 2000 ville daværende chefredaktør Peter Wivel til at starte med ikke gå videre med historien. Det udløste en mistillidserklæring fra medarbejderne, og var tæt på at føre til en arbejdsnedlæggelse. Peter Wivel ændrede siden holdning og bliver i Journalistens historie beskrevet som en vigtig samarbejdspartner i hele forløbet.
Da Det Berlingske Officin efterfølgende blev solgt til norske Orkla, var det samtidig startskuddet til en meget turbulent periode med salg og nedskæringer.
I år 2000 kunne Journalisten i bladets granskning af sagen ikke slå fast, at Mærsk Mc-Kinney Møller solgte sine aktier på grund af historierne. I artiklen beskrives det som "sandsynligt", og daværende chefredaktør Peter Wivel havde ikke lyst til at udtale sig om det.
Læser man mediernes nekrologer og artikler om Mærsk Mc-Kinney Møller fra i går, beskrives episoden også meget forskelligt. De fleste medier slår fast, at Mærsk solgte aktierne i vrede over artiklerne, imens andre som dr.dk er mere forsigtige og bruger termer, som "det menes at være den direkte årsag".
I dag vil Peter Wivel dog gerne tale om sagen:
»Jeg er fuldstændig sikker på, at Mærsk solgte sine aktier i vrede over artiklerne om Riffelsyndikatet,« siger Peter Wivel, der ikke ønsker at uddybe, hvorfor han er så sikker.
(Opdateret 19. april med nyt årstal for Uffe Gardels indtræden i bestyrelsen)
7 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
LÆGMANDSSPØRGSMÅL
Der er beklageligvis ikke ualmindeligt, at folk tilslutter sig det kyniske synspunkt, at den der betaler orkestreret også bestemmer, hvad der skal spilles. Som medieforbruger skeler man naturligvis også til mediernes ejere og deres dagsorden.
Men som jeg forstår ovennævnte, må jeg anerkende, at nogle journalister (og undtagelsesvis redaktører) besidder faglig stolthed, seriøsitet, kvalitet og integritet. Det er rart og vide.
Men man kan godt undre sig over, at ejerne ( jfr. f.eks. DONG) ikke brugte deres magt til at skille sig af med dem, der satte journalistisk etik m. v. over ejernes interesser.
Hvem har forklaringen på det spørgsmål ?
Det var dog en dejlig detaljeret og givende form for intern diskussion fra maskinrummet i berlingske tidende.
Den første tanke, der slog mig, var, at medarbejdernes indbyrdes vilkår og overvejelser over samme her er mindst lige så interessante, som de artikler var, der opstod som resultat af de omtalte forhold.
Indrømmelsen - af at det er arbejdsgiveren, dennes præferencer, hvad enten det drejer sig om økonomi eller forfængelighed, der manifesterer sig i redaktionens dispositioner - ja den renser luften. Tak for det.
Som en ekstern og fremmed iagttager, der dybest set altidk har været hamrende træt af at stå uden førstehåndskendskab til journaliststandens interne overvejelser, må jeg konstatere, at jeg har trang til at give kredit til skribenterne for indlæggene!
tusind tak for tråden. Den gemmer vi.
Det vil være naturligt at konkludere af lederen i Berlingske, at Lisbeth Knudsen er utilfreds med den nuværende ejer af bladet. Hvad mon de siger til det i London.
@ Annegrethe fra Washington
Lisbeth Knudsen forholder sig til påstanden om at der lå et direkte såvel som indirekte pres på redaktørerne fra aktionærerne og hun svarer entydigt nej.
Kan du ikke oplyse os hvad en "kritisk påtale" er for noget? Mener du der var tale om en mundtlig advarsel i ansættelsesretlig sammenhæng eller at bestyrelsen overfor Wivel havde givet udtryk for at de synes artikelserien "dårlig"?
Og sidst men ikke mindst så er det vel oplagt at bestyrelsen havde ganske lidt indflydelse på den redaktionelle linie eftersom "værnemager"-historien jo netop blev bragt. Du skriver selv at den indledende pitch var ringe og dermed at der var rimelighed i, initialt, at afvise historien.
Så hvad er egentlig din pointe - at Berlingske Tidendes redaktører var underlagt bestyrelsens vilje eller at de agerede efter publicistiske principper?
Ciao
Christian Vangsø Bentsen
Hep til Annegrethe for at uddybe og for at slå det vigtige fast: Hvis et medie lader sig detailstyre udefra, er det ikke længere troværdigt, hvilket Ole Brockdorff bekvemt ser bort fra.
Et uafhængigt medies redaktionelle linje afhænger ikke af aktionærens velvilje eller mangel på samme, og den afhænger ikke af annoncørernes. Og der er vel ikke nogen, der med journalistisk integritet i behold kan påstå, at Berlingske skulle have ladet sig true til ikke at bringe en artikelserie, man fra redaktionens side fandt vigtig?
I øvrigt er det vist jamrende naivt at forestille sig, at Berlingske under Mærsk havde undgået effektivisering og rationalisering ...
Med venlig hilsen
Susanne Sayers
Flere