search

Berlingske laver eget nyhedsbureau

Forhandlinger med Newspaq er brudt sammen. Berlingske går derfor fra første januar solo med sit eget nyhedsbureau.

Forhandlinger med Newspaq er brudt sammen. Berlingske går derfor fra første januar solo med sit eget nyhedsbureau.

Mange i den danske mediebranche vil sige "Hvad sagde jeg".

Berlingske Media starter fra første januar sit eget nyhedsbureau. Det skriver MediaWatch. Berlingske har ellers ligget i forhandlinger med nyhedsbureauet Newspaq om et samarbejde, men de forhandlinger er nu brudt sammen af uklare årsager.

»Vi har taget den beslutning, at vi selv må lave et nyhedsbureau, fordi vi har fået at vide, at vi ikke kan handle med Newspaq. Vi har klart haft den opfattelse, at det ville have været en god idé med en kombination af nyheder fra Newspaq med nyheder på områder, hvor vi er stærke som udland, politik, indland og sport, men vi har fået den melding fra Newspaq, at det ikke kan lade sig gøre,« siger Lisbeth Knudsen til MediaWatch.

Berlingske brød tidligere i år med nyhedsbureauet Ritzau, der ellers har været en fast del af mediehusets nyhedsformidling i mange år. Det udløste at flere andre medier også begyndte at genoverveje deres engagement i nyhedsbureauet.

Berlingskes nyhedsbureau går i luften første januar. Bureaet skal først og fremmest sikre, at Berlingskes medier får dækket de basale nyheder. I første omgang er bureauet udelukkende et Berlingske-projekt, men planen er at andre aktører også skal kunne købe sig ind.

»Nu er første step, at vi laver et alternativ til Ritzau, det giver mere mangfoldighed, og det er godt for demokratiet,« siger Lisbeth Knudsen til MediaWatch.

Kommentarer
1
Knud Sørensen
01.11.11 06:12
Re: Berlingske laver eget nyhedsbureau

Ja, ja - "<strong><em>det er godt for demokratiet"</strong></em> [<em>sic!</em>] - som man siger(i ren spin) - når sandheden er at de britiske ejere er gået alle Berlingske Medias udgifter efter med en tættekam, og undrer sig over den gammeldags måde som dagbladene betaler årlige beløb til et fælles nyhedsbureau i stedet for at betale for hvert stykke stof man modtager.

Givetvis kan det da gøres mere rationelt end Ritzau gør nu, men det er alligevel mærkeligt at det netop er landets ældste borgerlige avis som er den første til at bryde dette hævdvundne mønster. Knudsen sparer 8 millioner til ritzau hvert år, me hun har netop fået 100 millioner til Talk-radiostation 24/7 som vi sikkert også skal tro på "er godt for demokratiet". Meningen er at den skal konkurrere med P1, men den er som bekendt en niche-kanal, som meget få hører. Tilsvarende vil kun meget få høre 24/7, som har fået et fatalt navn, fordi trenden i disse år er at folk vil have ro (eller måske musik) for at samle tankerne i en hekltisk hverdag, og ikke høre på eksalterede Københavnere og deres sædvanlige ordflom hvor det går deruda ga-da-gung, ga-da-gung - over stok og sten, og ingen et øjeblik efter kan huske et ord af hvad de har hørt, for slet ikke at tale om er blevet det mindste klogere.

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen