Berlingske lancerer 12 nye digitale betalingsprodukter i 2010

Ugen bliver ikke Berlingske Medias sidste forsøg med digitalt indhold, der koster penge. Til næste år kommer hele 12 nye betalingsprodukter fra Pilestræde.

Ugen bliver ikke Berlingske Medias sidste forsøg med digitalt indhold, der koster penge. Til næste år kommer hele 12 nye betalingsprodukter fra Pilestræde.

De første tre nye tiltag er allerede klar i første kvartal. Det sagde direktør for Berlingske Media Lisbeth Knudsen i går på Børsens Medietopmøde, ifølge Mediawatch.dk.

Lisbeth Knudsen forventer ikke, at de digitale tiltag vil give overskud i 2010, men hun er klar med opskriften på, hvordan de bliver en succes.

"Unikt indhold og convenience bliver afgørende for at få succes. Sites som Facebook er udtryk for, at folk vil være med. Vi skal finde ud af, hvordan vi bruger det," sagde Lisbeth Knudsen ifølge Mediawatch.

De mange nye betalingstiltag ligger i tråd med Berlingske Medias ejer David Montgomerys ønske om større brugerbetaling på nettet, som han flere gange har advokeret kraftigt for.

0 Kommentarer