search

BERLINGSKE INDTAGER ÅRHUS

Freden i Århus er aflyst - otte måneders forhandlinger mellem Berlingske og Jyllands-Posten er havnet i ingenting. Berlingske har smidt millioner på bordet for selv at kunne bestemme over den voldsomste avis-oprydning, der er set i branchen. Århus Stiftstidende har tabt 140 kroner hvert minut de seneste to år.

Freden i Århus er aflyst – otte måneders forhandlinger mellem Berlingske og Jyllands-Posten er havnet i ingenting. Berlingske har smidt millioner på bordet for selv at kunne bestemme over den voldsomste avis-oprydning, der er set i branchen. Århus Stiftstidende har tabt 140 kroner hvert minut de seneste to år.

"Today is the big day" genlyder det på redaktionsgangen i løbet af formiddagen den 9. oktober. På lokalredaktionerne modtager de en fax klokken 11 med meddelelsen om, at samtlige medarbejdere på Århus Stiftstidende er indkaldt til møde klokken 13. Selv sygemeldte tager bilen ind på hovedredaktionen i Århus Nord.
De ved, at de den dag vil kende svaret på, om de er købt eller solgt. Rygterne har svirret over weekenden: "Berlingske køber os".
Der er lettelse over snart at kende svaret. Men samtidig frygter de konsekvenserne.
Mødet i den store foyer er formelt. Avisens bestyrelsesformand læser en tre minutter lang pressemeddelelse højt. Det Berlingske Officin er nu den absolutte hovedaktionær i Århus Stiftstidende med en ejerandel, der er steget fra 35 til 90 procent af aktierne.
Derpå tager de nye ejere over. Hovedpersonerne på mødet bliver de to, der skal stå i spidsen for den voldsomste avis-oprydning, der er set i branchen. Joachim Malling og Steen Gede.
Joachim Malling er direktør for Berlingskekoncernen og ny bestyrelsesformand for Århus Stiftstidende. Steen Gede, som er Mallings forgænger som koncerndirektør, er overraskende hentet tilbage. Gede præsenteres som Århus Stiftstidendes nye administrerende direktør i en overgangsfase.
På mødet bliver det sidste gang, medarbejderne ser deres chefredaktør gennem 17 år Aage Lundgaard, og mødet bliver også et farvel til avisens direktør Ulrik Merrild.
Det er ikke muntre meldinger, de nye ejere og den ny ledelse kan præsentere for medarbejderne. Omkostningerne skal drastisk ned. "Der skal skæres helt ind til benet," siger Joachim Malling.
Den nye ledelse lover en hurtig afklaring for den fremtidige struktur. Indenfor to uger vil en rekonstruktion kunne præsenteres.
Malling afslutter mødet med bemærkningen: "Der er jo også en avis, der skal laves!"
Nogle klapper af lettelse ved mødets afslutning. Andre stemmer i, fordi det hører sig til, når nogen har holdt tale.
Journalisterne går tilbage til deres skriveborde med en vished om, at der er en fremtid for deres avis, men ikke nødvendigvis en fremtid for dem selv på avisen.
17 dage senere – den 26. oktober – får de en god bid mere af den barske sandhed. Her godkender Århus Stiftstidendes bestyrelse en redningsplan, som klokken 16.00 præsenteres for medarbejderne.
Sandheden er barsk. Meget barsk. 180 medarbejdere skal ud – heraf 60 redaktionelle medarbejderne.
"Der skal skæres så hårdt, der er ikke noget valg, hvis avisen skal overleve. Der skal være flere variable omkostninger i stedet for faste omkostninger, så man nemmere kan justere op og ned," siger Steen Gede til JOURNALISTEN.

Tabt 140 kroner i minuttet
Berlingske-folkene har overtaget ledelsen på en avis, som har lidt katastrofale tab de seneste tre år. Avisen leverede i 1998 et underskud på 80 millioner, i 1999 var underskuddet 120 millioner kroner, og kun ekstraordinære hensættelser fik bragt underskuddet ned på 86 millioner kroner.
"Det er jo ikke en fremtid for nogen virksomhed," siger Joachim Malling.
Han er selv tydeligt rystet, når han sætter tal på Århus-avisens økonomi.
"Der er forbrugt på den anden side af 200 millioner kroner på to et halvt år. Vi taler om en virksomhed, der taber omkring 7 millioner kroner hver måned. Det er 140 kroner i minuttet. Det er det niveau, vi taler om," forklarer Joachim Malling.
"Der er kun én ting at gøre; at gennemføre en voldsom og gennemgribende tilpasning af omkostningerne, så de svarer til det eksisterende markedsniveau. Det kræver beslutningskraft og evnen til hurtigt at gennemføre en tilpasning af den art, uden hele tiden at skulle afveje den ene situation i forhold til den anden," siger Malling.
Han lægger ikke skjul på, at ønsket om at kunne beslutte alene og handle derefter er baggrunden for, at Berlingske endte med at købe sig absolut majoritet. Det eksisterende Århus Stiftstidende havde tre aktionærer, Århus Stiftstidendes Fond, NORDJYSKE Stiftstidende og Det Berlingske Officin.
"De andre havde andre tanker, hensigter og strategiske overvejelser end os. Vi har hele tiden haft én dagsorden – at sørge for at avisen fik tilpasset omkostningerne til indtjeningen for at kunne overleve som Århus Stiftstidende. Derfor valgte vi med 90 procent af aktieposten at sikre os en så stor beslutningsdygtighed, at det kunne gennemføres," forklarer Joachim Malling.
"Købet skete ikke ud fra et ønske om, at Berlingske skulle være hovedaktionær, men det var nødvendigt. Når man skal skære så dybt og hurtigt, så kræver det, at der er én, der bestemmer, og at budskabet kommer entydigt ud til medarbejderne," siger Malling og fortsætter:
"Det er vigtigt, at man ikke bare ser det som afskedigelser af folk, men at det i høj grad er et indgreb, der handler om at bevare arbejdspladser. Alternativet var at konstatere, at Århus Stiftstidende ikke er mere."

Freden aflyst
Med Berlingskes opkøb er otte måneders fredsforhandlinger mellem Berlingske, Århus Stiftstidende og Jyllands-Posten løbet ud i Århus Bugt. Intense, hemmelige forhandlinger, der angiveligt havde det formål at finde en løsning, som alle tre parter kunne leve med, og som kunne neddrosle den benhårde konkurrence i Århus.
Det gik lige omvendt.
Århus Stiftstidende valgte Jyllands-Posten fra, da avisen i begyndelsen af september afgav et købstilbud på Århus Stiftstidende. Jyllands-Postens tilbud var endeligt og omfattede angiveligt, at JP satte sig på aktiemajoriteten med 51 procent af aktierne.
"På et tidspunkt var det inde i billedet, at løsningen kunne inddrage Jyllands-Posten. Men det kunne ikke lade sig gøre," siger den nu afgåede formand for Stiftens bestyrelse Otto B. Christensen, der ikke ønsker at uddybe.
Berlingske kunne ikke leve med en løsning, hvor Jyllands-Posten sad med 51 procent af aktierne.
Derfor har Berlingske efterfølgende overgået JPs købstilbud – flere kilder siger, at Berlingske ville byde over et hvilket som helst bud, der ville give JP magten over Stiften.
Det er anden gang, at Jyllands-Posten har været tæt på en aftale med Århus Stiftstidende. Første gang var i 1998, men også der endte Stiftstidende med at vælge Berlingske – og Berlingske satte sig på 35 procent af aktierne.
I en intern mail, som Jyllands-Postens chef Jørgen Ejbøl sender til sine medarbejdere den dag, Berlingskes køb af Stiften-aktierne er en realitet, lægger han heller ikke skjul på sin irritation over at få den kolde skulder i Stiften-handler. Ejbøl har igen fundet krigsretorikken frem.
"Berlingske synker endnu længere ned i mudderet i deres jyske Vietnam," står der i mailen.
Konkurrenceoprustningen er i fuld gang i Århus.
"Mens dette læses, er Jyllands-Posten i gang med at øge presset på det århusianske bladmarked. Disse anstren-gelser vil fortsætte både redaktionelt og kommercielt," skriver Jørgen Ejbøl videre i mailen.
I dagene efter Berlingskes køb iværksætter JP en kampagne, hvor læsere kan forære avisen gratis væk til bekendte i Århus-området i fire måneder, ligesom priserne for rubrikannoncer bliver sat ned til en krone per millimeter i JP-Århus. Det betyder, at en hel sides annoncer kan købes for 4.160 kroner. I Århus Stiftstidende ville en tilsvarende side koste 27.664 kroner.

Berlingske er presset
Udefra kunne det se ud som om, Berlingske blot har forhandlet på skrømt med Jyllands-Posten, for at Berlingske på den måde i en otte måneder lang periode havde en mere fredelig konkurrent. Berlingske har selv været handicappet af, at deres egen koncern i perioden har været sat til salg og derfor ikke selv har kunnet gå ud i en offensiv. Set i det lys er det en fordel at have Jyllands-Posten siddende ved forhandlingsbordet.
Omvendt tyder meget på, at forhandlingerne har været reelle, da opkøbet i Århus tydeligt bærer præg af at være en akut beslutning. Højst sandsynligt fremtvunget af et krav fra en potentiel Berlingske-køber om at se handling i Århus. At Århus-beslutningen er akut ses ved, at der ved købet ikke lå en færdig plan for, hvilken avis Berlingske vil lave i Århus, og at der ikke er udpeget nogen varig ledelse. Steen Gede er alene hentet ind som oprydder, og den varige redaktionelle ledelse er heller ikke fundet. Det er et stærkt handicap på et tidspunkt, hvor en helt ny avis skal udvikles. Og det afslører, at Berlingske har stået i et tidspres.
Hvis Berlingske fra starten havde kalkuleret med modellen om at overtage Århus Stiftstidende, ville planen for rekonstruktionen have været gennemarbejdet ved overtagelsen.

Bange for fortsat krig
Mange journalister havde håbet på, at Jyllands-Posten var med i løsningen, så bladkrigen kunne få en ende. Så kunne ressourcerne alene bruges på redaktionelle satsninger i stedet for en hård konkurrence på pris og annoncer.
"Det er en streg i regningen, at krigen fortsætter. Personligt havde jeg gerne set en løsning, hvor Jyllands-Posten også var med i ejerkredsen, så vi kunne stoppe med at hælde penge ud på gaden. Det er jo vanvid," siger Morten Svith fra Stiftens Skanderborg-redaktion.
Pia Richter, tillidsmand og journalist på Stiftens Århus-redaktion:
"Situationen er stadig alvorlig. Konkurrencen mellem JP og Stiften er der stadig. For egen regning mener jeg, at det lykkeligste var, om JP var blevet medejer," siger Pia Richter.
Den vurdering deles af flere chefredaktører, der har svært ved at se det positive i en evig priskrig.
"Nu skal vi igen se på, at de to parter afprøver styrkeforholdet gennem en sindssyg priskonkurrence til skade for os alle sammen. Og når det er overstået, kan der meget vel komme nye fredsplaner på banen," siger chefredaktør på Information Jacob Mollerup.
Chefredaktør på Politiken Tøger Seidenfaden luner sig dog lidt ved situationen.
"Det er da trods alt bedre for os, at de fører krig i Jylland end her på Sjælland."

Lettelse – og angst
I dagene efter Berlingskes overtagelse, før der er sat tal på fyringerne, er journalisterne splittet mellem lettelse og angst.
"På en måde er jeg lettet. Vi har gået rundt i et halvt år og intet vidst. Den ene dag var det Dyne-Larsen, der skulle købe os, den næste var det en anden. Ingen vidste, hvem der bestemte næste fredag. Vi har været bange for, at avisen ikke overlevede," siger Hanne Bliksted, der har arbejdet på avisen i 13 år og i dag dækker Hammel.
"Alt har sejlet, ingen tog hånd om noget. Vi er bare gået rundt og har intet kunnet stille op," siger hun.
Pia Richter, journalist og tillidsmand:
"Berlingske er vores redningsplanke. Uden penge var nøglen blevet drejet om."
Men lige så lettede medarbejderne er over afklaringen, lige så bekymrede er de for at blive ramt af sparekniven. Flere ønsker derfor ikke at træde frem.
"Jeg vil helst sidde over og ikke sige noget. Man ved ikke, hvem der ryger," siger en medarbejder.
"Her hersker en voldsom utryghed. Vi er klar over, at det var sidste udkald. Vi blev reddet på målstregen. Men kun nogle vil have en fremtid på avisen," siger Morten Svith.

JP kan skubbe til læsset
Jyllands-Posten tabte handlen om Århus Stiftstidende, og det kan se ud som om, at Jyllands-Posten har spildt otte måneder på mislykkede forhandlinger. En periode, hvor den ellers så aggressive Jyllands-Posten ikke har mønstret markante, offensive tiltag. Men flere kilder vurderer over for JOURNALISTEN, at Viby-avisens rolle langt fra er udspillet.
"Det her er irriterende for Ejbøl, men slaget er overhovedet ikke tabt," siger en kilde tæt på forløbet.
"Når Berlingske skraber halvdelen af Stiftstidende væk og laver en ny avis, så risikerer de, at Stiftens misligholdte kernekunder for alvor bliver trætte og i titusindvis skifter til JP. Det vil løfte JP's økonomi væsentligt," siger kilden.
Dermed ville Jyllands-Posten stække Berlingskes landsdækkende annoncesamarbejde Metropol alvorligt. Det ville være med til at forrykke magtbalancen i den danske bladverden.
"JP kører allerede nu med overskud igen og kan derfor opretholde trykket på Århus Stiftstidende i årevis. Derfor er det ikke spor usandsynligt, at læsset tipper," vurderer kilden.
Mange i branchen stiller sig selv spørgsmålet, hvorfor århusianerne skulle være interesseret i et Århus Stiftstidende, der er barberet kraftigt ned – og hvor landsstoffet vil blive købt hos det københavnske Berlingske. Århusianerne har aldrig vist nogen interesse for Berlingske Tidende – avisen sælger kun 1.900 aviser i Århus. Til sammenligning sælger Politiken 5.500 og Jyllands-Posten 30.500 aviser i Århus.
Trods den kraftige oprydning på Århus Stiftstidende vil Stiften i mindst to år endnu belaste Berlingske-koncernen med røde regnskabstal. Berlingske er på ingen måde sluppet for den århusianske millionudgift. Tværtimod, kan man sige. Ved magtovertagelsen har Det Berlingske Officin ganske vist fået retten til selv at bestemme, men koncernen har samtidig ikke længere nogen at dele udgiften med.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen