search

Berlingske i fare

En dansk avis kan ikke give et afkast på 15 procent, som nordmændene tror. Konkurrencen her er større og de journalistiske krav højere. Fyring af 25 journalister kan medføre, at avisen dør, frygter medarbejderne.

Uffe Gardel er frustreret. Ledelsen på Berlingske Tidende vil kun forhandle, hvis journalisterne accepterer, at der skal fyres folk.

Men ved JOURNALISTENs dead-line havde journalisterne stadig ikke fået at vide, hvilke forhandlingsmuligheder de vil få, hvis de accepterer fyringerne. Ledelsen havde heller ikke villet se på journalisternes spareforslag: Et beløb svarende til 32 fuldtidsstillinger – uden en eneste fyring.

Han er også barsk, fællestillidsmanden på Berlingske Tidende. Han siger, at ledelsen risikerer at ødelægge avisen.

"Denne sparerunde er selvfølgelig planlagt i Danmark – af Berlingskes ledelse, men den er en del af en plan for, hvordan vi kan komme til at lave op til Orklas afkastkrav, " siger Uffe Gardel.

"Måske tror Orkla, at man kan sammenligne danske og norske aviser, og så ser de, at for eksempel Aftenposten i Norge kan klare sig med færre folk. Men Aftenposten ville falde hjælpeløst igennem, hvis den skulle konkurrere med Politiken og Jyllands-Posten. Berlingske Tidende er en meget bedre avis end Aftenposten, for konkurrencen på kvalitet er langt hårdere i Danmark end i Norge," mener Uffe Gardel.

"Berlingskes to meget dygtige konkurrenter udgives af selskaber, der ikke har Orklas afkastkrav. Så de vil simpelthen kunne levere mere avis for de samme penge."

Det er derfor ifølge ham håbløst, hvis danske aviser skal leve op til de norske krav om 15 procents afkast. "Hvis Orkla reducerer Berlingske Tidende til Aftenposten-niveau, så indleder de en dødsspiral med faldende annoncer, flere afskedigelser og et lavere oplags-tal," siger fællestillidsmanden.

 

Slagtning
Uffe Gardel er bekymret. Mange journalister på Berlingske Tidende føler, fyringene ikke vil ramme dem. De er dygtige, ledelsen vil kun fyre de dårlige, derfor bliver de ikke fyret.

"Jeg siger, at de skal tænke på, at uanset hvor få journalister, der er, så vil der altid være nogle, der er dårligere end andre," siger fællestillidsmand Uffe Gardel.

Han er vred og skuffet over ledelsens bastante måde at ville fyre folk på. Der er tilsyneladende ingen muligheder for frivillig afgang, aftrædelsesordninger eller lignende. Kun rå fyresedler.

"De journalister, der bliver fyret, vil blive udstillet på resten af arbejdsmarkedet som nogle, der ikke duede. De har ikke en chance for at gå frivilligt og dermed skjule sig i mængden. Man lukker heller ikke en hel redaktion, som da B.T. lukkede erhvervsredaktionen i 1997, og alle blev ramt lige. De her mennesker bliver udvalgt enkeltvis, fordi ledelsen ikke synes, de dur."

Søren Jacobsen, der er kommerciel direktør på Berlingske Tidende, har sagt til Jyllands-Posten, at han ikke mener, en fyring af 25 journalister vil forringe avisens journalistiske kvalitet. Ingen af avisens tre chefer ønskede at udtale sig til JOURNALISTEN, idet vores deadline faldt sammen med arbejdsnedlæggelserne.

Heller ikke Karsten Madsen, Berlingske Tidendes kommende chefredaktør, vil udtale sig om avisen.

 

Dårlig ledelse
Uffe Gardel er harm. Han mener, det er på tide, Det Berlingske Officin begynder at optræde som en koncern og drager fordele af stordrift. Det ville spare koncernen for mange udgifter, mener han.

"Der bør være fælles personale-funktioner, lønregnskaber, papirindkøb, logistik, og de jyske aviser bør inddrages i fællesskabet," lyder det fra fællestillidsmanden på Det Berlingske Officins tante.

Han tror, at ledelsen bruger faldet i annonceindtægter til at skynde sig at fyre folk. "De siger, det er nødvendigt, men det er det ikke. Orkla fik blot at vide, da de købte Det Berlingske Officin, at det var muligt at gennemføre personalereduktioner, og det baserede Orklas købesum sig på," siger Uffe Gardel, som kalder fyringerne hjerteløse.

"Jeg synes, de bærer præg af en meget kortsigtet strategi, og den er lavet af folk uden forståelse for kvalitet. Det bliver tilmed udført med en 1800-tals brutalitet, der slet ikke burde forekomme i år 2001."

Han tror, at Det Berlingske Officin venter med at drage fordele af stordriften til fyringerne er gennemført.

 

Kæmper for sine egne
Uffe Gardel er sammenbidt. De fastansatte har tilbudt ledelsen at give afkald på de indtægter fra videresalg, som de forhandlede sig til for nøjagtigt et år siden.

Det sker, mens freelancerne tilknyttet Berlingske Tidende kæmper for at få betaling for videresalg.

"Det gør vi for at undgå, at vores kolleger bliver fyret. Videresalgsaftalens retningslinjer ligger der stadig, derfor svækker den ikke freelancernes aftale," mener Uffe Gardel og forklarer videre:

"Det er en helt speciel situation. Vi har valgt ikke at gå ned i løn, fordi det vil kunne afspejles i lønstatistikken og dermed på længere sigt begrænse vore egne muligheder for lønstigninger. Det er rent teknikalitet, at vi ikke vælger at gå ned i løn. Det er ikke et udtryk for, at vi ikke mener, vi skal have vederlag for videresalget."

Han tror, freelancerne vil forstå situationen:

"Det er et valg mellem at give afkald på goder eller at kollegerne skal fyres. Det er ikke så vanskeligt at forstå. Jeg kæmper for, at fastansatte, der har hele deres løn her, ikke skal fyres og risikere at gå fra hus og hjem. De har det langt værre end freelancere, der, hvis de er rigtige freelancere, ikke er afhængig af en enkelt kunde."

 

Den anden kasket
Uffe Gardel er også på den anden side. Han sidder i bestyrelsen for Berlingske Tidende. Her har han advaret sine bestyrelseskolleger og sagt, at de skal passe på ikke at sende deres modpart op i et hjørne. Det vil give en desperat reaktion.

"Jeg bad mindeligt om, at fremtidige bemandings-reduktioner kommer til at foregå på en anden måde. Det er ikke sidste gang, der skal fyres folk, men de må finde en anden måde at gøre det på.

 

KRISEN I TAL

-118 fuldtidsstillinger skal væk.

Det drejer sig om 25 journalister, 40 funktionærer, 32 typografer, 11 timelønnede medarbejdere og ti mellemledere.

Der er 725 ansatte på Berlingske Tidende, det vil sige, at hver 6. skal fyres.

Ledelsen siger, der kan blive tale om flere fyringer.

– 25 ud af de 118 er journalister. Der er i alt 240 journalister og redaktører på avisen.

– Det Berlingske Officin blev sidste år købt af den norske mediekoncern, Orkla, for to milliarder kroner. Det forlyder, at Orklas krav er, at hver af Det Berlingske Officins medier på længere sigt skal kaste 15 procent af sig.

– Berlingske Tidende har for 20 millioner kroner færre annoncer i år end sidste år.
Ifølge Børsen er de otte største danske dagblade tilsammen gået mere end 80 millioner kroner tilbage i annonceindtægter i år.

– Ifølge Dansk Oplagskontrols månedstal er Berlingske Tidendes oplag faldet fra 146.784 sidste sommer til 139.830 i juli i år.

– 26. august lancerede Berlingske Tidende et nyt og glittet søndagsmagasin, M/S.

– Medarbejderforeningen er kommet med forslag til besparelser, der svarer til 32 stillinger, som kan gennemføres uden fyringer.
Journalisterne tilbyder i en periode at give afkald på de penge, de hver især får for videresalg, samt på tilskud til telefon m.v., i alt 13-1400 kroner per måned.

– Alene videresalgsaftalen koster 2,7 millioner kroner om året.

Desuden foreslår medarbejderne, at avisen stopper med at udbetale overarbejdspenge, i stedet skal folk afspadsere. De foreslår, at freelancebudgettet på 25 millioner bliver skåret ned med fem millioner kroner, at fotobudgettet skæres ned, samt at der bliver sparet på it-budgettet og på chefredaktørernes biler.

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen