Artikelserien om blodobligationer bliver belønnet med Timbuktu-prisen, der er på 100.000 kroner. Det er to journalister og en fotograf fra Berlingske, der modtager prisen, der overrækkes i dag på folkemødet på Bornholm.

Journalisten har talt med den ene af prismodtagerne, graverjournalist Eva Jung:

»Vi er superglade og ser frem til overrækkelsen!«

»Grunden til, at det er slået igennem er, at vi formår at få ulandsjournalistikken ind på de mest knastørre, lyserøde erhvervssider. At vi forener hjerte og hjerne i det her projekt. Jeg tror også styrken har været, at det har påvirket så mange danskere. 3,6 mio. pensionsopsparinger og 11 kommuner og så en række investeringsforeninger, som har investeret penge i en række barske, afrikanske regimers statsobligationer. Det har ramt bredt.«

»Det har haft effekt, det kan vi se. Vi skriver i dag i Berlingske, at halvdelen af de 11 kommuner som sidste år investerede, de har truffet en aktiv beslutning om, enten at de ikke etisk kunne leve med det, eller de var i tvivl om det var etisk korrekt at investere i de statsobligationer,« siger Eva Jung.

Det er Timbuktu Fonden, der uddeler prisen. I pressemeddelelsen skriver fondens formand Thomas Ravn-Pedersen, at "de får prisen som et arbejdslegat til at fortsætte den undersøgende kritiske journalistik om vilkår i fattige lande og den globale sammenhæng med vores egne vilkår, som de tidligere overbevisende har dokumenteret, at de er i stand til."

Prisen kan ikke søges. I år var der indstillet 12 kandidater. En jury valgte Berlingskes projekt som prisvinder.

Hvordan kom I ind på historien?

»Vi kom ind på historien ved et tip fra Danwatch, der havde lavet nogle indledende tal på det. Så bredte vi det ud derfra og søgte aktindsigt i alle kommunerne, tog fat i flere pensionsselskaber osv. Så foretog vi den rejse til DR Congo for at anskueliggøre hvad det var for problemstillinger der var i et af de lande, som man gav de her ikke-øremærkede lån til,« siger Eva Jung.

Hvad var det for forhold I så dernede?

»Det var en af de hårdeste rejser, jeg har været ude på. Vi besøgte børnesoldater og hospitaler, hvor de kvinder bor, der er blevet voldtaget af regeringssoldater.«

»Det var det link vi prøvede at lave: Vi giver ikke-øremærkede lån til en regering, men hvad er så det for menneskeretskrænkelser denne regering lader gå ud over sin befolkning. Det er blandt andet en hær som bruger børnesoldater, og som massevoldtager kvinder i det østlige Congo.«

»Uanset hvor meget, jeg havde forberedt mig, uanset hvor mange rapporter jeg havde læst om, hvor grusomt det var, så kunne jeg ikke have forberedt den reaktion jeg havde, da vi brugte to dage i en flygtningelejr med en lille familie, hvor kvinden var blevet voldtaget flere gange og begge hendes døtre havde børn efter voldtægter. Da vi havde brugt to dage der, var jeg fuldstændig smadret. Der kunne jeg mærke, at jeg skulle ud af den lille hytte. Der græd jeg bare.«

»Det er nok meget sundt at komme tæt på de skæbner, vi beskriver.«

Det koblede I så til de pensionsinvesteringer?

»Ja.«

Går I videre med historien?

»Det var et projekt, som vi jo skrev utrolig mange artikler om i månedsvis. Vi lavede den store interaktive grafik, hvor man kunne klikke på sit pensionsselskab og se, hvor de investerede, i hvilke lande. Det samme gjorde vi med kommunernes investeringer. Nu har vi aktuelt lavet en opfølging i dag med kommunerne og i morgen tjekker vi op på samtlige pensionsselskaber igen.«

»Vi følger selvfølgelig det arbejde der foregår i Rådet for Større Samfundsansvar og UNPRI som e0r i gang med at lave etiske retningslinjer for obligationsinvesteringer. Det fandtes simpelthen ikke før.«

»Hele baggrunden for, at man begynder at investere i de her statsobligationer er jo, at man leder efter nye markeder med højere risiko og højere afkast efter finanskrisen.«

»Der er jo vækstøkonomi med høj vækst i mange af de afrikanske lande.«

»Men nu vinder vi jo 100.000 til at lave et nyt projekt. Jeg må bare sige kæmpe stort tak til Berlingske. Vi er så glade for, at de trods nedgangstider holder fast i at have en gravegruppe. At de holder fast i at vi kan lave de her tværredaktionelle samarbejder i månedsvis. Kan afsætte tiden til det og frigøre folk fra deres daglige arbejde. Det er virkelig vigtigt, at vi fortsat får lov til at fordybe os i de her ting.«

»Det er jo hemmeligt, hvad vi bruger pengene til. Men jeg kan dog sige, at det kommer til at handle om udviklingslande igen. Det kommer til at handle om pengestrømme fra Danmark mod den tredje verden. Og millioner af menneskeliv, som kunne have været reddet. Det glæder vi os til at komme i gang med,« siger Eva Jung,