Berlingske går i luften

Berlingske Tidende kaster sig i det nye år ind i kampen om radiolytterne. Avisen skal levere nyheder til SBS Radio, der står bag radiostationerne The Voice, Radio 2, Pop FM og 24-7. De fire radioer har tilsammen 1,2 millioner lyttere hver uge og dækker det meste af landet, men står især stærkt i hovedstadsområdet.

Berlingske Tidende ansætter fire journalister til at levere nyhederne fra en nyetableret redaktion i bladhuset i København. Oplæsningen skal ske hos SBS Radio i København.

Berlingske Tidende og SBS Radio forventer, at de første æterbårne Berlingske-nyheder bliver at høre mandag den 19. januar. 

0 Kommentarer