Berlingske Tidende har siden august i fjor fyret eller på anden måde taget afsked med 34 medarbejdere. Nu skal avisen satse – og ansætter ti journalister.

Berlingske Tidende havde i det seneste nummer af JOURNALISTEN indrykket en helsides-annonce: "Nye journalister til Berlingske Tidende", hed annoncen, der fortalte, at "tanten" nu skal bruge ti nye medarbejdere.

En glædelig nyhed. Men også lidt af et chok.

"Jeg undrer mig," konstaterer Bente Rostgaard Nissen, der fik en fyreseddel fra Berlingske Tidende i august i fjor. Det var hun ikke ene om. 15 journali-ster blev fyret. Men det var ikke nok til at vende den store skude. Derfor har Berlingske Tidende netop været igennem endnu en sparerunde med frivillige fratrædelser.

I alt har 34 journalistiske medarbejdere forladt avisen siden august. 15 er blevet fyret, 14 har fået en frivillig aftrædelse, og fem vikariater er blevet nedlagt.

Bente Rostgaard Nissen var redaktionssekretær på erhvervsredaktionen, som blev hårdest ramt af nedskæringerne. Det er også erhvervsredaktionen, som skal styrkes mest i dag.

Chefredaktør Niels Lunde kan godt følge, at der er brug for en forklaring:

"Vi var nødt til at afskedige i august sidste år. Da vores økonomi fortsatte den forkerte vej i år, lavede vi en aftale med medarbejderne om frivillige aftrædelser," siger Niels Lunde.

"Da alt var slut, var der rejst flere, end der var behov for," siger chefredaktøren.

Bente Rostgaard Nissen forstår argumentationen. Men hun mener stadig, at det havde været fair, hvis de fyrede var blevet spurgt, om de var interesserede i de nye job.

"Jahh," starter Niels Lunde langsomt. "Vi har nu fået en sjælden mulighed for at tage folk udefra. Det giver frisk luft, derfor gør vi det. Samtidig er det jo ikke de samme stillinger," siger chefredaktøren. Han forklarer, at selv om der blev nedlagt stillinger på erhverv for få uger siden og nu bliver søgt fire journalister til erhverv, er det nye stillinger.

De medarbejdere, som har været på erhverv, kan ikke bruges til de nye job?

"Det kan du godt sige."

En anden tidligere erhvervsmedarbejder, Lars Christian Jensen, havde udsigt til at blive flyttet fra at være skrivende til at blive redaktionssekretær. Derfor gik han "frivilligt – med armen vredet om på ryggen", som han siger.

"Det lå i luften, at man ville benytte lejligheden til at slippe af med bestemte medarbejdere," mener Lars Christian Jensen, som en gang tidligere har oplevet, at man fyrede folk og relativt kort efter ansatte nye igen. Han mener, at denne manøvre især går ud over de ældre.

"Det er ikke rigtigt," svarer Niels Lunde og henviser til, at der ikke er en overvægt af ældre blandt de fyrede i august.

Fællestillidsmand Uffe Gardel mener heller ikke, at spare- og fyringsrunder bliver brugt som et redskab til at "squeeze" nogle ud.

"Så havde det ikke kunnet lade sig gøre med vores medvirken," siger han. Uffe Gardel vælger at se hele situationen som noget positivt.

"Når man ansætter folk igen, er det vel i erkendelse af, at bunden er nået. At vi ikke skal ud i en ny sparerunde," siger Uffe Gardel.

"Det håber vi," siger chefredaktør Niels Lunde.