Pressenævnet udtaler kritik af Berlingske for en række kritiske artikler om en erhvervsleder og den måde, lederen fører forretning på.
Det fremgår af en kendelse fra Pressenævnet.
Artiklerne omhandler arbejdsgange, arbejdsvilkår og erhvervslederens personlige brand. I artiklerne citerer Berlingske en række anonyme kilder.
Erhvervslederen klagede til Pressenævnet over måden, hans svar blev gengivet, over at væsentlige oplysninger er udeladt, og over at Berlingske har afslået at bringe et genmæle.
Nævnet fandt, at Berlingske ikke har efterprøvet en konkret beskyldning tilstrækkeligt, og at avisen derved har tilsidesat god presseskik. Samtidig fandt nævnet, at erhvervslederen havde ret til genmæle, fordi det omhandlede en oplysning, som Berlingske ikke havde dokumenteret tilstrækkeligt.