Det er bedre at annoncere i Berlingske Tidende end i Jyllands-Posten. Den beske pille har ledelsen af den store jyske morgenavis netop måttet sluge.

Det er Vestre Landsret i Viborg, der har konkluderet, at en ejendomsmægler fik mere ud af at annoncere i Berlingske end i Jyllands-Posten.

Sagen startede i januar 1999, da Jyllands-Posten med kort varsel standsede udgivelsen af JP-Liebhaverboliger – et boligtillæg, der skulle give Pilestræde kamp på egen banehalvdel.

En ejendomsmægler havde tegnet en et-årig annoncekontrakt med JP-tillægget, men måtte efter lukningen flytte sine annoncer.

Han brugte Berlingskes boligtillæg en gang og måtte betale 11.500 kroner mere, end den tilsvarende annonce ville koste i Jyllands-Posten. Derefter brugte han andre kanaler.

Han krævede herefter 115.000 kroner i erstatning, hvilket svarede til 10 x 11.500 kroner. Det beløb, han skulle betale ekstra for et års annoncering i Berlingske.

Men Jyllands-Posten afviste at betale. Dels havde han jo ikke brugt Berlingske, dels havde en annonce i Berlingske ifølge Jyllands-Posten selv en større markedsføringseffekt, hvorfor han ikke havde lidt noget tab.

Vestre Landsret fulgte denne argumentation, men dømte dog Jyllands-Posten til at betale de 11.500 kroner for den første annonce.

Det skete, fordi landsretten mente, at Jyllands-Posten havde lukket tillægget med så kort varsel, "uanset at det må antages, at den markedsføringsmæssige effekt af Berlingske-annoncen har været større end en tilsvarende annonce i Jyllands-Postens tillæg".

Så selv om Jyllands-Posten selv har leveret argumentationen, må det være en besk pille at sluge for bladhuset i Viby.