search

Berlingske-ejer: »Slut med de redigerende«

David Montgomery har antydet det tidligere: Han mener, de redigerende er helt unødvendige. Nu siger han det tydeligere end nogensinde. Endda til Overhuset i Storbritannien. 

David Montgomery har antydet det tidligere: Han mener, de redigerende er helt unødvendige. Nu siger han det tydeligere end nogensinde. Endda til Overhuset i Storbritannien. 

Bestyrelsesformand og chef for Mecom David Montgomery presser nu på for at få gennemført det endegyldige opgør med de redigerende. I forbindelse med en høring i Overhuset i Storbritannien har han netop erklæret, at de redigerende er overflødige og inden længe vil være fortid.

Det er godt nok ikke første gang, at David Montgomery lægger an til et opgør med redaktionssekretærer. Sidste år kaldte han dem for overflødige "control freaks" i magasinet Press Gazette, men ifølge den britiske avis The Guardian, skruer han nu op for retorikken:

»The age of the subeditor is going to disappear – we are coming to the end of the road,« udtalte han sidste uge ifølge avisen.

David Montgomery gør det samtidig klart, at teknikken nu gør det muligt for journalister selv at offentliggøre deres egen artikler – hvad enten det er til print eller online. Og helt uden indblanding fra redaktionssekretærer:

»We will make every journalist a creative, a publishing star in their own right,« udtalte han i forbindelse med sit møde med Overhuset, hvor en kommunikationskomite i øjeblikket undersøger medieejerskab og nyhedsformidling.

Montgomery, der selv har en fortid som redigerende, understregede samtidig, at avis- og mediehuse ikke længere bør eje deres egne trykkerier, og lod forstå, at det radikale opgør med årtiers redaktionel praksis bør gælde hele Mecom-imperiet, der som bekendt også tæller Det Berlingske Officin.

I Norge har de trykkeriansatte da også allerede mærket sparekniven, og for nylig lod koncernchef for Det Berlingske Officin Lisbeth Knudsen forstå, at også de danske trykkerifaciliteter – Berlingske Avistryk og Trykkompagniet – er i spil som led i en milliardoprydning.

I sidste uge meddelte hun endvidere, at der er lagt op til »markante organisatoriske ændringer, nye arbejdsmetoder og journalistiske nyskabelser« i forbindelse med Berlingske-koncernens tilbageflytning til Pilestræde midt på sommeren.

I en pressemeddelelse hed det blandt andet: at den enkelte medarbejder får »større frihed og ansvar«. Samtidig blev det slået fast, at der bliver etableret et stort fælles nyhedsrum, som skal huse redigeringen af både Berlingske Tidende, Urban, B.T., ErhvervsBladet og Berlingske Nyhedsmagasin samt websites som bl.a. Bt.dk, og Berlingske.dk.

Indtil videre er de redigerende dog fortsat ansat og tilknyttet et enkelt medie, men i løbet af kort tid indledes der forhandlinger om ændringer af overenskomsterne. 

 

Kommentarer
4
Erik Svarre
31.03.08 09:26
Re: Berlingske-ejer: »Slut med de redigerende«
Redigering af aviser hører fortiden til – det er en »tåget« verden, mener David Montgomery – bestyrelsesformand for Berlingske Tidende.

Dette budskab blev allerede for flere måneder sider lanceret med brask og bram. Og nu har Storbritanniens »lorder« i Overhuset åbenbart også fået det serveret.

Den første lancering fik god britisk ironi på banen, da »et brev« fra den tidligere tabloidredaktør Patsy Chapman blev opfanget af  redaktøren »Monkey« på mediaguardian.com.


I anledning af journalisten.dk’s stavning af ordet redaktionssekretær – »redakaktionssekretærer« bringes »brevet« her i dansk oversættelse:

Jeg er enig med Derek Montgummery i, at redigeringsprocessen hører
fortiden til. Helt absulut. Den er simpelthen unødvendig. Ingen
intrasserer sig i dag for stavning eller apostraffer eller grammertik. Det
er han sæføli den første til at vide, fordi han jo sæl plajede at arbeje i
den tågede verden. Jeg tog ud til hans adresse og snakkede med naboen
for at finde ud af mere om ham. Han er irer, og så er han siggert osse
katolik. Han startede sin karriere efter at have vundet i lotteriet eller
røvet en bank, det er vel egentlig ligegyldigt, for han tager afslappet på
tingene og ville siggert aldrig indrømme noget.
Redigerende medarbejdere er kyniske og stiller pinlige spørgsmål om
tidligere domme og om folk indrømmede det i retten og meget annet,
om alder og arbajde, osse videre. Hvadsomhelst. De går tilbage til gamle
dage, før min tid, da Rupert (Robert) Maxwell faldt ud af sin båd i
Australien og genopstod i Amerika (Rupert Murdoch). Avissalget var
dengang meget stort, så det betød bare, at flere træer blev fællet, og det
er ikke got. Som mediestuderende er jeg enig med Derek i, at lønnen i
provinsen er ringe, jeg har verken råd til at købe en ordbog eller et atlis.
Men jeg er Wikipædofil.
Vænlig hilsen
Patsy Chapman,
Ex-redaktrisse på News of The World
P.S. Jeg håber, at dette
brev passer ind i den
plads på avissiden, som
produktionschefen på
forhånd har afsat.
Fremhævet af Journalisten
Susanne Sayers
31.03.08 11:01
Re: Berlingske-ejer: »Slut med de redigerende«

Jeg har godt nok svært ved at se, at aviserne skulle blive bedre ved at afskaffe redaktionssekretærerne. En god redigerende er en fantastisk mulighed for at få andre øjne på det, man har lavet. Og ideelt set er den redigerende involveret i god tid før, artiklen er skrevet færdig, så der også er et samspil om vinkling, sparring omkring kilder osv. Samtidig kan et velfungerende redaktionssekretariat sikre, at der er sammenhæng og flow i avisen/magasinet - de redigerende kan i højere grad se det samlede billede, end den enkelte skrivende journalist kan. Og så har jeg slet ikke nævnt stavning og kommaer og alt det andet, som mange skrivende stadig har et lettere anstrengt forhold til.

 

Der er efter sigende medier, hvor de redigerende er reduceret til tekniske pålægsmaskiner uden de store muligheder for at bruge deres journalistiske kunnen. Det er jo sandt nok, at den funktion nærmest er overflødig med den nye teknik. Så må man bare håbe, at de overflødige redigerende får en anden stilling, hvor de kan få lov til at udfolde deres faglighed ordentligt.

 

Men hvis man fjerner den kvalitetskontrol og det journalistiske samspil, som en god redigerende står for, ser det godt nok problematisk ud for den trykte presse, med mindre man finder andre måder at bevare den del af jobbet på. Kan det lade sig gøre at strukturere arbejdspladserne anderledes, så kvaliteten og sparringen bevares, men koster mindre? Et effektivt og dygtigt redaktionssekretariat er svært at erstatte.

Bedste hilsener,

Susanne Sayers

Redaktionschef, metroXpress

Fremhævet af Journalisten
Paula G. Larrain
31.03.08 13:40
Re: Berlingske-ejer: »Slut med de redigerende«

Ja, og hvad med de stakkels chefredaktører? Som ansvarlige i forhold til lovgivningen mister de det filter, som også er sat ind for at redigere efter deres juridiske interesser. Fremover vil enhver nyuddannet journalist i manglende erfaring kunne rive en chefredaktør med sig i retten og måske i brummen for fejl, der heldigvis i dag rettes mange af rundt omkring. Af redaktionssekretærer.

Altså, med mindre Lisbeth Knudsen selv vil læse alt igennem for på den måde at sikre sig mod søgsmål.

Fremhævet af Journalisten
Henrik Lind Jørgensen
31.03.08 20:54
Re: Berlingske-ejer: »Slut med de redigerende«

På min arbejdsplads læser de redigerende ikke længere artiklerne igennem. Det er der ikke tid til... Derfor klarer vi journalister det for hinanden. Det er sikkert ikke bedre end dengang, redaktionssekretærerne skulle gøre det, men nu er der da klare retningslinjer for, at det skal gøres...eller bør gøres. Om det altid sker, kan ses i avisen.

Der er måske et behov for nogle mellemledere eller tovholdere i fremtiden, men så skal de altså helt frem på kanten af kontorstolen. Jeg ved ikke, hvad der sker, men jeg er egentlig glad for, at jeg ikke længere er redaktionssekretær på halv tid (og journalist på halv tid) men mediekonvergent journalist.

 Henrik Lind Jørgensen, journalist, Dagbladet Holstebro-Struer

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen