Berlingske-ejer får ny frist

Den trængte mediekoncern Mecom, der ejer Berlingske Media, har fået en måned mere til at overholde sine gældsaftaler, skriver Epn.dk.

Den trængte mediekoncern Mecom, der ejer Berlingske Media, har fået en måned mere til at overholde sine gældsaftaler, skriver Epn.dk.

For nylig solgte Mecom en række medier fra i Norge for at komme af med noget af gælden og berolige bankerne. Men det er langtfra nok.

Derfor har Mecom nu været nødsaget til at få forlænget sine kreditter med yderligere en måned, så de udløber ved udgangen af marts, skriver Epn.dk.

Det er i øvrigt anden gang, at selskabet får forlænget sine kreditter. Sidste gang var lige inden jul.

Efterfølgende solgte man hele den tyske division fra og nu senest store dele af de norske besiddelser.

Indtil videre synes danske Berlingske Media dog at være fredet.

Til gengæld spekuleres der i, hvorvidt Mecoms polske medier bliver næste division, som koncernen bliver tvunget til at skille sig af med.

0 Kommentarer