Detektor var på tynd is, da de kritiserede en artikel om fødevareforgiftninger, siger Berlingske på baggrund af en udtalelse fra Fødevarestyrelsen. Detektor mener ikke, at de har sagt noget forkert. Journalisten.dk prøver at udrede

Mandag aften klagede Berlingske til Pressenævnet over den kritik, som Detektor i sidste uge gav til en artikel bragt i Berlingske. Klagen går på, at Berlingske ikke blev hørt, inden kritikken blev offentliggjort. Detektor selv siger, at de ikke betragtede historien som en kritik af Berlingske. Det er avisen ikke enig i.

Journalisten.dk har kigget nærmere på nogle af punkterne i Detektors histiorie, som Berlingske oplever som en kritik:

Den første del af Detektors kritik går på, at Berlingske – uden at tjekke det med Fødevarestyrelsen – selv er nået frem til det "stærkt overdrevede" tal, at 45.000 danskere er blevet syge af at spise udenlandsk frugt og grønt. Tallet har Berlingske fundet ved at gange to tal fra en rapport fra Fødevarestyrelsen, men avisen har altså ikke drøftet resultatet med styrelsen. Det ene tal er antal registrerede sygdomstilfælde. Det andet tal er den omregningsfaktor, som Fødevarestyrelsen selv skriver man skal gange med for at finde det såkaldte mørketal.

Mørketallet dækker over de personer, der er blevet syge af fødevarerne, men som ikke er blevet registreret, fx fordi de ikke har søgt læge eller er blevet indlagt. Fødevarestyrelsens omregningsfaktor til at finde mørketallet angives til at være"10-20".

Berlingske har ganget antallet af registrerede syge med 20 og er dermed nået frem til det tal "op mod 45.000", der anvendes i artiklen. I samme avis præciserer Berlingske udregningsmetoden og lægger et forbehold ind:
"Officielt blev 2.275 registreret syge i de udbrud, men det reelle tal vurderes at være 10-20 gange højere, så op til 45.000 danskere har været ramt."

Faktor "allerhøjest fem"
Detektor siger, at man ikke kan klandre Berlingske for at gange med de to tal, da det er den udregning, som rapporten fra Fødevarestyrelsen lægger op til. Men da Detektor efterfølgende ringede til Fødevarestyrelsen, fik de at vide, at omregningsfaktoren for at finde det reelle mørketal reelt var væsentligt lavere end det tal, der angives i rapporten.

Det er Berlingskes manglende kontrol af avisens egen udregning hos Fødevarestyrelsen, som Berlingske nu opfatter som en kritik.

Helt præcis sagde detektor vært Thomas Buch-Andersen således, da han var i P1 Morgen sidste onsdag:

»Thomas Buch-Andersen: Hvis man endelig skal gange med en eller anden faktor (..), så er det med en to-tre gange, og allerhøjest fem.

Vært på P1 Morgen: Og så er det gode spørgsmål, hvorfor i alverden skriver Fødevarestyrelsen ikke det. Fordi at det er jo så mere reelt, kan man sige?

Thomas Buch-Andersen: Og det beklager de også, og rapporten er, så vidt vi kan se, ganske uklar. Men det er værd at understrege, at tallet på de 45.000 er et, som Berlingske selv har regnet ud. Og det har de ikke tjekket med Fødevarestyrelsen. Havde de gjort det, havde de fået det samme svar som os.«

Ikke samme svar
Direktør for Fødevarestyrelsen siger – i modsætning til Thomas Buch-Andersen – at Berlingske ikke ville have fået det samme svar, som Detektor fik, hvis de havde ringet til styrelsen inden publicering af artiklen:

»Hvis Berlingske havde ringet og bedt os kommentere på det konkrete regnestykke, der fører frem til de 45.000, så var vi nok indgået i en kritisk dialog om, at det var et tal med stor usikkerhedsfaktor, og at det muligvis var nærmere 20.000. Men jeg tror ikke, vi var gået nærmere ind i tallene og kommet frem til, at omregningsfaktoren skulle længere ned end 10, for vi har heller ikke været super kritiske over for omregningsfaktoren. Det har vi lært, at vi skal være fremover,« siger Esben Rasmussen til journalisten.dk.

Direktør i Fødevarestyrelsen Esben Rasmussen siger altså, at man nok havde diskuteret, om det var omregningsfaktor 10 eller 20, man skulle bruge. Men at man sandsynligvis ikke var gået ind i diskussionen om at bruge en lavere omregningsfaktor, fordi man ikke selv var opmærksom på, at den ikke var helt korrekt.

Detektor på tynd is
På baggrund af den udtalelse, skriver Jens Grund i en mail til journalisten.dk, at Detektors beskyldning mod Berlingske er kritisabel:

"Esben Rasmussens citat viser, at Detektor er ude på tynd is. Detektor påstod i P1 Morgen, at vores journalister havde fået mere præcise tal, hvis blot de havde løftet røret og ringet til Fødevarestyrelsen før publiceringen søndag. Men Esben Rasmussen siger jo meget klart til jer, at de ikke selv var opmærksomme på problemerne med tallene – først efter den store medieomtale i søndags. Han siger, at man kunne diskutere, om der skulle ganges med ti eller tyve, men det gjorde vi også opmærksom på inde i avisen," skriver Jens Grund.

Detektor selv mener ikke, at deres påstand om, at Berlingske »ville have fået samme svar« som dem, falder på baggrund af Esben Rasmussens udtalelse til journalisten.dk:

"Vi argumenterer for, at hvis Berlingske havde ringet til Fødevarestyrelsen, for at tjekke hvorvidt de 45.000 syge er i overensstemmelse med deres vurdering, så ville svaret være nej. Den pointe understreges af Esben Rasmussen fra Fødevarestyrelsen," skriver Detektor-redaktør Mads Bøgh Johansen i en mail til journalisten, efter opfordring til at vurdere korrektheden af deres egen udtalelse.

Tallene fra 2011
Detektor nævner et andet "problem" med Berlingskes historie, som avisen selv opfatter som en kritik. Berlingskes historie bygger på redegørelse, der har tal fra 2005 til 2010. Da Detektor ringer til Fødevarestyrelsen får de tallene fra 2006 til 2011 i stedet.

Det gør en stor forskel, fordi der i 2005 var et usædvanligt stort sygdomsudbrud på grund af inficerede polske hindbær. Detektors pointe i kritikken er, at hvis Berlingske – eller de medier der viderebragte historien – havde haft de nyeste tal, så ville det samlede antal syge være endnu mindre.

Berlingske havde dog efterspurgt de seneste tal, hævder de, men de havde ikke kunne få dem udleveret. Det er en meget plausibel forklaring, fortæller direktør i Fødevarestyrelsen Esben Rasmussen:

"Det er sikkert korrekt at Berlingske har bedt om tallene fra 2011 tidligere. Men de var ikke klar. Da vi ikke mente, at de var særlig centrale, så fremskyndede vi ikke processen. Efter artiklen var publiceret og Detektor ringede og spurgte ind til om 45.000 syge virkelig var rigtigt blev det en diskussion om tal og så fik vi 2011 tallene gjort færdige. Hvis Berlingske havde haft de nyeste tal, så havde de måske bedre selv været i stand til at opdage, at der var et år der stak meget ud."

Forholder sig ikke til spørgsmål
Journalisten har spurgt Detektors redaktør om han mener, at det ville have været en relevant information for deres historie, at Berlingske havde efterspurgt de seneste tal, når nu de nævner det som et "problem" for historien. Han har ikke ønsket at svare direkte på spørgsmålet, men gentager i stedet pointen om at Berlingske ikke ringede og tjekkede regnestykket med fødevarestyrelsen:

"HVIS Berlingske havde tjekket tallet 45.000 med Fødevarestyrelsen inden publikation, så havde det bestemt været en relevant oplysning at have med i vores indslag. Derfor siger vi i P1 Morgen at "en enkelt opringning til Fødevarestyrelsen fra et af de medier der har skabt eller viderebragt historien ville have kunnet bringe orden i tallene og størrelsesforholdet – og måske gjort færre danskere bange for frugt og grønt fra udlandet," skriver Mads Bøgh Andersen i en mail.

Fødevarestyrelsen er blevet klogere
Journalisten.dk har ikke spurgt Fødevarestyrelsen hvad de i givet fald ville have svaret de medier, som viderebragte historien forrige søndag. Men direktør Esben Rasmussens budskab til journalisten.dk er, at styrelsen ikke selv var særlig fokuserede på de tal, Berlingske bragte videre, og derfor nok ikke havde ændret så meget, som Detektor ellers påstår:

»Vores fokus har hele tiden været, at vi er blevet opmærksomme på at truslen fra vira som salmonella i dag er større fra frugt og grønt end fra animalske produkter, og derfor har vi også skiftet fokus. Om det var det ene eller det andet teoretiske mørketal på 20.000 eller 40.000 sygdomstilfælde har ikke været så relevante for os i forhold til beslutningen om at øge indsatsen i forhold til frugt og grønt. Uanset hvad er der tale om teoretiske tal. Af denne proces har vi lært at vi skal være lidt mere forsigtige og forklare baggrunden for vores tal. Næste gang der kommer en rapport forbi mit bord, vil jeg nok være mere kritisk over for omregningsfaktoren.«