Berlingske Business er klar til at afløse dagbladet Børsen som leverandør af finansstoffet til TV2 News.
TV2 News skal i fremtiden stille om til Pilestræde, når nyhedskanalen skal have sine finansnyheder. Fra 1. september skal Berlingskes Business-redaktion levere markedsanalyser og børsnyheder til TV2 News. Det skriver Berlingske i en pressemeddelelse.
Aftalen mellem de to mediehuse blev indgået umiddelbart inden sommerferien, og Berlingske har styrket sin Business-redaktion til formålet. Blandt andet er Casper F. Schrøder blevet hentet over fra ugebrevet Mandag Morgen. Derudover har Berlingske ansat journalisten Lykke Ogstrup Lunde, der også var en fast del af det forhenværende samarbejde mellem dagbladet Børsen og TV2 Finans.
Tre gange dagligt vil TV2 News stille direkte om til Business-redaktionen på Berlingske. Ud over det skal det nye hold også levere opdateringer til nyhedsfeeden og arbejde tæt sammen med TV 2's finansredaktion.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.